Det kan være hårdt at blive udsat for kritik.
Dag ud og dag ind.
For nogle år siden var jeg ansat i et firma, hvor hård kritik var en del af arbejdsdagen.
Ikke fra kolleger, men fra forbrugerne og kunder.
Enten fordi firmaet havde leveret noget skidt – det skete da ind i mellem – måske pga af fejlelevering eller forbrugeren havde lavet fejl. Det sidste var ofte det normale.
”Det er ikke godt nok!” – var én af de milde sætninger, man kunne lægge øre til.
Afdelingen, som jeg holdt til i, var vitterlig øretævernes holdeplads.
Sådan var dét.
Hvordan holdt jeg – og vi – det ud i så mange år?
Sammenhold, du!
Fordi det var os, i afdelingen, mod alle de andre.
Især var vi to, som var grundstammen. Andre kom og gik.
Når kemien var der, og når der var en gnist, så fungerede det allerbedst.
Der ud over, så kendte vi hinandens svagheder og styrker, ud og ind.
Vi havde skabt en meget tæt relation, hvor humor, respekt, begejstring og lederskab var omdrejningspunktet.
Vores fælles værdier stod klokke klart og det var som et godt, solidt ægteskab, hvor der var plads til forskelligheder – som i øvrigt var en stor fordel – skænderier, som der var af og til, men hvor vi også var en del sammen i fritiden. Især i vores unge år.
Når vi havde ferie – hver for sig, trods alt – så gik vi og savnede hinanden, sådan lidt i det små og glædede os til at arbejde sammen igen.
Alt det her, har med Positiv Psykologi at gøre.
Vi arbejdede med vores styrker hver dag, uden at vi var klar over det.
Humoren var altid i spil.
Der var ikke den dårlige joke, vi ikke kunne køre ud i det ekstreme.
Eller når vi sendte billeder hjem fra turene rundt i landet og skulle ”gætte en bro”.
Respekten var der konstant.
Min kollega var lyn skarp til computer. Kreativ, løsningsorienteret.
Hvor jeg havde overblik og evnen til kommunikation.
Der gik ikke en dag, uden at vi udviste begejstring for hvad som helst.
Alt fra hvordan vi skulle håndtere problemer, til nye gadgets, og jeg havde sågar købt en racerbane – som faktisk var en julegave til en nevø, men som vi beholdte. (Undskyld, nevø!)
Og så tog vi ansvar og lederskab.
Intet kom til at sejle. (ok, der var måske en smutter her og der) Hvis den ene af os kom til at svigte eller manglede energi, var syg osv, så var den anden inde over.
Det var som én puls.
Jeg vil påstå, at han og jeg var Danmarks bedste team indenfor for vores felt.
Vi fik et fantastisk ry blandt kolleger og kunder.
Se, sådan fungerer Positiv Psykologi i hverdagen, helt nede i jordhøjde.
Her var ingen smarte ord eller forkromede strategier, men en viljestyrke til at gøre en forskel.
Ville vi være de bedste? Ja, men vi tænkte mere på, at have det bedst sammen og så var bonussen, at vi blev de bedste.
Ligesom der ind i mellem var en chef – de blev jo også skiftet ud ind i mellem – som så dette og lod os være mere eller mindre selvstyrrende. Især een af de sidste chefer så dette. Og tak for ham! Ham savner jeg også den dag i dag.
Der var ingen stress, selvom vi i perioder havde mere end almindeligt travlt.
Der var ingen fraværsdage (læs: pjækkedage), selvom vi kørte hårdt på.
Det er dette, jeg går ud og hjælper firmaer med. At skabe sammenhold, finde de fælles værdier og arbejde med dem, så det ikke bare forbliver ord, men omsættes til handling.
Og arbejde med de styrker folk har, så de kan blive selvstyrrende.
Kontakt mig for hjælp, hvis din afdelingen skal udvikles til det samme, som du læser herover og hvis du selv vil gøre en indsats.
Det her gøres ikke på et ét-dags seminar, så hvis du klar til at tage det seriøst og lægge dig i selen, så er du i den grad velkommen.
Vh
Niels Moestrup
SMS 4049547
Mail: Niels@andtalk.dk