Stress og depression er en af de største omkostninger
– menneskelige som
økonomiske – til sygefravær på det danske arbejdsmarked.¹

– 94% af stressramte fortæller, at jobbet er den væsentligeste kilde til stress.
– Det er ubalancen mellem indflydelse, resourcer og ansvar, som påvirker de fleste ansatte i negativ retning, skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Begrebsforvirring
”Stress” bliver ofte misbrugt og dermed bliver den ansatte også ofte ”behandlet” forkert, med det resultat, at den ansatte fastholdes i en langstrakt og unødvendig sygemelding.

Tryk her og læs om stressforebyggelse >>>

Stress er når en person oplever, at betingelser, indflydelser og krav i omgivelserne overstiger personens egen vurdering af evner, kompetencer og muligheder. 

Stressreaktion er ingen sygdom, men en naturlig reaktion, når vi bliver belastet.
Derfor bør vi ikke blive belastet for hårdt og i for lang tid.

Travlhed, livsudfordringer, kortvarig akut stress og at være belastet, er ikke det samme som at have stress og udløser sjældent depression, og kræver slet ikke sygemelding.
Ofte vil det være nok at aflaste den ansatte i nogle dage eller i en kortere periode, eventuelt med nogle fridage eller at arbejde på nedsat tid, over en kort periode.
Nogle professionelle samtaler, hvor den ansatte får nogle konkrete værktøjer til at komme ovenpå,
kan være en god investering.

Langvarig stress kan sagtens føre til sygemelding, dog afhængig af, hvor let eller hvor alvorlige symptomerne er. Selv ved en langvarig stresspåvirkning, er det ikke altid sort eller hvidt. En lettere stress-påvirkning over lang tid er ikke ønskværdig, men det kræver nødvendigvis ikke en sygemelding, men en psykologisk samtale og nedsat arbejdstid og aflastning i en periode
Man skal som leder eller virksomhedsejer altid være meget opmærksom på den ansattes helbred.

Sygemeldinger, som følge af stress, skal tages alvorlig.
Meget alvorligt.
Efter besøg hos lægen, bør konsulenten kontaktes, og i samråd med denne, den ansatte, lederen/ejeren og HR, bør der aftales et forløb, som tager udgangspunkt i den ansattes behov.

Tryk her og læs om stress og depression på arbejdspladsen >>>

Du som leder.
Du skal kigge dig selv og din ledelsesstil efter i sømmene.
Eller få andre til det.
Er det dig, der har en organisation, som ikke er for sund? Sådan er det ofte, desværre.
Er du selv et godt forbillede og plejer du dit personale bedst muligt?
Tjekker du op på, om dine ansatte har det godt, eller presser du dine ansatte for hårdt?
Tør dine ansatte sige fra eller er de bange for dig?
Er din organisations fravær over 2% – 3%, og ligger det i nærheden af 10%, så bør du stille spørgsmål til dig selv, din måde at lede på eller til forhold i organisationen eller afdelingen.

Hjælp den stressramte ansatte tilbage på jobbet
Det har længe været godt latin, at sende den stressramte til lægen for at få en sygemelding og så hjem og finde ro.
Og ingen motion.
Men der er ingen evidens for, at dét hjælper.
Tvært imod.
Forskerne og de bedste eksperter inden for dette felt, fortæller, at en hurtig indsats og behandling overfor den sygemeldte er en langt bedre løsning.
Blot som eksempel, så vil de allerfleste stressramte have lyst til at isolere sig, ligesom de
har en stærk følelse af ensomhed, og derfor vil det at være derhjemme på sofaen,
sammen med Netflix, kun give plads til endnu flere grublerier og bekymringer.
På den måde fastholdes den sygemeldte i en alt for lang sygemelding, til skade for vedkommende.

Tryk her og læs om stress og meningen på jobbet >>>

Et eksempel på et forløb.
1. Straks efter sygemeldingen, kontaktes jeg af lederen eller HR, og jeg bliver sat ind i sagen.
2. Den sygemeldte får at vide, at jeg kontakter vedkommende straks.
3. Den første samtale finder sted med den sygemeldte og varer ikke mere end 15 minutter.
4. Den sygemeldte får “fri” i 3 til 4 dage.
5. Lederen sender en sms og ønsker god bedring og ”bare rolig, vi skal nok klare den. Hilsen fra os alle”
6. Herefter kaldes den sygemeldte ind til et møde mellem lederen, HR og undertegnede. Mødet kan også foregå hjemme hos den sygemeldte. Mødet skal være kort og uformelt. Måske bare 20 til 30 minutter.
7. Her planlægges de første skridt for de næste par uger – 1 time 2 gange om ugen, hvor den ansatte får så lette opgaver, som muligt. Vedkommendes kolleger er naturligvis adviseret.
8. Jeg har ugentlige, korte samtaler med den ansatte, som får psykologiske værktøjer.
9. Du, som leder, hilser kort på den ansatte, når vedkommende kommer ind på jobbet. Spørger ind til hvordan det går. Viser opmærksomhed, ro og overskud.
10. Efter et par uger, så evalueres forløbet. Skal der skrues op for arbejdstiden? Hvordan skal forløbet være de næste par uger? Fortsættes samtalerne?
11. Sådan bliver det ved, indtil vedkommende er tilbage på fuldtid.

Min opgave
– Mit mål med samtalerne er, blandt andet, at skabe større resiliens og robusthed hos den ansatte
– At give vedkommende de værktøjer, som skal til for, fx at sige til og fra
– At hæve den ansattes selvværd og selvrespekt
– At kigge afdelingen eller firmaet efter i sømmene for at se, om der her kan ske forbedringer, så stressbelastninger i højere grad undgås og der derved opnås en højere grad af trivsel
– Komme med forslag til en forbedret stresspolitik

Tilbud for private:
1,5 time telefoncoaching, plus 10 siders manual og værktøjer.
1.600 kr.

Kontakt mig for yderligere information på Niels@andtalk.dk

Læs mere om stress og depression her.

Kilder:
Eva Secher, Formand for psykologiforeningen
Jesper Karle, psykiater
Lars Aakerlund, psykiater
Christian Ørsted, Ledelsesrådgiver
Marlene Friis Andersen, aut. Psyk og ph.d
Bo Netterstrøm, dr.med., speciallæge i arbejdsmedicin
Bobby Zahariae, professor, dr.med, cand.psych. Speciale i sundhedspsykologi
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/hvidbog-mentalt-helbred.pdf

¹ Sundhedsstyrelsen om ”Sygdomsbyrden i Danmark”