Møder du en kontrollerende, manipulerende og/eller voldelig person – herefter kaldet krænkeren – så forlad vedkommende straks. Du risikerer at opleve gasligthing.
”Der sker en ændring i krænkerens mindset, hvor vedkommende tror, at vedkommende kan løse sin egen, indre konflikt, ved at begå (endnu) en voldshandling, mod vedkommende, som krænkeren føler sig følelsesmæssigt forbundet til.”
Hvorfor er der nogle (mest) mænd – få kvinder – går fra at være meget charmerende, til, i nogle tilfælde, at blive pludseligt dybt kontrolerende, og i andre tilfælde, udøve vold, til, i yderste konsekvens, at slå den kvindelige partner ihjel?
[Forbehold: jeg tager i dette indlæg udgangspunkt i, at det er manden, der er den voldlige og krænkenede part og kvinden, som er ofret. Af den simple grundt, at sådan er det i langt de fleste tilfælde. Der er naturligvis også kvinder, som er kontrollerende og manipulerende, og deres adfærd vil også kunne sammenlignes med nedenstående beskrivelse, i et omfang.
Forskellige forskere er temmelig enige om, at det bunder i en patriarkalsk og krænkende opdragelse af manden, selvom vi lever i et land, hvor ligestillingen ligger på et rimeligt højt niveau.
Men selvom vi har relativt meget ligestilling, kan man sagtens finde problemer mellem kønnene, hvor tillærte kønsstereotyper gennem mange generationer, stadig er tilstede.
Det er altså oftest et kønsbaseret problem, [LÆS MERE I SLUTNINGEN AF DETTE INDLÆG!]
Gaslighting i alle samfundslag
Kontrol, fysiske og psykiske overgreb og, i værste fald, drabende, finder sted i alle samfundslag, så både lavtuddannede og akademikere er repræsenteret, og man kan heller ikke peger på, at manden er sindssyg.
Her er typisk, de trin, man som kvinde vil opleve, og jo flere trin, man kommer igennem, desto svære bliver det at komme ud.
Jeg har skrevet (og oversat) dette indlæg, dels på baggrund af nedenstående kilder, dels på nogle af de samtaler, jeg har haft med kvindelige klienter.
Det er vigtigt for mig at sige, at hvis du, som kvinde, oplever noget, der kan minde om de første trin i nedenstående, så skal du seriøst overveje at forlade din partner!
Det værste, du kan gøre, er at lade dig blænde af dine følelser for ham!!
For hvert trin eller fase, du oplever, bliver det mere og mere svært og risikofyldt, at forlade ham.
Et forhold skal opleves som ligeværdigt af begge parter.
Et hvert forhold skal opleves som ligeværdigt og med gensidigt respekt.
Begge veje.
Og altså stik modsat af nedenstående.
Punktum!
Gå aldrig med dine tanker og følelser alene, men søg hjælp og støtte, så hurtigt som muligt.
Tidligere forhold hos krænkeren
Typisk har krænkeren været voldelig og/eller kontrollerende og/eller stalker i en eller anden grad, i tidligere forhold. Selvom den nye partner, til krænkeren, kender til krænkerens forhistorierne, vil den nye partner tro på krænkerens bortforklaringer, hvis hun bliver præsenteret for dem.
I starten af det nye forhold mellem krænker og offer
Manden er som regel meget på i starten, og måske er begge parter meget på, og viser meget og intens opmærksomhed overfor sit kommende offer, hvor han selv forsøger at virke så tiltrækkende, som mulig. Mange af de forhold, som udvikler sig til et voldeligt forhold, starter lige så romantiske og hede, som sunde og ikke-voldelige forhold.
Dog kan kommende forhold starte mere eller meget mere “fantastiske”.
Meget hurtigt går ”den kærlige, romantiske og intense” opmærksomhed over i, at han bliver mere og mere besiddende, kontrollerende, begrænsende, passiv aggressiv og direkte aggressiv.
Jalousi, verbale blokering og, især, kontrol, er nøgleord her, og det er nu at alle alarmer hos den krænkede skal larme vildt og højt.
Det ses også nogle gange, at han hurtigt flytter ind hos eller sammen med ofret.
Hun ”glemmer”, i nogle tilfælde, sine gamle, tætte venner, eller er i mindre kontakt med dem, men i stedet isolerer hun sig mere og mere sammen med manden.
I flere tilfælde, kan venner og familie ikke rigtig genkende hende længere. De oplever det som hun har ændret personlighed i et eller andet omfang, for at tilpasse sig krænkerens luner og humør, for at indordne og tilpasse sig. Den krænkede underkaster sig mere og mere. Det, der kaldes submissiv.
Krænker og offer er flyttet sammen
Når forholdet er en realitet, bliver kontrollen af hende, oplevet som en rettighed (pligt?) i krænkerens optik.
Han ved jo alligevel bedst.
I flere tilfælde starter den fysiske vold ret hurtigt. Men også den psykiske manipulation og overgreb begynder, ofte sammen med overvågning og forfølgelse af hendes adfærd uden for hjemmet og på de sociale medier.
Han udviser meget ofte mistro og jalousi, og han vil ofte ikke tro på hendes forklaringer, selvom de er faktuelle og beviselige.
Hun tilpasser sig mere og mere hans (strenge) regler, og hun stiller færre og færre spørgsmål til hans adfærd.
Det mindsker naturligvis risikoen for konflikter i forholdet.
Men hans ”hjælp”, vil hun påtage sig ansvaret for de konflikter, der opstår i hjemmet.
Det er også krænkerens taktik, manipulere den krænkede til at opleve, at det er den krænkede, der er krænkeren, mens krænken så står som ofret. Men intet er mere forkert!! Det er desværre en strategi som virker alt, alt for godt.
Triggerne – Krænkeren oplever at miste kontrol og magt
Manden oplever enten reelt, eller forestiller sig, at han er ved at miste kontrollen eller magten overfor hende, fx når og hvis hun flytter fra ham.
Det kan også være, at hvis hun truer med at gøre oprør eller forlade ham, at dét trigger ham.
Krænkeren kunne fx udtrykke følgenede, hvis han føler sin position truet:
– Jeg bestemmer, hvornår forholdet slutter.
– Du tilhører mig, og det vil du altid gøre.
– Du vil altid være min
– Jeg vil aldrig lade dig gå.
– Hvis jeg ikke have dig, kan andre heller ikke.
Manden oplever ikke bare at miste kontrol og magt, men også status, hvis hun forlader ham.
Optrapning af manipulation og vold
Volden, kontrollen, overvågningen og manipulationen øges, fordi krænkeren forsøger at sikre eller genvinde kontrol, magt og status.
Krænkeren vil ofte bruge magtmidler, så hun lever i en eskalerende frygt.
Hvis parret (læs: hun) er gået fra hinanden, så sker det i flere tilfælde, at han begår indbrud for at undersøge om hun er utro, og indbrudet kan han altid retfærdiggøre overfor sig selv og sine relationer.
Typisk reagerer hans relationer ikke på ulovlighederne, og tag ikke afstand.
I ”mildere” sager, har han holdt hendes nye bopæl under observation eller på anden måde kontrolleret hende og hendes adfærd.
Det er oplevet, at han har kontaktet hendes relationer og spredt løgne, for at nedgøre hende og hævdet sig selv og alle sine ”kvaliteter”.
Ændring af tanker og beslutninger
Når ofret har forladt krænkeren eller hun er meget tæt på at handle, så har krænkeren oplever det som et uopretteligt tab af kontrol, magt og status.
Her kommer ideen og tanken om at slå sit offer ihjel, som en mulighed.
Når han oplever, at han ikke kan genetablere forholdet, og dermed ikke kan løse problemet, og oplever ”det hele” som uretfærdigt, begynder han ofte af planlægge sin ugerning.
Han ”retfærdigører” sin handling, fordi han føler sig som det er ham, der er offeret!
Planlægning af drab
I de drabssager, som man har kendskab til, har følgende tegn været tilstede:
– internetsøgning efter, hvordan man slår ihjel, skiftlige planer og muligheder.
– forsøg på at isolere offeret, anskaffelse af våben og hjælpemidler.
-forfølgelse, overvågning og indsamling af yderligere oplysninger om hende, hendes dagligdag og vaner.
Planlægningsfasen har været alt fra få timer til mere end et år.
Jo længere tid, overvågningen og forfølgelsen bliver ved, vil risikoen for eksekvering fortsat være høj, eller sagt på en anden måde: risikoen for drab vil, nødvendigvis, ikke aftage, bare fordi der er gået lang tid.
Drab udføres
Ugerningerne er blevet udført på mange måder.
Men uanset hvor forskelligt drabene er blevet udført, så er de foregående 7 trin/stadier været temmelig enslydende og dermed lignet hinanden.
Bemærkninger.
Ind i mellem, er drabsmanden sprunget direkte fra trin 4 til at begå drabet (trin 8) på få timer.
I nogle sager, har manden nået til trin 5, for så at gå tilbage til trin 3, og så op af trinene igen.
Enten med samme kvinde eller med en ny partner.
Kvinderne vil opleve det nemmest at forlade forholdet, hvis de kun er nået til trin 1 eller trin 2.
Jo højere trin, desto sværere bliver det at forlade forholdet pga øget modstand fra mandens side.
Studier viser, at passerer man trin 3, så vil opbrud fra kvindens side være meget vanskeligt og med øget risiko.
Hvorfor forlader ofret ikke bare krænkeren?
Ja, det er et naturligt spørgsmål hos dem, der aldrig har været i nærheden af en krænker?
Det handler ganske enkelt om, for hende, at overleve og at ofret har et selvværd der er lig nul – måske allerede inden, hun møder ham.
Desværre kan man opleve, især på sociale medier, at hun da ”bare skal tage sig sammen” eller/og “hun har jo nok også selv være lidt ude om det” – hvert fald indtil punkt 3 eller punkt 4 – som i, at det er da hendes eget problem.
Denne indstilling kommer især fra en del mænd og i meget få tilfælde fra kvinder.
Der er ingen, der “selv er ude om” kontrol, manipulation, psykisk og fysisk overgreb. Uanset køn!
Men når hendes selvværd er (meget) lavt, vil det opleves som en næsten umulig opgave at gøre noget, for at komme væk, ligesom man i nogle tilfælde kan opleve, at hun er ”afhængig” af hans voldsomme opmærksomhed i de første faser.
Fornuften og modet kan simpelthen ikke trænge igennem angsten og/eller ”afhængigheden”.
Nu er det aldrig enten eller.
Ovenstående er sat helt firkantet op, og der findes naturligvis nuancer, hvor mandens reaktioner og adfærd ikke er lige så voldsom i de første 7 trin eller faser, som beskrevet her.
Men jeg tænker, at har du, som kvinde, oplevet en lidt mildere grad af ovennævnte, så søg hjælp.
Jo før, des bedre.
Handler det ikke om dit liv, så handler det i allerhøjeste grad om et trygt og godt liv.
I Danmark mister 10 -12 kvinder hvert år livet som følge af vold fra en tidligere eller nuværende partner.
Også når volden ikke har dødelig udgang, kaster den lange skygger. Angst, nervøsitet og selvmordsforsøg er blot nogle af de psykiske mén, der bliver registreret hos personer, der har været udsat for grov vold.
Gennem de sidste 25 år, er der begået 1.417 drab i Danmark.
Her af 536 drab på kvinder, og her af er 300 af disse drab, partnerdrab.
– citat fra kommende ph.d -afhandling, retsmediciner, Asser Hedegård Thomsen. AU.
EFTERSKRIFT januar 2022 om køn, krænker og offer
Efter jeg, første gang i 2018, skrev denne artikel, har jeg fået en del negativ kritik fra mænd, at også kvinder kan være manipulerende, kontrollerende og have kraftig jalousi.
Det er korrekt, men ud af +300 partnerdrab i 25 år, så er ingen af disse drab begået af kvinder.
Og det er dét, denne artikel handler om, først og fremmest.
I forhold til kontrollen, jalousien, det fysiske overgreb, manipulationen, så kan kvinder også sagtens være med.
I forhold til dem, der oplever fysisk og psykisk overgreb, så er tallene næsten lige blandt kønnene, men det er ca. dobbelt så mange mænd, som kvinder, der begår psykisk overgreb.
100.000 personer udsættes årligt for psykisk vold og overgreb, skriver VIVE
Ca. 4% kvinder bliver udsat for overgreb, mens det samme gælder for 1,2% mænd.
Så uanset køn, så må og skal pointen være, at oplever du kontrollen og jalousien i et forhold, så bør du på alle måder udvise agtpågivenhed, og efter min mening, så skal du ud af det forhold! NU.
Kontakt mig for en anonym og uforpligtende samtale:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547
TRYK HER og læs mere på Danners hjemmeside
Kilder:
When Men Murder Women
Violence Against Wives
og Gender and Crime
Alle skrevet af Rebecca og Russell Dobash
https://www.glos.ac.uk/staff/profile/jane-monckton-smith/
https://www.vive.dk/media/pure/7024/1864918
Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer – Nell Rasmussen, konsulent, cand. jur.
Mai Heide Ottosen, seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd