Dramatrekantens tre roller – og hvordan du kommer ud af dem.
Dramatrekanten er en enkel model, der beskriver, hvordan mennesker kan ende i fastlåste konflikter.
Modellen består af tre roller: Offeret, Redderen og Krænkeren/Forfølgeren.

Det er ikke personlighedstyper.
Du er ikke et “Offer”, en “Redder” eller en “Krænker/Forfølger” som menneske.
Roller er midlertidige “positioner”, som du kan komme til at indtage i bestemte relationer eller situationer.

Du kan også skifte mellem rollerne.
Måske begynder du med at hjælpe et andet menneske. Efter noget tid oplever du dig udnyttet og bliver vred eller dybt skuffet.
Pludselig er du gået fra Redderen til Krænkeren/Forfølgeren. Den anden føler sig kritiseret og havner i Offerrollen. Kort efter kan rollerne være byttet rundt igen.

Netop disse skift gør konflikter så forvirrende. Begge parter kan opleve, at de bare forsvarer sig, mens den anden er urimelig.
Dramatrekanten kan hjælpe dig med at få øje på mønsteret. Men den bør ikke bruges til at sætte etiketter på mennesker eller til at afgøre, hvem der har skylden.

Dramatrekanten er en model for fastlåste og konfliktfyldte relationer. Den amerikanske psykiater Murray Bowen beskrev i midten af 1960’erne, hvordan konflikter mellem to mennesker ofte inddrager en tredje person. Det kaldte han triangulering, og det blev en vigtig del af familieterapien.

Senere udviklede psykiateren Stephen Karpman dramatrekanten med de tre roller: Offeret, Frelseren og Krænkeren. Roller­ne kan skifte undervejs, men fælles er, at ansvar, skyld eller magt placeres hos andre. Modellen bruges i terapi, familier og på arbejdspladser til at forstå destruktive mønstre og finde mere ansvarlige måder at håndtere konflikter.

Offerrollen – “Jeg kan ikke gøre noget”

Når du befinder dig i Offerrollen, oplever du ofte, at du ikke har nogen reel indflydelse på situationen.
Problemet opleve som noget, andre har skabt, og som kun andre kan løse.

Du kan fx tænke:
“Det nytter alligevel ikke.”
“De andre lytter aldrig til mig.”
“Jeg har ikke noget valg.”
“Sådan går det altid for mig.”

Det betyder ikke nødvendigvis, at dine problemer er indbildte. Du kan sagtens være blevet behandlet dårligt eller stå i en vanskelig situation.
Offerrollen opstår først, når oplevelsen af magtesløshed bliver så dominerende, at du mister blikket for de muligheder, du rent faktisk har.

Det er vigtigt at skelne mellem at være i en offerrolle og faktisk at være offer for eksempelvis vold, trusler, diskrimination, svigt eller magtmisbrug. Et menneske, der er blevet udsat for noget alvorligt, har ikke selv skabt overgrebet og bærer ikke ansvaret for det. Her må Dramatrekanten aldrig bruges til at flytte ansvaret væk fra den, der har gjort skade.

Hvordan kan man ende i Offerrollen?

Du kan være landet i Offerrollen efter gentagne erfaringer med ikke at blive hørt.
Måske lærte du tidligt, at protester ikke hjalp, eller at det var tryggere at tilpasse dig eller træde in i pleaserrollen end at sige fra.

Det kan også ske efter en længere periode med stress, sygdom, konflikter eller nederlag. Når du mange gange har forsøgt at ændre noget uden at lykkes, kan du begynde at opgive på forhånd.

Nogle mennesker bliver så vant til, at andre tager over, at de mister tilliden til deres egen dømmekraft.
De spørger hele tiden andre til råds, men tør ikke selv træffe beslutningen.
Det kan skabe en mærkelig blanding af afhængighed og frustration.

Offerrollen kan desuden give en form for beskyttelse. Hvis du fortæller dig selv, at du ikke kan gøre noget, slipper du midlertidigt for risikoen ved at handle.
Du risikerer ikke at fejle, blive afvist eller opdage, at forandring kræver mere af dig, end du havde håbet.

Det er ikke dovenskab. Ofte er det et forsøg på at undgå yderligere smerte.

Vejen ud af Offerrollen

Vejen videre handler ikke om at tage skylden for alt. Den handler om at genfinde din handlekraft.
Begynd småt.
Spørg ikke nødvendigvis: “Hvordan løser jeg hele mit liv?” Spørg i stedet: “Hvad er det mindste eller nemmeste, jeg kan gøre i dag?”

Måske kan du tage en samtale, bestille en tid, søge information, sige nej eller bede om hjælp på en mere konkret måde.
Der er stor forskel på at sige: “Ingen hjælper mig” og at sige: “Vil du hjælpe mig med at ringe til kommunen i morgen klokken ti?”

Prøv også at skelne mellem det, du kan påvirke, og det, du ikke kan kontrollere.
Du kan ikke styre andre menneskers reaktioner, men du kan i nogen grad vælge dine egne handlinger, grænser og næste skridt.

At forlade Offerrollen betyder ikke, at du skal kunne klare alt selv. At bede om relevant hjælp, vil netop være en ganske ansvarlig handling.

Redderrollen – “Jeg ordner det for dig”

Redderen er den, der hjælper, støtter, rådgiver og tager over. Det kan umiddelbart lyde som en positiv rolle. Og det er naturligvis godt at hjælpe andre.
Problemet opstår, når hjælpen ikke længere bygger på en tydelig aftale, men på et behov for at være nødvendig.

I Redderrollen kan du komme til at løse problemer for mennesker, som egentlig godt kunne løse dem selv.
Du giver råd, selvom der ikke er blevet spurgt efter dem. Du overtager opgaver, som andre burde tage ansvar for.
Du beskytter måske et menneske mod konsekvenserne af dets egne valg.

Det kan være forælderen, der igen betaler den voksne søns regninger.
Kollegaen, der konstant overtager andres opgaver.
Eller partneren, der forklarer, undskylder og rydder op efter den anden.
På overfladen ligner det omsorg.

Under overfladen kan der vokse irritation.

Hvordan kan man ende i Redderrollen?

Mange Reddere har tidligt lært, at deres værdi hænger sammen med det, de gør for andre.
Måske fik du ros for at være den fornuftige, hjælpsomme eller nemme.
Måske voksede du op i en familie, hvor en voksen havde det svært, og hvor du lærte at holde øje med stemningen.

Du blev måske dygtig til at opdage, hvad andre havde brug for, længe før du lærte at mærke dine egne behov.

Redderrollen kan også være en måde at undgå afvisning på. Hvis andre har brug for dig, er der mindre risiko for, at de forlader dig. Hjælpen bliver dermed ikke kun noget, du giver. Den bliver også en måde at sikre relationen på.

Problemet er, at den anden let bliver placeret i en hjælpeløs position. Når du altid ordner tingene, sender du måske ufrivilligt budskabet: “Jeg tror ikke helt, at du kan selv.”
Derfor kan Redderen og Offeret komme til at holde hinanden fast.

Når Redderen bliver vred

Redderen forventer ofte ikke betaling i almindelig forstand. Men der kan være en skjult forventning om taknemmelighed, loyalitet eller anerkendelse.
Når den ikke kommer, kan Redderen opleve sig udnyttet.

Du kan fx tænke:
“Efter alt det, jeg har gjort.”
“Der er aldrig nogen, der tænker på mig.”
“Jeg skal altid ordne det hele.”

På det tidspunkt kan Redderen skifte til Krænker-/Forfølgerrollen. Hjælpen bliver afløst af kritik, bebrejdelser eller kulde.

Den anden kan blive overrasket, fordi hjælpen måske blev tilbudt frivilligt.
Men Redderen oplever, at der eksisterede en uskreven aftale, som den anden ikke har overholdt.

Vejen ud af Redderrollen

Vejen videre er ikke at blive kold eller ligeglad. Den handler om at hjælpe på en måde, der respekterer både dig selv og den anden.

Før du hjælper, så reflekter:
“Vil du gerne have mit råd, eller har du mest brug for, at jeg lytter?”
“Hvad har du selv tænkt dig at gøre?”
“Hvilken form for hjælp vil faktisk være nyttig?”

Du kan også øve dig i ikke straks at reagere på andres ubehag.
Et menneske må gerne være frustreret, usikkert eller ked af det, uden at du behøver løse følelsen.
Nogle gange er det mest respektfulde at blive stående ved siden af den anden i stedet for at overtage.

Du må (læs: du skal!!) desuden lære at sige nej tidligere. Et nej, der bliver sagt i tide, er ofte venligere end et ja, der senere bliver til vrede og bebrejdelser.

Din værdi, som menneske, afhænger ikke af, hvor mange mennesker du redder.

Krænker-/Forfølgerrollen – “Det er din skyld”

Krænkeren/Forfølgeren forsøger at skabe kontrol gennem kritik, pres, skam eller skyld.
I denne rolle kan du tale hårdt, hæve stemmen eller komme med generaliseringer:

“Du gør evig og altid sådan.”
“Du tager aldrig ansvar.”
“Det er os så typisk dig.”
“Igen ødelægger du det hele.”

Nogle Krænkere/Forfølgere bliver direkte aggressive. Andre bruger ironi, sarkasme, tavshed, nedladenhed eller moralsk overlegenhed. Fælles er, at den anden bliver gjort forkert, mens ens egne følelser og behov forsvinder bag angrebet.

Krænker-/Forfølgerrollen betyder ikke nødvendigvis, at du er et ondt eller aggressivt menneske. Ofte ligger der afmagt, skuffelse, frygt eller sårbarhed bag den hårde overflade.

Hvordan kan man ende i Krænker-/Forfølgerrollen?

Du kan have lært, at vrede er den sikreste måde at beskytte dig på. Måske blev sårbarhed mødt med hån, afvisning eller ligegyldighed, mens hårdhed gav dig en oplevelse af kontrol.
Nogle mennesker har aldrig lært at sætte tydelige grænser. De siger ja for længe, undertrykker deres irritation og eksploderer til sidst. Eller også så “æder” det manglende selvværd dig op og kan derfor være et sent og voldsomt forsøg på at sige nej.

Den kan også opstå, når du bliver overset. I stedet for at sige: “Jeg bliver utryg, når du ikke svarer,” siger du måske: “Du er fuldstændig ligeglad med andre mennesker.”
Angrebet beskytter dig kortvarigt mod den mere sårbare erkendelse: at du savner kontakt, respekt eller sikkerhed.

Vejen ud af Krænker-/Forfølgerrollen

At komme videre kræver, at du lærer forskellen på tydelighed og angreb, hvilke måske giver sig selv?
Du må gerne (du SKAL lære at) sige fra. Du må gerne være vred – til en vis grad.
Du må gerne stille krav og du bør, efter min mening, forlade relationer, der skader dig.
Men du skal gøre dig umage med at forsøge at gøre det uden at nedgøre den anden.
Tal så pænt, som muligt.

Beskriv den konkrete handling frem for at dømme personen.

I stedet for: “Du er upålidelig,” kan du sige: “Du kom ikke til de to aftaler, vi havde lavet, og du gav ikke besked.”
Eller: “Du tænker kun på dig selv,” kan du sige: “Jeg oplever, at mine behov forsvinder i vores samtaler.” – “Jeg har brug for, at du også lytter til mine behov.”

Prøv også at opdage vreden tidligere. Hvad sker der i kroppen, før du angriber? Spænder du i kæben? Taler du hurtigere? Begynder du at samle gamle fejl sammen?
Jo tidligere du opdager reaktionen, desto større mulighed har du for at stoppe op og vælge en anden måde at tale på.

Fra drama til ansvarlig kontakt

Vejen ud af Dramatrekanten handler grundlæggende om at bevæge sig fra indirekte reaktioner til mere direkte og ærlig kommunikation. Det betyder, at du forsøger at sige, hvad du oplever, hvad du har brug for, og hvad du selv vil tage ansvar for, uden at gøre den anden forkert.

• Offeret øver sig i at se sine muligheder og tage realistiske skridt.
• Redderen lærer at støtte uden at overtage.
• Krænkeren/Forfølgeren lærer at sætte grænser uden at angribe.

Det betyder ikke, at konflikter forsvinder. Uenighed vil stadig opstå, og mennesker vil stadig kunne såre hinanden. Men konflikterne kan blive mere ærlige, mere overskuelige og mindre ødelæggende, fordi begge parter i højere grad taler ud fra sig selv.

Også her kan du reflektere:

– Hvilken rolle indtager jeg typisk, når jeg bliver presset?
– Hvad forsøger rollen at beskytte mig imod?
– Hvad har jeg egentlig brug for at sige?
– Hvad kan jeg lære af det lige nu?
– Hvad sker der i mig lige før, jeg træder ind i rollen?
– Hvordan påvirker min reaktion den anden person?
– Hvilket ansvar er mit, og hvilket ansvar tilhører den anden?
– Hvad kunne jeg gøre anderledes, selvom det kun er et lille skridt?
– Hvordan kan jeg sige det, jeg mener, uden at angribe, overtage eller gøre mig hjælpeløs?

Måske opdager eller oplever du, at du hurtigt bliver hjælpeløs, når nogen kritiserer dig. Måske skynder du dig at løse andres problemer, fordi du bliver urolig, når de har det svært. Eller måske går du til angreb, fordi det føles tryggere end at vise, at du er ked af det eller bange for at blive afvist.

Rollerne er ofte gamle strategier, som på et tidspunkt har givet mening. Måske hjalp de dig med at skabe kontakt, undgå afvisning eller beskytte dig mod ubehag. Derfor skal de ikke mødes med skam. Du kan i stedet prøve at møde dig selv med nysgerrighed. Ikke for at bortforklare din adfærd, men for bedre at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør.

Men det, der engang beskyttede dig, kan senere begynde at begrænse dig. En gammel strategi kan skabe afstand, selvom dit egentlige ønske er nærhed, forståelse eller ro.

Du skal ikke ændre hele mønsteret på én gang, det bliver ganske enkel for uoverskueligt.
Det første skridt er blot at opdage, når du træder ind i trekanten. Det næste er at stoppe op længe nok til at vælge en mere direkte, ansvarlig og respektfuld handling.

Nogle gange er det nok at trække vejret, vente et øjeblik og spørge dig selv: “Hvad vil jeg gerne skabe her?” Det spørgsmål kan hjælpe dig væk fra den automatiske reaktion og tættere på den kontakt, du egentlig ønsker.

Du behøver ikke finde vejen ud alene

Det kan være svært at få øje på sine egne mønstre, især når man står midt i dem. Ofte kan vi tydeligt se, hvad andre gør, men have langt sværere ved at forstå vores egne reaktioner.

I et samtaleforløb hos mig arbejder vi med at opdage de roller, du let havner i, og langsomt forstå hvad der udløser dem, og finde mere direkte og respektfulde måder at handle på. Ikke gennem hurtige løsninger eller faste opskrifter, men gennem fagligt funderede samtaler, der tager udgangspunkt i dig, dine relationer og den virkelighed, du står i.

Du skal ikke laves om som menneske.
Men du kan lære at stå tydeligere med dig selv, sætte sundere grænser og skabe relationer, hvor du ikke hele tiden behøver at redde, angribe eller gøre dig magtesløs.

Måske begynder vejen ud af Dramatrekanten med en ærlig samtale.

Book en uforpligtende samtale via telefon

Kontakt: