Narcissisme på jobbet – når din leder kontrollerer dig!

Narcissisme er et ord, der ofte bliver brugt lidt (for) løst i hverdagen.
Mange tænker på en person, der er selvoptaget, søger opmærksomhed eller har en stor selvtillid. I psykologien taler man mere præcist om narcissistiske personlighedstræk eller i de mere alvorlige tilfælde en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Men uanset om der er tale om forstyrrelse eller ”blot” træk, kan det få store konsekvenser, når narcissismen spiller en central rolle på en arbejdsplads – især hvis det er en leder, der udviser de mønstre.

Narcissisme på arbejdspladsen er ikke et individuelt problem – det er et organisatorisk – også selvom det ”kun” går ud over én person, for dét, der skader én, smitter af på andre.

Når en leder eller kollega udviser destruktive træk, påvirker det hele kulturen. Tavshed, angst, bekymringer og manipulation kan hurtigt sprede sig og gøre en arbejdsplads usund.

Det kræver mod at se mønstrene og endnu mere mod at handle på dem.

Men ved at dele oplevelserne, søge støtte og insistere på respekt, kan du både beskytte dig selv og være med til at skabe en sundere arbejdsplads.

Ingen skal stå alene med psykiske eller fysiske overgreb.
Og ingen leder, uanset titel, har ret til at fylde så meget, at andre mister sig selv.

Nu er er det ikke altid kun lederen, der kan have narcissistiske træk, det kan også være kollegaen, så det er her vi starter artiklen.

Når kollegaen viser narcissistiske træk

Det er sjældent behageligt at arbejde tæt sammen med en kollega, der hele tiden skal, og har behov for at, være i centrum.
Ofte opleves de som mennesker, der:

• tager æren for andres arbejde
• taler ned til kolleger
• har svært ved at lytte og indgå i reelt samarbejde
• bliver vrede eller fornærmede, hvis de møder modstand eller kritik
• manipulerer relationer, fx ved at splitte kolleger ad eller skabe alliancer

På overfladen kan en sådan kollega fremstå charmerende og dygtig, men bag facaden handler det ofte om at beskytte et skrøbeligt selvværd.

Narcissistiske træk bunder typisk i en dyb usikkerhed, der bliver skjult bag overlegenhed og kontrol.

Når det er lederen, der fylder hele rummet

Det bliver det langt mere alvorligt, når det ikke blot er en kollega, men en leder, der udviser narcissistiske træk.
Magtforholdet betyder, at medarbejderen er langt mere udsat.

En leder med tydelige narcissistiske mønstre kan:

• kræve ubetinger loyalitet, nogle gange frem for saglighed
• udelukker en enkelt ansat fra gruppen til ens engen fordel
• forvente beundring og ubetinget opbakning
• reagere voldsomt på kritik eller uenighed
• træffe beslutninger ud fra egne interesser frem for fællesskabets
• skabe en kultur, hvor usikkerhed, tavshed og loyalitet trumfer faglighed og trivsel
  tage æren for andres arbejde og præstationer

• give særligt gunstige vilkår til “favoritter” og samtidig nedgøre andre

• udstille medarbejdere foran kolleger eller på møder for at styrke egen position

• skifte mening hurtigt, men altid kræve, at andre tilpasser sig uden diskussion

• bruge skyld, skam eller trusler for at fastholde kontrol

• kræve konstant tilgængelighed – også uden for arbejdstid

• ignorere medarbejdernes behov for pauser, restitution eller grænser

• manipulere med informationer, så kun udvalgte får indsigt

• skabe konkurrence og splid internt for selv at bevare magten
• bruge charme strategisk for at få sin vilje, men vende sig hurtigt mod dem, der sætter grænser

Nogle medarbejdere kan i starten opleve lederen som visionær, karismatisk og stærk. Men over tid bliver det ofte klart, at relationen bygger på ubalance og kontrol frem for samarbejde og udvikling.

Jeg har oplevet, i større eller mindre grad de fleste af ovennævnte, når jeg har haft job rundt i Danmark, de sidste 15 år.

Til gengæld, så har jeg været heldig med ”mine” ledere, da jeg var ansat i Sadolin: kæmpe tak til Hans og Kim

Tegn du skal være opmærksom på

Det kan være svært at skelne mellem en leder, der bare har en stærk personlighed, og en leder, der udviser narcissistiske træk. Men der er nogle advarselssignaler:

Manglende empati – lederen viser ringe forståelse for, hvordan beslutninger påvirker andre, og virker ofte ligeglad med medarbejdernes følelser eller situation.

• Overdrevent behov for anerkendelse – selv små præstationer skal fejres, og enhver form for kritik opfattes som et personligt angreb.

• Kontrol og manipulation – informationer tilbageholdes, regler ændres uden varsel, og medarbejdere spilles ud mod hinanden.

• Magtmisbrug – medarbejdere bliver ydmyget, irettesat eller helt ignoreret for at understrege lederens dominans.

• Idealiserings- og devalueringsmønstre – du kan først opleve at blive rost til skyerne, for derefter brat at blive nedgjort eller udelukket.

• At tage æren for andres arbejde – succeser præsenteres som lederens egen fortjeneste, mens fejl skubbes nedad i systemet.

• Favorisering og udstødelse – enkelte medarbejdere får særbehandling, mens andre systematisk nedgøres eller holdes udenfor.

• Overreaktion på uenighed – selv saglig modstand kan udløse vrede, kulde eller straf.

• Skiftende dagsordener – lederen ændrer hurtigt mening, men kræver alligevel blind opbakning.

• Krav om ubetinget loyalitet – medarbejdere forventes at sætte lederens ønsker over både saglighed og fællesskab.

• Skabelse af frygtkultur – usikkerhed, tavshed og loyalitet vægtes højere end faglighed og trivsel.

• Konstant behov for kontrol – alt fra detaljer i arbejdet til sociale relationer overvåges og reguleres.

• Brug af charme som våben – karisma bruges til at tiltrække og fastholde, men vendes hurtigt mod dem, der sætter grænser.

• Skyld og skam som styringsmiddel – medarbejdere gøres ansvarlige for lederens humør eller fejl.

• Manglende evne til samarbejde – beslutninger træffes ud fra egne interesser frem for organisationens eller fællesskabets bedste.

Hvis du oplever flere af disse mønstre over tid, kan det være tegn på, at du befinder dig i en kultur præget af narcissistisk adfærd.

Psykiske og fysiske overgreb

I nogle tilfælde går adfærden fra at være belastende til at blive direkte grænseoverskridende.
Psykiske overgreb kan være:

• systematisk nedgørelse og mobning
• gaslighting, hvor du får tvivl om din egen virkelighedsopfattelse
• tavshed, ignorering eller social udstødelse som straf
• urealistiske krav med efterfølgende kritik, når du ikke kan leve op til dem

Fysiske overgreb er heldigvis meget sjældne. Men selv små fysiske handlinger som at gribe hårdt fat i en arm, spærre vejen eller true kropsligt er uacceptabelt og skal tages meget alvorligt.

Hvad kan du gøre?

At opleve andre for eller selv være udsat for narcissistiske træk på jobbet vil meget ofte overvældende.
Mange, måske de fleste, der bliver direkte udsat, oplever ikke sjældent skam, fyldt med selvbebrejdelser og usikkerhed, og har en konstant tvivl:

“Måske er det bare mig, der er for følsom?”

• “Overdriver jeg det her i mit eget hoved?”

• “Hvis de andre kan holde det ud, burde jeg så ikke også kunne?”

• “Ser jeg spøgelser, hvor der ikke er nogen?”

• “Tager jeg fejl af intentionen bag lederens ord eller handlinger?
• “Er det mig, der overreagerer?”

Men det er ALDRIG den, der bliver udsat, der er problemet!

Her er nogle skridt, du kan tage:

1. Dokumentér oplevelserne
   Skriv hændelser ned med dato, tid, sted og eventuelle vidner. Jo mere konkret, jo bedre, hvis sagen senere skal tages op.
2. Tal med nogen du stoler på
   Del dine oplevelser med en kollega, en ven eller en fagperson. Det hjælper både på din egen tvivl og kan give dig støtte.
3. Søg professionel rådgivning
   Det kan være din fagforening, en arbejdsmiljørepræsentant, HR-afdeling eller en ekstern psykolog. De kan give dig et professionelt blik på situationen.
4. Pas på dig selv
   Når man er udsat for manipulation og psykiske overgreb, kan man miste energi, søvn og selvtillid. Sørg for at få støtte, pauser og måske midlertidigt fjerne dig fra de mest belastende situationer.
5. Tag sagen videre, hvis det er nødvendigt
   Hvis der er tale om alvorlig mobning, chikane eller fysiske overgreb, er det vigtigt at involvere ledelse, HR eller i sidste ende Arbejdstilsynet. I ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage politiet.

Hvem kan du henvende dig til?

I Danmark er der heldigvis flere instanser, du kan række ud til:

• Arbejdsmiljørepræsentant (AMiR) – skal varetage medarbejdernes trivsel og sikkerhed.
• HR-afdelingen – har et ansvar for at håndtere sager om mobning og chikane.
• Din fagforening – kan hjælpe dig med at vurdere sagen og støtte dig i at handle.
• Arbejdsmiljøorganisationen – på større arbejdspladser findes der en formel organisation, der skal sikre et godt arbejdsmiljø.
• Arbejdstilsynet – kan kontaktes, hvis problemerne ikke bliver løst internt.
• Politiet – hvis der er tale om fysiske overgreb, trusler eller anden strafbar adfærd.Du er meget velkommen til at kontakte mig, og kontakten vil altid blive behandlet fortroligt:
  Niels@andtalk.dk – og skriv mig fra en privat mail!

Det er vigtigt ikke at stå alene. Narcissistiske mønstre trives bedst i tavshed og frygt. Når du deler din oplevelse med andre, bliver det sværere for overgrebene at fortsætte.

Når du ikke kan ændre kulturen

Det kan måske være fristende at tro, at du kan ændre kulturen med tålmodighed, gode argumenter eller ekstra indsats.

Men virkeligheden er, at narcissistiske mønstre sjældent ændrer sig. Faktisk aldrig, er min erfaring. Hverken på jobbet eller privat – og slet ikke alene på grund af én medarbejders modstandskraft.

Hvis du oplever, at situationen ikke forbedres, selv efter gentagne forsøg på dialog, heller ikke hvis du højere op i systemet, kan det være nødvendigt at overveje dit næste skridt.

Det kan betyde at søge en anden afdeling, og hvis du er i et mindre firame, så et nyt job eller at gå ind i en mere formel klagesag.

Det vigtigste er, at du ikke mister dig selv undervejs!
Ingen arbejdsplads er det værd, hvis prisen er dit helbred, din selvrespekt og dit psykiske velbefindende.

Husk, at det er organisationens ansvar at skabe sunde rammer – ikke dit ansvar at redde en usund kultur.
At sige fra eller at gå videre vil derfor være et tegn på styrke.

Trivsel skaber resultater

Jeg hjælper ledere, HR og organisationer med at skabe trivsel, engagement og bæredygtige resultater – med udgangspunkt i erhvervspsykologien.

Jeg hjælper også individet og den ansatte, og altid i fortrolighed.

Mit fokus er ikke på hurtige løsninger eller smarte koncepter, men på evidensbaseret viden og konkrete værktøjer, der virker i praksis.

Jeg arbejder med trivsel, tillid og psykologisk tryghed som fundament for både ledelse og samarbejde.
Når mennesker har det godt, præsterer de bedre – og organisationen står stærkere.

Book en uforpligtende samtaler via telefon.
Kontakt: