Der er ingen børn, der gør noget bevidst for at være uartige eller gøre deres forældre vrede. Børn hader, når deres forældre er vrede, og de ønsker for det meste ikke andet, end at forældrene skal elske dem

Hvis du spørger børn om, hvordan det føles at få skældud, tror jeg, de fleste vil sige, at det er ret smertefuldt. For det, der ligger i skældud, er hovedsagelig et budskab om, at du er forkert. Engang læste jeg om et barn, der beskrev skældud som at blive slået med stemmen, og det syntes jeg var en fin måde at beskrive det på.

Vær overbærende og forstående

Den svenske adfærdsforsker og familierådgiver Petra Krantz offentliggjorde for nylig en samtale, hvor hun spurgte sin datter, der erklærede hende sin kærlighed, om hun mon også elsker sig selv. Datteren fortalte sin mor noget vigtigt – nemlig at når hun får skældud, bliver det svært for hende at elske sig selv, fordi hun føler sig dum. Datteren havde også et bud på, hvad hendes mor kunne gøre i stedet – nemlig være overbærende og forstående over for, at hvad hun end gør, der irriterer, gør hun det ikke med vilje.

Sig det på en rar måde

Hun giver et eksempel, hvor hun har bedt sin mor stoppe med at synge, hvorefter moderen kort efter begynder igen. Som datteren så klogt siger: ”Du har glemt, at jeg bad dig om at være stille, ikke? Sådan er det også for mig, mor. Hvis jeg ikke gør, som du siger, er det bare, fordi jeg har glemt, hvad du sagde. Hvis jeg går ind på mit værelse om morgenen for at hente mit tøj og ikke kommer ud igen, så behøver du ikke at være vred, for jeg har bare glemt, hvad jeg skulle, fordi jeg finder noget sjovt på værelset at lege med. Så handler det om, at du skal sige det til mig på en rar måde.”

De voksnes ansvar

Den pointe er simpelthen så vigtig at huske på. Der er ingen børn, der gør noget bevidst for at være uartige eller gøre deres forældre vrede. Børn hader, når deres forældre er vrede, og de ønsker for det meste ikke andet, end at forældrene skal elske dem og passe godt på dem. Børn vil gerne samarbejde og bidrage til fællesskabet med de mennesker, som betyder allermest for dem. Selvfølgelig sker det, at tingene går skævt, og et barn bevidst kan finde på at gøre noget for at såre sin far eller mor, men når det sker, er der altid en grund, og det vil altid være den voksnes ansvar at finde ind til hvorfor.

 En anden vej end skældud-vejen

Jeg er helt enig med Petra Krantz i, at en af de konsekvenser, der kan være for et barn, når det får skældud, er, at de kan få sværere ved at elske sig selv. Hvis vi tager det med i vores overvejelser, næste gang vi bliver hamrende irriterede over et eller andet og får lyst til at kaste vores irritation gennem rummet, vil vi måske finde andre veje end skældud-vejen? Som den lille pige sagde: Du skal bare sige det til mig på en rar måde.

Kærlig hilsen

Renée
Linket til Femina
http://www.femina.dk/dit-liv/selvudvikling/renee-skaeldud-er-som-blive-slaaet-med-stemmen