Eksistentiel krise? Sådan kommer du videre.
Hvad gør du, hvis du står i en eksistentiel krise?
Har du mistet meningen med eller i livet?
Hvad betyder eksistentiel?
Eksistentiel = at eksistere, ikke bare som et objekt, det vil sige som en krop (et menneske), men som et menneske med meninger, holdninger, værdier, frihed, valg, fravalg, ansvar, og ikke mindst, med et meningsfuldt liv.
En eksistentiel krise viser sig typisk, når man ikke ser en mening med eller i livet? ”Hvorfor lever jeg og hvad skal jeg dog?” En følelse af at være kørt fast eller faret vild.
Hverdagen føles meningløst og det er svært at finde glæde. Ligegyldigheden banker på livets port, mens du trækker skødeløst på skuldrene og sukker dybt med et ”Tjaaa…det var så endnu en dag!”.
Ensomheden kan sagtens være den grå skyggeven, mens du sidder der i sofaen og føler dig helt tabt. Der er ikke vind i sejlene mere og hvor i alverden skal du også hen? Ikke sjældent, så vil du måske opleve både skyld, skam, tristhed og angst.
Dette var et bud på en eksistentiel krise.
Hvad er årsagen til en eksistentiel krise?
Der kan være mange veje til en eksistentiel krise:
– skilsmisse
– fyrring fra jobbet
– dødsfald og at man selv finder ud af, at man ikke er udødelig
– mistrivsel i barndommen
– lavt selvværd
– generelt sortseer
Ikke sjældent, så bliver frøene til en øget risiko for at opleve en eksistentiel krise, sået i barndommen.
Barnet lærer ikke sine følelser at kende, de bliver ikke anerkendt som individ:
– ”Niels, det skal du ikke græde over. Det er ikke noget at være ked af. Hold op med at tude, store (??) drenge (eller piger) tuder ikke!” bare for at nævne nogle få tilfælde, i den lette ende.
Barnet får ikke lov til at gå på opdagelse i glæden, sorgen, smerten eller i, hvad det vil sige at være barn og menneske.
Altså ”Hvem Er Jeg?” og hvad vil dét sige? Ofte lever de efter deres forældres behov, i større eller mindre grad.
Man skal i øvrigt også være fejlfri, får skidebalder og får stort set kun ros, når man gøre noget ekstraordinært godt, men sjældent en anerkendelse for bare at være til og opleve den betingelsesløse kærlighed fra de voksne.
Sådan håndterer du en eksistentiel krise.
Du skal i gang med en kognitiv ”behandling”, som du sagtens selv starte med. Det vil sige, at du skal argumentere mod dine ikke-støttende tanker og egenfortælling.
Find meningen med livet
Du skal finde mening med det, du laver eller arbejder med, dit liv og ikke mindst livet, i det hele taget.
Det er såååå nemt for mig at skrive, men hvad vil det sige?
Det er der, hvor du finder glæde, alt fra det lille stykke chokolade, solen skinner, til oplevelser, du selv vælger. Det kunne være en tur i den forårsgrønne skov, blomsterdufter, samvær, badet, en tur til frisøren…osv osv…
Måske engagerer du dig i samfundet, i politik, hjælper de svage og dårligt stillede, og måske er du frivillig i Røde Kors, Voksenven eller Vågekone.
Find og lev dine værdier
Find dine værdier og øv dig i at være ærlig overfor dig selv. Vi dig selv respekt brug tid på egenomsorg.
Du skal finde dine værdier, hvad der er vigtigt for dig selv og lære at stå bedre og bedre fast på det, der beskriver DIG, som person og og individ. Hvad giver dig energi, hvad giver dig glæde og hvad er vigtigt for dig?
Tryk og læs mere her om værdier
Brug tid på refleksion
Du skal forstå dine tanker og dine følelser. Er de sande eller hænger du FOR meget fat i dine følelser og dine tanker, eller fornægter du dem helt? Begge dele er noget skidt, sådan forenklet skrevet. Det er relativt nemt at acceptere de positive tanker og følelser, men de negative tanker og følelser har lige så stor berettigelse. Men du skal lære at handle mest fornuftigt på dem.
Relationer er virkelig altafgørende
Uanset om det er et forhold, venner og kollega, så skal dine relationer være sunde og stærke, og jo tættere relationerne er, des vigtigere er det.
Uro i for lang tid, uden du gør noget eller lader stå til, slider på dig.
Gør noget ved det.
Hvad er meningen med livet for dig?
Er der mening MED dit liv eller skal der være mening I livet?
Forskellen ligger i, når der er mening MED livet, så kan det være en religiøs eller mere spirituel tilgang til livet. Der er en mening med, at du er her på jorden. Måske du tænker og føler, at du har fået et kald. Fortsæt endelig den vej.
Er du hverken til det religiøse eller det spirituelle, så kan du finde mening i det, du laver og i dem, du er sammen med. Spørg dig selv, eller diskuter med andre, hvad giver mening og hvorfor dette og hint, giver mening.
Du kan med fordel fordybe dig i eksistentialismen og læse filosoffer som fx Albert Camus, Nietzsche, Søren Kierkegaard, Satre, Hannah Arrendt og Simone de Beauvoir, bare for at nævne nogle få.
Få styr på den eksistentielle krise, du har
Med andre ord, så kræver det en del arbejde fra din side og det sker ikke natten over. Det er ikke bare at tage sig sammen, smile og være glad, og det hjælper heller ikke, at du står foran spejlet hver dag og messer ”Du er dejlig, smuk og klog”.
Det kræver selvbevidsthed, selvforståelse og selverkendelse. Og så kræver det tålmodighed, men med mindre, at du er lige til ”den lukkede afdeling” – og det kan godt føles sådan, nogle gange – så vil du, lige så stille, komme frem til HVEM du er…og HVAD du skal…og måske også HVORFOR du skal det.
Du er ikke alene, som i slet ikke, om det her. Rigtig mange oplever kriser, oven i købet flere gange gennem deres liv.
Rigtig mange, men også rigtig mange kommer ud på den anden side. Accepter at læringskurven er temmelig flad i starten og du vil formodentligt ikke opleve fremgang eller udvikling, men bliv ved, så sker der noget.
Har du brug for hjælp og sparring, så er jeg så klar til at hjælpe dig videre. Du har altid mulighed for en uforpligtende samtale.
Du ved hvor du kan finde mig:
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547