Sådan tager du de første skridt til Det Gode Liv

Filosofferne har lige siden “tidernes morgen” – det vil sige mere end 2.000 år – været interesseret i, hvad “Det Gode Liv” er og hvordan vi får det.

Der er forskellige tilgange og i psykologien, nærmest uanset teori, at det er rimeligt individuelt, hvad der skal til for at opleve et liv med rimelig høj trivsel.
Men så alligevel er der nogle overordnede strategier, som ser ud til at være rimelig enslydende og har været det lige siden.

Vær engageret i livet

At være engageret i livet, handler ikke kun om at eksistere og overleve, men om at leve – fuldt ud.

Det betyder at tage initiativ til at udforske og forstå de muligheder og oplevelser, livet byder på.

Nysgerrighed

Nysgerrighed er en drivkraft, der kan føre os til at opdage, hvad der virkelig bringer os glæde og tilfredsstillelse.

Platon, en af de mest indflydelsesrige filosoffer i historien, fremhævede vigtigheden af at undersøge og reflektere over os selv og over livet.
Han mente, at et uudforsket liv, ikke er værd at leve! Det er måske lige hårdt nok trukket op, men alligevel.

Det Gode Liv er ikke en one-size-fits-all, men det ved du sikkert. Det er dybt personligt og varierer fra person til person.
For nogle kan det være at finde lykke i de små øjeblikke med familie og venner, for andre kan det være at nå personlige mål eller bidrage til samfundet.

Uanset hvad Det Gode Liv indebærer for dig, er det vigtigt at forfølge det med et åbent hjerte og et nysgerrigt sind. Dette kræver, at vi er villige til at stille spørgsmål ved vores egne, ofte fastlåste, overbevisninger, udfordre vores grænser og omfavne de nye erfaringer, som livet bringer med sig.

Engagement i livet betyder også at være til stede i nuet, måske ligefrem der, hvor vi oplever flow, at værdsætte det, vi har, og at arbejde for det, vi ønsker.

Det indebærer en forpligtelse og at tage ansvar overfor os selv, til personlig vækst og udvikling, og som kan være en evig proces, der beriger livet med mening og måske også et formål.

Ved at være engagerede og nysgerrige søger vi ikke blot efter nydelse på den korte bane, men også efter indsigt og forståelse på den lange bane, hvilket leder os på vejen mod “Det Gode Liv” i langt højere grad, hvor vi er nu.

Brug kun energi på det, som du har kontrol over.

At fokusere din energi på det, du har kontrol over, er et godt valg til et mere tilfredsstillende liv. Bekymringer om fremtiden og ting, der ligger uden for din kontrol, kan tage en betydelig del af din mentale energi.

Selvom det er lettere sagt end gjort, er det muligt at øve sig i at skelne mellem fornuft og følelser – en praksis, som er dybt rodfæstet i stoicismen. Stoikerne lærte os værdien af at være rationelle, at se tingene i et klart perspektiv og kun basere vores handlinger og reaktioner på det, vi konkret kan bevise eller påvirke. Det handler om at skille sig af med de byrder, vi pålægger os selv, ved at bekymre os om det ukendte eller det, vi fejlagtigt tror, vi ved.

Selvom mange aspekter af livet er uden for vores kontrol – måske endda de fleste – er det vigtigt at huske, at vi stadig har et betydeligt ansvar for, hvordan vi reagerer på verden omkring os og på det, vi oplever.

Ved blive mest mulig bevidst om at vælge vores reaktioner – altså reagere fornuftigt – kan vi navigere i livets uforudsigeligheder med større ro og klarhed. At træne sig selv til at reagere fornuftigt på de udfordringer, vi møder, bidrager til vores evne til at leve mere tilfredsstillende liv, hvor vi ikke spilder tiden på bekymringer for det, der ligger uden for vores kontrol.

Dette kræver praksis og tålmodighed, men belønningen er en dybere følelse af fred og overskud i vores daglige liv.

Fyret? Når du vil sikkert og trygt videre i dit arbejdsliv.

Relationer

Relationer og tætte venskaber udgør noget af selve kernen i livet. Vi er sociale væsener. Vi er ikke skabt til at stå alene med alt, bære alt selv eller forstå os selv helt uden andre mennesker omkring os.

Fra tidernes morgen, uanset hvor langt vi ser tilbage, har mennesket søgt fællesskab og været afhængigt af andre.
Vi har haft brug for flokken, familien, stammen og de nære bånd. Ikke kun for at overleve, men også for at finde mening, retning og følelsen af at høre til. Denne trang til at være en del af noget større end os selv er dybt rodfæstet i os. Den spejler sig i alt, hvad vi gør, og i måden vores samfund er bygget op på. Vi er forbundet, før vi er adskilte.

Filosoffer som Platon og Sokrates pegede allerede på vigtigheden af de helt nære relationer som en afgørende del af Det Gode Liv. Et menneske bliver ikke kun klogere af at tænke alene, men også af at være i samtale, i venskab og i levende udveksling med andre.
Denne tanke finder tydelig genklang i moderne psykologi, hvor trygge relationer ses som et fundament for vores udvikling, selvforståelse og trivsel.

Trygge, nære relationer giver os en følelse af sikkerhed og tilhørsforhold.
De gør det lettere at stå i livets svære perioder, fordi vi ikke føler, at vi skal klare alt alene.

Når vi bliver set, hørt og mødt af mennesker, vi har tillid til, falder nervesystemet ofte til ro. Vi får mere overskud, mere mod og en stærkere oplevelse af, at vi har en plads i verden.

Derfor er relationer ikke bare noget, der er hyggeligt at have ved siden af livet. De er en del af selve livsgrundlaget. At pleje nære forbindelser er derfor ikke kun en investering i vores sociale netværk, men også i vores personlige velvære, trivsel og indre ro.

Gode relationer minder os om, at vi betyder noget for nogen, og at andre betyder noget for os.
Og måske er netop det en af de mest enkle, men også mest afgørende forudsætninger for et godt liv.

Vær god ved andre

At hjælpe andre er også med til at løfte det generelle trivselsniveau og bringe os tættere på Det Gode Liv. Ikke på den store, højtidelige måde, hvor man nødvendigvis skal redde verden eller gøre noget imponerende.
Ofte ligger det gode i det helt almindelige. I en venlig besked. I at holde døren. I at lytte lidt længere, end man egentlig havde tid til. I at spørge: “Hvordan går det egentlig med dig?” – og faktisk vente på svaret.

Det handler måske ikke altid om, hvor meget du gør, men hvor ofte du gør det. Små handlinger, gentaget over tid, kan få stor betydning. Forskning i hjælpsomhed og generøsitet peger på, at det ikke nødvendigvis er den store donation, den store gestus eller den dramatiske indsats, der giver mest.

Det kan være lige så virkningsfuldt at give lidt, men gøre det ofte. Både for den, der modtager, og for den, der giver.

For når du gør noget godt for andre, sker der ofte også noget i dig selv. Du mærker, at du kan bidrage. At du har betydning. At du ikke bare er tilskuer til livet, men deltager i det. Det skaber forbindelse, og forbindelse er noget af det, vi mennesker lever af.

Venlighed behøver ikke være sentimental.
Den kan være praktisk, stille og jordnær.
Den kan være at hjælpe en kollega, sende en opmuntring, give plads i trafikken eller møde et menneske med lidt mere tålmodighed, end du først havde lyst til.
Ikke fordi du skal være perfekt eller altid overskudsagtig, for sådan er livet aldrig, men fordi små venlige handlinger langsomt former både dig og det fællesskab, du er en del af.

At være god ved andre er derfor ikke kun moral, det er også livsklogskab.
Du gør verden en smule lettere at være i – og ofte bliver du selv lettere indeni.

Søg de dybere glæder

Nogle glæder er uden de store kalorier og er i virkeligheden ret så tomme underholdning, hvor du ikke bliver udfordret. De glæder, som sætter dybere spor, hvor der tyngde i, der hvor du, som regel, forsvinder ind i et flow, er den rettesnor, du skal holde fast i og søge mere af. Det er her du oplever masser af energi, en dybere (livs)lyst og nydelse.

Dette er kun nogle få og overordnede ”regler” for at opnå ”Det Gode Liv”.
Flere andre filosoffer, blandt andet Bentham og Mill skriver også om, at man ikke må eller ikke bør jage, men blot (??) skal have øjnene og sanserne åbne for livet og for det, som byder sig. Man skal altså ikke jage for jagtens skyld og ind i mellem også Stå Fast og lade tingen vokse af sig selv, som Svend Brinkmann skriver. Det svarer lidt til, at du bliver ikke kun stærk af at træne henne i træningscentret, men også af den restitution – eller hvile, om du vil – som der er imellem træningerne. Sådan har hjernen og følelserne det også.

Jo med vedholdende du er, des nemmere har du ved at navigere gennem livet og dermed også blive bedre til at undgå smerte, lidelse og sorg. Men det er vigtigt at slå fast, at også den negative side ved livet ER en del af livet. Det gode er, at du kommer lidt nemmere og sundere gennem de mørke perioder, jo bedre ”træning” du er og jo bedre du lever ”Det Gode Liv”.
Du får altså opbygget en “Mental Robusthed” / Psykologisk Kapital og dermed overskud!

Kærlig hilsen
Niels

 

Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547

Kilder og inspiration:
Sokrates, Platon, Jørgen Husted – Aarhus Universitet, Jan Brødslev – Aalborg Universitet, Hans Fink – Aarhus Universitet.