Tilknytningsmønstre – hvorfor er vi voksne, som vi er, sammen med andre mennesker?

Tilknytningsteori – er næsten, som begrebet siger: en teori om, hvordan vi knytter os til andre mennesker, i vores nære omgangskreds, samt hvorfor vi netop gør det på den måde, som vi nu en gang gør.

Det er ældre teori, fra 60´erne og 70´erne, men det holder stadig vand og rent faktisk er den så stærkt videnskabelig underbygget, at det måske én af de vigtigste psykologiske teorier inden for udviklingspsykologien.
I dag kan man scanner hjernen, hvad man ikke kunne den gang og kan se, man har ramt plet.

Den beskriver også hvorfor vi har det selvværd, som vi har – højt, såvel som lavt eller det midt i mellem.

Jeg har lidt stramt med at putte os mennesker i kasser. Det gælder personlighedstest – som kan være mere eller mindre seriøse, men det gælder også inden for tilknytningsteorien, men her er man ikke enten den ene eller den anden type, men i en eller anden grad.
Det er altså mere nuanceret end som så, og her på siden bliver det da også blot en relativ let tilgang til emnet.

Hvorfor bringer jeg tilknytningsteorien op her?
Det gør jeg, fordi, som coach, terapeut og behandler, er det piv-vigtigt forstå årsagen til vores handlemønstre, hvilket man ikke, nødvendigvis, gør som traditionel coach.
Der er det mere at kigge frem, så må andre kigge bagud.
Hvis man ellers bruger tid på at blive klogere på historien.

Men det ér vigtigt at få menneskers historie, hvis man skal hjælpe dem korrekt og bedst muligt, så det ikke bare bliver symptombehandling, hvad det, desværre, ofte gør.

Det hjælper også kunden / klienten, når denne forstår og bliver bevidst om sine mønstre, når vi hiver det ubevidste frem til det bevidste.

Kan du hjælpes?
Ja, det kan du.
Dit selvværd og din adfærd er ikke mejslet i granit og kan til hver en tid ændres til en mere positiv oplevelse af dig og livet.

Typerne.
De fire kategorier:
1: Tryg tilknytning
2: Afvisende tilknytning
3: Ængstelig eller ambivalent tilknytning
4: Desorganiseret tilknytning

1: Tryg tilknytning.
En tryg tilknytning betyder, at du har oplevet en rigtig god barndom, med livsglæde og lethed.
Du har oplevet trygge relationer hele vejen op og dine voksne relationer har vist dig, at du er værdifuld for dem. Du er ikke bare blevet rost, når du har gjort et eller andet fx når du har afleveret en fin tegning. Du er også blevet anderkendt, som det menneske, du er.

Du har oplevet, at de voksne har vist dig omsorg og beskyttelse, når der har været brug for dét, og din selvtillid, selvværd og selvrespekt er vokset sammen med dig

En tryg barndom er, med andre ord, hvor du har lært selvkontrol, rummelighed, empati, nysgerrighed, nærvær, ordentlighed, opmærksomhed, trøst, frihed, som blev tilpasset din alder.
Ikke mindst, så har du lært at klare de udfordringer og den modstand, som livet også indeholder.

Som voksen, så hviler du temmelig godt i dig selv og du har sunde gode og nære relationer.

Selvværdet er, med andre ord, højt!

Afvisende eller undgående tilknytning.
Her er du ikke rigtig blev set så meget. Du har heller ikke oplevet alt for meget nærvær, og du er højest sandsynlig blevet afvist flere gange, når du har oplevet det som meget vigtigt for dig, at søge fx trøst.
Du er nok blevet råbt af og har oplevet en del skældud, måske ligefrem fjentlighed.
Dine forældre har ikke formået at give dig en fuldkommen tryg opvækst og base.

Du har derfor følt dig ikke god nok hele tiden og altid, ikke værd at have med nogen steder eller bare ikke én person, man havde lyst til at bruge så meget tid sammen med. Når dét skete, så var det måske mere af pligt end af glæde.

Du har fra en tidlig alder prøvet at undertrygge dine følelser og prøvet at opnå anerkendelse, ved at tilpasse dig, men du har så oplevet, at der ikke rigtig har været brug for dig og du har været overladt til dig selv, i et eller andet omfang.

Du har nok ikke være direkte udsat for omsorssvigt eller vold, men du er bestemt heller ikke blevet elsket betingelsesløst.

Du har med sikkerhed oplevet afvisninger, rent følelsesmæssigt, hvor du ikke er blevet trøstet, du er sikkert oplevet skam og skyld, været overladt for meget til dig selv.

Som voksen vil du, i et eller andet omfang, have et mindre selvværd, men måske ok selvtillid.

Man må ikke vise svaghed eller sårbarhed, men i virkeligheden er du meget kan blive meget sårbar, og har det svært i forhold til at kunne mærke dine egne behov og følelser.

Du vil typisk have en negativ, kritisk egendialog, og du vil typisk være dominerende.
At have kontrol over andre, frem for at skulle have kontrol over dig selv, er nemmere.

De fleste her, husker ikke så meget for barndommen, da den netop ikke var så tryg og ikke fyldt med en masse gode minder.

Selvværdet er bestemt ikke i top, for nu at sige det mildt.

Ængstelig eller ambivalent tilknytning
Er du i denne gruppe, vil du have oplevet en barndom, hvor der sjældent har været trøst, forudsigelighed eller stabiltet. Forældrene har ikke været tilstede, følelsesmæssigt og kærligheden har sikkert været betinget af både det ene og det andet.
Selv, da du har været helt lille, vil stress og ”alarm-tilstand” været en del af din hverdag, for hvad vil der kunne ske lige om lidt?

Dine forældres humør har svinget. Nogle gange voldsomt, og du er aldrig rigtig blevet set, som den, du er!
Dine behov for tryghed, omsorg og nærvær, ja, de er nok ikke blevet opfyldt ret tit.
Usikkerhed, bevidst såvel som ubevidst, har nok relativ naturlig del af din hverdag.

Du har været søgende, måske ligefrem omklamrende, for at blive set, bare det mindste.
Men det er næppe sket, ret tit.

Du har haft og har sikkert stadig, nemt ved at blive angst og stresset, eller let ved at føle dig presset.
Der skal, i andres øjne, ikke så meget til. Du har, selv som voksen, svært ved at kontrollere dine følelser, ligesom du ikke har den store tillid til andre. I øvrigt, så tænker du nok, at de bliver ikke hos dig eller sammen med dig, mere end højest nødvendig.
For hvad har du at byde på?
Trods det, så har du, om nogen, netop brug for omsorgen, nærheden og trygheden.

Det kunne tænkes, at du er en pleaser-type, men får du noget igen?
Og når andre endelig anerkender dig eller roser dig for en eller anden indsats, så er du afvisende.
De mener nok ikke, for … det skal de jo sige. Problemet er bare, du ikke har lært at håndtere følelser, heller ikke de positive.

Selvsikkerheden ligger ofte i bunden.
Selvværdet ligger bestemt i den temmelig lave ende.

Desorganiseret tilknytning.
Det er virkelig trist.
Her har du oplevet svigt. Big time!
Vredesudbrud har været en del af hverdagen. Du har aldrig vist, hvor du havde dine forældre.
Angst og utrygheden har været noget af det eneste, der har ”knyttet” dig til dine forældre.
Det har været svært at overleve, for hvad skulle du dog finde at holde fast i.

Dine forældre har sikkert været konstant uvenner, råbt, slået hinanden, måske har du oplevet misbrug blandt dine forældre.

Omsorgen til dig, har været ikke-eksisterende. Tvært imod er du sikkert blevet straffet. Både verbalt som fysisk. Så kunne du jo lære det, og børn tager jo ikke skade af én på kassen.
En hverdag med krænkelser, mishandling og seksuelt misbrug er bestemt ikke usandsynligt.
Nu er du voksen.
Det kniber med empatien, du har svært ved at fornemme andre, måske er du selv misbruger.
Af en hver art.

Hvad så nu?
Ja, som skrevet tidligere i dette indlæg, så er altid ikke mejslet i granit, så derfor kan du også ændres.
Vores system er selvregulerende, især når du får noget hjælp og ændre dine tanker om dig selv. På den måde kan du fået hævet selvværdet og få nogle langt sundere relationer!
Det eneste, det kræver af dig er, at du vil, at du tør og at du er vedholdende.

Du er velkommen til at kontakte mig og booke en gratis forsamtale via telefonen.
Kontakt: Niels@andtalk.dk
SMS 40409547

Kilder:
John Bowlby og Mary Ainsworth,R. Chris Fraley, Dan Siegel og In Holm.