Kære forældre #3
”Vi skal være forbilleder for, ikke tilskuere til vores børn liv, og vi skal turde være upopulære og aldeles politisk ukorrekte.”
Jo mere I er jer selv som voksne individer og som forældre, des stærkere står I som rollemodeller. Jo mere I kender til jeres værdier og karaterstyrker – og lever efter dem (!!!)– des mere selvværd og selvtillid giver I jeres børn. Jo bedre viser i vejen for dem.
”Hvorfor har vi forældre, som arbejder mere end nogensinde, tid til at bakke op om vores børn i den grad? Hvorfor gider vi stå og glo på den ene fodboldkamp efter den anden og deltage i det ene arrangement efter det andet? Hvorfor har vi ikke selv noget vi skal? Har vores børn ikke meget bedre af at lære at kunne klare sig selv? Selv at kunne stå op og spise morgenmad og cykle ned til kamp og være en del af et hold, med en træner, der ikke altid anerkender og taler ordentligt og respektfuldt til dem men til gengæld ved noget om fodbold og går efter at vinde, og hvor mor og far ikke står ude på sidelinjen og klapper i hænderne uanset præstationen og serverer øko-frugt og korrekte boller i pausen. Brænder voksne kun for at arbejde og kigge på deres børn?”
Jeg ved ikke om curlingforældretitlen er ved at være passé? Jeg tror det ikke helt. Nogle gange – ikke altid og helt sikker ikke hos alle – er børnene blevet status og et projekt, hvor man er bange for at give slip på dem. Vi skal være der og vise, at vi har styr på dem og vi skal stå på sidelinien og komme med kommentarer – skrev faren, der engang kommenterece sin datters formåen til hest i sådan en grad, at han selv blev slæbt ud til et kæmpekræ af en hest og så kunne han lære at holde kæft!! Det var jo datterens projekt at lære at ride. Ikke mit.
”Vi nurser vores børn i en grad, der fritager dem retten til at lære selv, og vi skal simpelthen begynde at tænke os om. Vi har gode intentioner, men vi mandsopdækker vores børn i stedet for at sætte dem fri til at gøre sig ægte erfaringer, som de vokser af.”
Vi skal sætte ungerne fri, så de selv kan lære og så de selv kan begå fejl. Og lære af det. Vi skal vise dem, at man ikke skal være perfekt, men at man gerne må gøre sig umage og være vedholden. Så skal vi støtte dem, anerkende og vise nærvær – og skrue voldsomt ned på irettesættelse og ”find fem fejl!”
”Hvis det er rigtigt, at vores børn gør det, vi forældre gør, og ikke det, vi siger, så må vi hellere tænke lidt mere over vores rolle som forbilleder og selv komme ind i kampen og begynde at gøre noget. Intentionerne er selvfølgelig udelukkende positive, det er vigtigt for mig at anerkende. Men i mine øjne er det altså temmelig misforstået og et tegn i tiden, som vi forældre i det mindste bør stoppe op og kigge nysgerrigt på.”
Alt efter børnenes alder, naturligvis, så fiser vores ord ind af det ene øre og ud af det andet. De ser hvordan vi er, hvordan vi behandle hinanden, som voksne. De sanser, helt ubevidst, hvor autentiske vi er, vores evne til at vise nærvær, kærlighed, glæde og kærlighed. Det er dét vi som voksne skal være fokuseret mest mulig på.
”Børnene trives bedre i klassen, hvis de kan se, at forældrene har det godt med hinanden…”
Gentag venligst; Børn trives (bedst) når de ser, at forældrene har det godt med hinanden – og andre voksne. Vi er rollemodeller.
Alle mødre og fædre; Lad os komme i gang med at leve vores eget liv i stedet for at være tilskuer til vores børns, så gør vi alle en tjeneste og ruster samtidig vores børn til fremtiden.
Hvis du ikke også sætter tid af til dig selv – til JER selv – som par, kærester, mand og kone – eller hvis du er single, så HAR forældreskabet sejret af helvede til.
I kender uden tvivl klichéen: hvis I ikke kan elske jer selv – hverken som individer eller som par – så kan I heller ikke elske andre. Du har ikke meget at give af, og det er så dét, som I vi vise og give videre til jeres børn.
Nu skal det ikke være så sort, så sats i stedet for mere på at blive gode rollemodeller inden i får børn. Når I har fået børn, styrk også jer selv og hinanden. Vis selvstændighed, frihed og styrke. Det betyder ikke, at I skal sløjfe fællesskabet, tvært imod. Men at give slip – igen, tilpasset barnets alder – er at vise barnet tillid. At skabe en stærk famile, hvor der er tillid og selvstøndighed, der er der også tryghed, modenhed, høj grad af selvværd og karakterstyrker. Og sluk så de iPads, tv´et og computeren lidt oftere.
Og så skal det nok gå alt sammen…
Kærlig Hilsen
Niels