20 tips til at vise dig selv mere venlighed og omsorg.
Er du sikker på, at du ved hvad det vil sige at være venlig mod dig selv og udvise egenomsorg?
Når der arbejdes med coaching og samtaler, tales vi også om værdien og styrken “venlighed”, så starter rigtig mange med at beskrive, hvordan de er venlige mod andre, men relativt få om andres venlighed mod dem selv og nærmest aldrig om at være venlig mod sig selv.
Venlighed er også venlighed, rettet mod dig selv.
Du kan spørge dig selv:
- I hvor høj grad er jeg venlig mod mig selv i hverdagen?
- Det jeg gør nu, er det at være venlig, mod mig selv?
- Den måde jeg behandler mig selv på nu, er den lig med den venlige måde, som jeg behandler mine venner på?
En del klienter svarer negativt og undvigende. Nogen gange fordi, de mener, at det er at være selvvisk og egoistisk, men det er vigtigt, at der er en fornuftig balance mellem den venlighed, du viser, andre, den venlighed, du lader andre vise dig, samt den venlighed, du viser dig selv.
Her er nogle af mine tips til, hvordan du kan blive endnu venlig mod dig selv og dermed vise dig selv mere egenomsorg.
1. Øv dig i at tale pænt og respektfuldt til og om dig selv.
Både når du taler om dig selv, til andre og når du har en dialog med dig selv.
Det vil sige, de tanker du har om dig selv.
2. Husk dig selv på, hvorfor det er god idé, at være god og venlig mod dig selv.
Find flest mulige grunde til, at DU også fortjener venlighed – fra dig selv.
Fordi, dét fortjener du.
3. Grin.
Find noget sjovt på youtube, som kan være den nemmeste løsning lige her og nu.
Gå til Stand-Up eller i teateret. Se din yndlingskomedie på Netflix, læs en god bog
eller hvad der nu kan få dig til at trække på smilebåndet.
Uddan dig til at blive den bedste coach – læs her hvordan!
4. Lav en (laaaang) liste over det, som du godt kunne tænke dig at lave eller prøve af.
Brug Post-It, så du kan rykke rundt på dine ønsker.
Prioriter ofte hvad der er vigtigst, billigst, nemmest eller sjovest.
Og prøv det så af.
Fx:
– Springe faldskærm
– Gå til sang
– Spille et instrument
– Gå til håndbold
– Blive chef
– Kunne lave negle
– Ha´ en hundekennel
Bliv ved med at skrive. Dag efter dag, og sæt de små sedler op.
Kig på dem dagligt. Byg videre på de idéer, som er mest interessante.
Måske nogle af dem bliver til virkelighed en dag.
5. Ændre dit narrativ.
Hvis du bilder dig selv ind, at du IKKE er ok, så kan du også bilde dig selv ind, at du ér ok.
Hvis du kan bilde dig selv ind, at det bliver en dårlig dag (for det aner du som regel intet om!!)
så kan du også fortælle dig ind, at det bliver en god dag (hvilket du heller ikke aner noget om, men som regel passer dét oftere).
Men hvilke af de to valg tror du som er mest støttende??
Der er del forskning, der tyder på, at hvis vi vælger at tro på os selv, i langt højere grad, end normalt, og på at tiden er med os, så smitter dén fortælling af på vores mindset.
Det fører i højere grad til at ‘vi lykkes’, med det, som vi gerne vil.
Vi har nemmere ved at se muligheder og vi får mere energi.
Det sker naturligvis ikke over een dag eller på super kort tid og måske heller ikke på dig.
Men på nogen, vil det have en virkning.
6. Gør noget lækkert ud af dig selvm for dig selv og nyd det.
Mest for din egen skyld, og ikke for at du skal tækkes andre. Hvad som helst tæller.
Lav din yndlingsret, en tur til frisør eller i svømmehal, spis den lækreste is eller et stykke godt chokolade. Måske en tur til massøren som en slags selvforkælelse for dig. Det skal naturligvis ikke gå over i selvfedme, så husk fornuften.
3 timer til som måske kan forandre dit liv
7. Fortæl dig selv, hvad du er god til.
Og skriv det ned!!
Find (mindst) 10 ting, som du er god til og som du nyder at gøre, og klap dig selv på skulderen over det.
Det er vigtigt, at du anerkender dig selv, lige så vel, som du anerkender andres dygtighed.
Og lad nu være med at sammenligner dig selv med verdensmestrene eller dem, der er langt bedre.
8. Drik en kop te/kaffe, helt stille i dit eget selskab.
Nyd freden, stilheden og dig selv, og at du har muligheden for IKKE at skulle gøre noget andet.
Korte, fredfyldte pauser i løbet af dagen, hvor du lader tankerne passere, uden at gå ind i dem, er at lade batterierne op. Du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil tage en kop te eller kaffe.
9. Gå en lang tur.
Tag hunden med. Og har du ikke en hund, så lån een og ellers er det afsted alligevel.
Gå, uanset vejret. Jo dårligere vejr det, jo større belønning kan du give dig selv, når du kommer hjem, med en kop varm cacao
At gå, klarer altid hjernen.
Når vi bevæger os i et mere rask tempo, så producerer vi ‘lykkehormoner’.
Tryk her og læs om alt det gode, motion kan gøre for dig.
10. Dans.
Træk gardinerne ned, hvis andre ikke skal se det.
Sæt din yndlingsdansemusik på og gi´ den så gas.
Bare 5 – 10 minutter.
Skrål med og brug hårbørsten som mikrofon.
11. Tag en dag fri, midt i ugen, uanset om du har arbejde eller ej.
Slip den dårlige samvittighed og skylden.
Gå på opdagelse i en større by og gå ad ruter ude på landet, et sted du ikke plejer.
Lad nysgerrigheden og impulsiviteten styre og guide dig.
Gå uden andet formål, end at du skal opleve og se nye ting og steder. “Her har jeg været, så jeg går en anden vej!” eller “Den vej her er hurtigst, så jeg vælger en anden rute!”
12. Kontakt dine venner.
Skriv til et par af dine allernærmeste venner og bed dem om at skrive de 5 ting, som de synes er det bedste ved dig, og bed dem om at begrunde deres valg.
Fortæl dem så bagefter, hvad du synes om deres valg og udtryk taknemmelighed.
Ikke på mail, men på den gamle måde. Du ved: papir og kuglepen.
Dét er så afslappende.
13. Spis sundest muligt og få nok søvn.
Det er fundamentalt for at bygge videre på et godt liv.
Sæt ikke barren alt for højt, men tag små skridt af gangen, så du er sikker på, at du kan blive ved.
Og bliv så ved – dét er det allervigtigste.
14. Du er OK, som du er!
Sammenling IKKE dig selv med andre. Jeg gentager: du er ok, som du er.
Måske skal du sænke barren lidt, så du gør det lidt nemmere for dig selv.
Slå ikke dig selv i hovedet over de fejltagelser, som du begår, men lær af dem.
Alle laver fejl.
Start så forfra igen og igen, indtil du kan det.
Alt der er svært, bliver kun lettere ved at du øver dig.
Det er der, du kan mærke at du er ok.
Ved at være vedholdende.
15. Vær venlig mod dig selv.
Det betyder også, at du skal også at tage imod andres komplimenter, uden forbehold eller undskyldninger!
Et tak og et smil er nok!
Jeg ved godt, at det kan være svært.
16. Sig NEJ, når du ikke har lyst til at sige JA.
Og omvendt! Det er meget sjældent, at andre vil reagerer negativt på dit nej.
Sæt grænser og udtryk dine behov.
17. Læs.
Læs og atter Læs.
Gå på opdagelse i bøgernes univers.
Du bliver klogere, du bliver underholdt og du træner din hjerne i at “se billeder”.
Din hjerne er plastisk og det er den rene (hjerne)gymnastik, at læse.
18. Giv dig selv lov til at drømme.
Uden begrænsninger.
Pointen er ikke, at drømmene skal gå i opfyldelse i første omgang, men at se hvor mange drømme,
der kan komme: på en uge, en måned eller et år.
Drømme stimulerer din fantasi.
19. At være venlig mod dig selv, er også at du spørger om hjælp, når du har det svært.
Det er dig selv, der skal handle, men det er altså rart at have en eller flere til at støtte op.
Eller som kan hjælpe dig, når du har malet, ryddet op eller ha´ lavet ting i hjemmet.
Bonussen er, at det også binder jer tættere sammen.
Lad nu være med at tænke, at det er da også for lille en ting, og det vil du da ikke besvære andre med.
20. Lær noget nyt.
Prøv noget andet. Udfordre dig selv. Læs noget, som er helt nyt for dig eller lyt til en type musik, som du ikke har hørt før.
Eller gå til noget, du har drømt om at prøve. Bare én gang. Fx. sang, spil eller dans, hvor du også har hele kroppen med. Især musik, på den ene eller anden, har en stor, positiv virkning på trivslen.
Det handler ikke om, at du skal være god til det, men om, at du finder glæde ved det.
Det var mine bud på, hvordan du kan være mere venlig mod dig selv og måske synes du, at det er lidt klichéagtigt og noget, du læser i et dameblad. Men det virker rent faktisk, siden videnskaben.
Vise dig selv mere omsorg, og ja, det er meget med fokus på dig selv.
Det betyder ikke, at du skal glemme andre, slet ikke.
Men du vil få lidt mere overskud, og dermed også mere overskud til at gøre noget for andre.
Rigtig god fornøjelse.
Hvis du vil have hjælp til at arbejde med “venlighed”, så mail til mig på:
Niels@andtalk.dk
Kærlig Hilsen
Niels Moestrup