Når det sociale batteri er ved at være brugt op

Vi taler ofte om vores energiniveau som noget fysisk.
Vi er trætte, udhvilede, udkørte eller opladte.

Men de senere år er der sneget sig et andet billede ind i sproget – metaforen om “det sociale batteri”.

Et billede på den kraft, som vi har til samvær, relationer og fællesskab. Og ligesom med et rigtigt batteri, kan vi mærke, når energien er høj 🥳, når den falder🤷🏻‍♂️ – og når den nærmer sig nul. 😢

Men hvad betyder det egentlig, at ens sociale batteri er ved at være brugt op?
Hvorfor sker det, og hvordan lærer vi at navigere i det, uden at vi synes, at er forkerte?

Når vi indgår i sociale relationer, bruger vi energi.

Nogle samtaler er lette og opløftende, som at bade i forårslys.
Andre er mere tunge og som suger mere energi ud af os.
Hver gang vi giver andre opmærksomhed, lytter vi, vi tilpasser os, regulerer vores reaktioner eller holder styr på dynamikken i en gruppe, så bruger vi små bidder af vores psykiske /mentale ressourcer.

Det er sjældent noget, vi lægger mærke til i øjeblikket, for det går som regel langsomt.

Tværtimod mærker vi det ofte først bagefter, når vi lander alene hjemme på sofaen og opdager, at stilheden sænker sig.
Det er her, at batteri-metaforen giver mening: – vi har et skjult energiregnskab, og det er ikke altid let at gennemskue, hvor meget vi har tilbage.

Ikke alle mennesker bruger deres sociale energi på samme måde.

Introverte beskriver ofte, at socialt samvær dræner hurtigt, selv når det er hyggeligt. De lader op i ro og alenehed.

Ekstroverte derimod kan opleve det modsatte.
Møder  og sammenkomster fylder batteriet op.

Men også her findes der grænser.
Selv det mest sociale menneske kan til sidst mærke en form for træthed.

Det handler ikke kun om personlighed. Det sociale klima, relationernes kvalitet og konteksten spiller en enorm stor rolle. At sidde i et møde, hvor man bliver misforstået eller overset, tapper energien på ingen tid. At være sammen med en nær ven, hvor ordene flyder ubesværet og hvor stil er ok, kan derimod være genopladende.

Så, når vi siger, at batteriet er ved at være brugt op, er det både et spørgsmål om vores indre udgangspunkt og om det ydre miljø.

Signalerne

Jeg tænker, at de fleste kender fornemmelsen af, at man bliver lettere irritabel, koncentrationen svigter, man hører ikke helt efter. Små pauser i samtalen føles tunge. Man begynder at trække sig ind i sig selv, nogle gange uden at ville det.

Hos andre viser det sig mere i kroppen. Spændinger i skuldrene, uro i benene, træthed i øjnene. Måske har du oplevet at være til en fest, hvor du pludselig ikke længere kan overskue at føre samtaler eller at her, er du udenfor og at du ikke har energien til at at involvere dig. Jojo, du smiler og nikker, men indeni er du allerede på vej hjem.

Samvittigheden hvisker, at det kan du ikke allerede nu, indtil fornuften ENDELIG får dig overtalt.
Tak for i aften.

At lære sine egne signaler at kende er en vigtig del af egenomsorg.

Det er ikke et svagt at have brug for at trække sig.
Det er en naturlig regulering, et nervesystem der fortæller dig, at nu er der brug for ro.
NU!!

Nogle, måske mange, presser sig selv til at blive hængende, selv når de mærker trætheden. Man vil ikke skuffe, man vil være høflig, men det bliver rent faktisk til overhøflighed, og vil bestemt ikke virke asocial.
Men konsekvensen kan være, at man kører os selv ned. Ikke kun socialt, men også mentalt og fysisk.

At ignorere sit sociale batteri vil, over tid, føre til udbrændthed, stress og måske konflikter.

Når vi hele tiden overhører vores egne grænser, skaber vi en ubalance, hvor vi giver mere end vi kan bære. Og i sidste ende er det sjældent til glæde for de mennesker, vi prøver at være til stede for.

Relationer kan både nære og dræne

Det sociale batteri handler ikke kun om mængden af socialt samvær, men i høj grad om kvaliteten. En halv time med en person, der kritiserer eller afviser dig, kan være mere drænende end en hel aften med mennesker, der respekterer og forstår dig.

Jeg tænker, at vi alle har oplevet relationer, hvor vi efterfølgende er helt slidt ned.
Det kan være bitte små ting, hvor vi hele tiden skal forklare sig, man bliver ikke lyttet til, eller man mærker en usynlig forventning om at præstere.
På samme måde findes der relationer, der oplader fordi man bliver set uden at skulle forklare, hvor latteren ligger tæt, eller stilheden er tryg.

En refleksion kan derfor være:
– Hvem i mit liv tapper mig for energi – og hvem giver mig energi? Ikke som en hård dom og heller ikke en fordømmelse, men som en måde at forstå sig selv bedre.

Vi er hele tiden på.

I en verden hvor sociale medier, netværksarrangementer og konstant tilgængelighed er normen, bliver vores sociale batteri sat på prøve som aldrig før.
Der er hele tiden nogen, der kan ringe, skrive, invitere. Vi har fået et samfund, hvor “at være på” ikke længere er forbeholdt arbejdslivet, men også fritiden.
Denne acceleration betyder, at pauserne er blevet sjældnere og mere værdifulde. Vi skal næsten aktivt kæmpe for vores opladningstid. Og det kræver mod at sige nej, at melde fra, at vælge stilheden i stedet for endnu en invitation.

Tryk og læs om Hartmut Rosa

Co-regulering og selvregulering af følelser

Vi er, som mennesker, skabt til samspil. Vi regulerer hinandens nervesystemer – en proces psykologien kalder co-regulering. Når vi sidder tæt på et menneske, der er roligt og nærværende, falder vi selv til ro. Når vi er sammen med en, der er stresset eller anspændt, smitter det også.

Det betyder, at vores sociale batteri ikke kun afhænger af, hvor meget tid vi bruger sammen med andre, men af den følelsesmæssige atmosfære. Nogle mennesker hjælper os faktisk med at lade op, fordi de bidrager til en rolig co-regulering. Andre tømmer os, selv uden at sige et ord.

Selvregulering er den anden side, er at lære at finde roen i sig selv, at vide hvornår man skal trække sig, og hvordan man bedst genfinder sin egen balance.

Sådan oplader du batteriet igen

Hvordan lader man så sit sociale batteri op?
Der findes ikke én opskrift, for det afhænger af personlighed, livssituation og præferencer.

✅ For nogle er det naturen – en gåtur, hvor lydene er bløde og tankerne får plads.
✅ For andre er det musik, meditation, kreativitet eller fysisk træning.
✅ Nogle har brug for total stilhed.
✅ Og andre for den intime samtale med én, de stoler på.

Pointen er at finde sin egen måde – og at tage dét og sig selv dybt alvorligt.
Det er ikke spildtid at hvile.
Det er, helt kliché-agtigt, en investering i at kunne være til stede i de relationer, der betyder noget.

Er du så ikke stærk nok, ikke social nok, ikke overskudsagtigt nok?
Men pauser er en svaghed – det er en del af det at være menneske.

TRYK HER OG LÆS OM PAUSER.

At sige nej til en invitation kan måske skabe en indre konflikt og være et dilemma, men det er også et ja til noget andet:  – til ro, til balance, til selvrespekt.
Når vi lærer at acceptere det uden dårlig samvittighed, bliver vi bedre til at være nærværende, når vi faktisk vælger samværet.

Så måske er det værd at stille sig selv et par spørgsmål:

👉🏼 Hvornår mærker jeg, at mit sociale batteri er lavt?
👉🏼 Hvilke relationer dræner mig – og hvilke oplader mig?
👉🏼 Hvordan kan jeg give mig selv lov til at trække mig uden skyldfølelse?
👉🏼 Hvilke små ritualer kan jeg bruge til at lade op i hverdagen?

Disse spørgsmål er ikke til for at finde det perfekte svar, men for at blive mere opmærksom på sin egen rytme.

Så…

Når du lytter til og mærker efter dit eget sociale batteri, handler det i sidste ende om at  finde en fornuftig balance.
Vi er skabt til fællesskab, men også til pauser.
Vi har alle  brug for både samvær OG alenehed.
Når du overser det ene, mister du fodfæstet.

At tage dit sociale batteri alvorligt er derfor ikke egoistisk – det er også egenomsorg – og det betyder jo ikke, at du udelukker andre.
Når du igen er opladet og dermed har overskuddet, kan du være til stede med nærvær, ro og glæde.

Det sociale batteri skal minde dig om, at du ér et menneske og ikke en maskine.
Og måske er det i netop dén erkendelse, du finder den dybeste form for menneskelig styrke:
– evnen til at vide, hvornår du skal give og være nærværende – og hvornår du skal hvile.

*******

Uanset om du er eller vil være selvstændig, er leder, TR, HR eller AMiR eller nysgerrig på ekstrem meget selvudvikling, så ovenstående ét af virkelig mange emner om hvad Det Gode Liv er.

Læs mere om coachuddannelsen eller book tid til en uforpligtende samtale på

Kontakt:
Niels@andtalk.dk
sms: 40409547