STALKING

Ordet stalking kommer fra det engelske to stalk, som oprindeligt betyder at snige sig ind på eller forfølge et bytte under jagt. Fra omkring 1990 begyndte man for alvor at bruge ordet om mennesker, der gentagne gange følger, overvåger eller kontakter en anden person mod dennes ønske.

Og det sidste er vigtigt.

For stalking er ikke én bestemt handling. Det er typisk et mønster af uønsket kontakt, overvågning eller forfølgelse, som gentager sig og bliver grænseoverskridende eller skaber utryghed.

Det kan begynde ganske uskyldigt. En besked. Et opkald. En kommentar på Instagram. Måske en buket blomster eller et “tilfældigt” møde på den café, hvor du plejer at komme.

Ingen af delene behøver i sig selv at være stalking.

Men når det fortsætter, selv om du har sagt nej, trukket dig eller tydeligt vist, at du ikke ønsker kontakten, begynder billedet at ændre sig.

Stalking handler derfor ikke kun om hvad personen gør. Det handler mindst lige så meget om gentagelsen, sammenhængen og den manglende respekt for dine grænser.

Stalking kan se meget forskelligt ud

Når vi hører ordet stalking, forestiller mange sig måske en fremmed, der følger efter en person på en mørk vej. Det kan selvfølgelig ske, men stalking er langt mere end det – og ofte langt mindre dramatisk at se på udefra.

Fysisk stalking kan være, at personen følger efter dig eller gentagne gange dukker op ved dit hjem, arbejde, træningscenter eller andre steder, hvor du færdes.

Digital stalking eller cyberstalking foregår gennem telefonen og nettet. Personen følger måske meget tæt med på dine sociale medier, sender gentagne beskeder og mails eller opretter nye profiler, når du blokerer de gamle.

Telefonstalking kan bestå af mange opkald og sms’er – eventuelt fra skjulte eller konstant skiftende numre.

Ved overvågningsstalking forsøger personen at holde øje med, hvor du er, hvem du er sammen med, og hvad du foretager dig.

Nogle bruger andre mennesker til at skabe kontakt. Venner, familie, kolleger eller måske fælles børn bliver spurgt ud eller bedt om at viderebringe beskeder.
Det kaldes også proxy-stalking.

Der findes også opsøgende stalking, hvor personen igen og igen “tilfældigvis” befinder sig samme sted som dig. Og stalking kan komme forklædt som romantik: – blomster, gaver, breve og kærlighedserklæringer, der fortsætter længe efter, at du har gjort klart, at de ikke er ønskede.

I den mere aggressive ende kan stalkingen bestå af chikane, intimidering, trusler og rygtespredning. Personen kan kontakte din arbejdsplads, sprede private oplysninger eller forsøge at skade dine relationer og dit omdømme.

Former kan flyde sammen. Den samme person kan både skrive, ringe, holde øje med sociale medier og pludselig stå uden for dit arbejde.

Det er netop derfor, det er vigtigt at se på det samlede mønster.

Én besked er én besked. Men 30 tilsyneladende harmløse beskeder, fem nye telefonnumre/hemmeligt nummer efter blokering og tre “tilfældige” møder er noget andet.

Hvem bliver typisk stalket?

Alle kan i princippet blive udsat for stalking. Kvinder rapporterer generelt oftere stalking end mænd, og kvinder er særligt overrepræsenterede, når stalkeren er en tidligere intim partner.
Men mænd bliver også stalket, og deres oplevelser kan lettere blive overset eller bagatelliseret.
De er jo mænd.

Og stalkeren er langt fra altid en fremmed.

Faktisk foregår meget stalking mellem mennesker, som allerede kender hinanden mere eller mindre godt.

Det kan være en tidligere partner, en bekendt, en kollega, en ven fra ”gamle dage” et familiemedlem eller en person, man kortvarigt har haft en romantisk eller seksuel relation til eller blot et tilfældigt møde.

Stalking ses derfor ofte i forbindelse med et brud eller en afvisning. Den ene har afsluttet relationen, mens den anden ikke vil eller kan acceptere, at det samtidig betyder, at kontakten skal ophøre.

Det kan også opstå efter en kortere relation, hvor den ene tillægger forholdet langt større betydning end den anden. Eller i forbindelse med konflikter mellem naboer, kolleger eller familiemedlemmer.

Offentligt synlige mennesker – eksempelvis politikere, influencere, undervisere og behandlere – kan desuden opleve stalking fra mennesker, de ikke har nogen egentlig privat relation til.

Så forestillingen om stalkeren som den mystiske fremmede i buskene, rammer kun en meget lille del af virkeligheden.
Stalking kan begynde med noget, der ligner interesse, forelskelse, savn eller omsorg. Problemet er ikke nødvendigvis interessen.

Problemet er, når et *nej* ikke bliver respekteret.

Men hvornår bliver kontakt egentlig til stalking?

Det er ikke stalking, bare fordi nogen skriver til dig flere gange, gerne vil tale med dig eller har svært ved at acceptere et brud.

Mennesker må gerne savne den anden. De må gerne blive kede af det. De må også godt forsøge at reparere en relation.

Men der sker noget afgørende, når kontakten fortsætter, selv om du tydeligt har sagt fra og vist- tydeligt – at du ikke ønsker kontakten.

Hvis du blokerer et nummer, og personen begynder at skrive fra et nyt, er grænsen blevet overskrået. Hvis du siger, at du ikke ønsker besøg, og personen alligevel dukker op, er dit nej ikke blevet respekteret. Hvis du ikke svarer, og personen begynder at kontakte dine venner for at komme igennem til dig, ser vi igen det samme mønster.

Der kan selvfølgelig også være konflikter og chikane, uden at det juridisk eller fagligt nødvendigvis er stalking.

Derfor skal vi passe på med at bruge ordet om enhver ubehagelig kontakt.

Det centrale ved stalking er netop gentagelsen og systematikken over tid.

Psykologien bag stalking

Der findes ikke én bestemt type menneske, der stalker, og heller ikke én psykologisk forklaring.

Det er derfor for enkelt automatisk at kalde stalkeren narcissist, psykopat eller psykisk syg. Stalking er først og fremmest en adfærd, ikke en diagnose.

For nogle begynder det med en afvisning eller et brud, som er meget svært at acceptere. Kontakten bliver et forsøg på at få relationen tilbage – eller måske bare på at bevare en eller anden forbindelse.

Andre kan være drevet af jalousi, vrede, hævn eller behovet for kontrol.

Her handler det måske ikke længere om at få dig tilbage.
Det handler om fortsat at have indflydelse på dit liv. Du har afsluttet relationen, men personen accepterer ikke, at du dermed også bestemmer, om der fortsat skal være kontakt.

Hos nogle udvikler der sig en stærk fiksering. Personen bruger meget tid på at tænke på dig, følge med i dit liv og fortolke det, du gør.

Og så kan noget meget småt få en enorm betydning.

Du svarer venligt på én besked, og det bliver (over)fortolket som interesse. Du liker noget på sociale medier, og det bliver opfattet som et signal. I mødes tilfældigt, og personen ser det måske som bevis på, at der stadig eksisterer noget mellem jer.

I andre tilfælde kan personen være stærkt overbevist om, at der findes en særlig relation mellem jer, selv om du ikke oplever, at den findes.

Fællesnævneren er altså ikke én bestemt personlighed eller diagnose.

Det centrale er, at din afstand, din grænse eller dit NEJ ikke bliver respekteret.

Når du begynder at tvivle på dig selv

Noget af det psykisk belastende ved stalking er, at du efterhånden kan begynde at tvivle på din egen oplevelse.

Er det virkelig så slemt?
Overdriver jeg?
Måske er personen bare ked af det?
Var jeg selv for venlig?
Gav jeg falske forhåbninger?

Tvivlen kan sagtens give god mening. For stalking begynder ikke nødvendigvis dramatisk.
Den kan begynde med interesse, omsorg, beskeder eller et tilsyneladende rimeligt ønske om “bare lige at få talt ud”.

Hver enkelt handling kan derfor se uskyldig ud fra den enes perspektiv.
Det er først, når du træder lidt tilbage og ser mønstret over tid, at billedet bliver tydeligere.

Det bliver endnu mere kompliceret, hvis du tidligere har holdt af personen. Måske har I været kærester/partnerer. Måske har du selv skrevet kærlige beskeder. Måske har du forsøgt at bevare en god relation efter bruddet.

Men du må gerne ændre mening, også selvom det betyder et brud og den anden dermed bliver såret.

Du må gerne have været forelsket i går og ikke ønske kontakt i dag.
At du tidligere har flirtet, været kærlig, haft sex, svaret på beskeder eller ønsket personen i dit liv, giver ikke et andet menneske ret til fortsat adgang til dig.

Derfor er spørgsmålet ikke kun: – “Mener personen det godt?”

Et mindst lige så vigtigt spørgsmål er: – “Respekterer personen mit nej?”

For gode intentioner gør ikke vedvarende grænseoverskridelser mindre grænseoverskridende.

***

Stalking og skam

Stalking kan ikke bare skabe frygt og utryghed. Den kan også føre til skam.

Måske fortæller du ikke andre, hvad der sker, fordi du synes, situationen er pinlig. Du tænker måske: Hvorfor fik jeg ikke stoppet det tidligere? Hvorfor svarede jeg på beskederne? Hvordan kunne jeg overhovedet blive involveret med den person?

Hvis stalkeren er en tidligere partner, kan skammen blive endnu stærkere. Du har måske selv elsket personen, lukket vedkommende ind i dit liv og delt private ting. Derfor kan det føles svært at fortælle andre, at den samme person nu overskrider dine grænser.

Men her er det vigtigt at skelne mellem ansvar og efterrationalisering. At du tidligere har ønsket kontakt, været forelsket, svaret venligt eller måske været uklar, betyder ikke, at du har sagt ja til vedvarende kontakt fremover.

Skammen kan desværre få dig til at isolere dig og vente med at søge hjælp. Og netop derfor er den værd at tage alvorligt.

Du behøver ikke kunne forklare perfekt, hvordan situationen opstod. Det væsentlige er, hvad der sker nu: Har du sagt fra, og bliver din grænse alligevel fortsat overskredet?

Ansvaret for den grænseoverskridende adfærd ligger udelukkende hos den, der vælger at fortsætte den.

Hvad skal du gøre, hvis du bliver stalket?

Hvis du oplever stalking, så tag situationen alvorligt – også selv om du stadig er i tvivl om, hvor alvorlig den egentlig er.

Begynd med at dokumentere det, der sker. Gem sms’er, mails, beskeder og screenshots.
Før logbog, hvor noterer dato, tidspunkt og sted, hvis personen dukker op, følger efter dig eller kontakter mennesker omkring dig.

Lad være med at slette beskederne, selv om du helst vil være fri for at se på dem. De kan senere blive vigtig dokumentation, hvis det bliver nødvendigt at kontakter myndigheder.

Hvis det er forsvarligt i den konkrete situation, kan du gøre din grænse helt tydelig én gang:

“Jeg ønsker ikke mere kontakt.”

Du behøver ikke skrive en lang forklaring.
Og du skal IKKE argumentere for dit nej.
Kort og kontant: ”jeg ønsker mere kontakt!”

Tænk også over din digitale sikkerhed. Skift adgangskoder, brug totrinsbekræftelse og undersøg, hvem der kan se dine opslag og din placering. Vær særligt opmærksom på fælles konti, gamle enheder og tjenester, hvor lokationsoplysninger kan være delt.

Og fortæl altid ndre, hvad der foregår.

Det kan være fristende at holde det for sig selv, især hvis du er usikker på, om du “gør det større, end det er”. Men stalking kan være voldsomt belastende at stå alene med. Mennesker omkring dig kan både støtte dig og hjælpe med at registrere, hvad der faktisk sker.

Hvis kontakten fortsætter eller bliver mere intens, hvis personen overvåger eller følger efter dig, truer dig, dukker op ved dit hjem eller arbejde, eller du bliver bange for, hvad der kan ske, bør du søge professionel rådgivning og kontakte politiet og Dansk Stalking Center.
Ved akut fare skal du naturligvis reagere med det samme til Politi – 1-1-2.

Du behøver ikke vente på, at situationen bliver dramatisk, før du tager den alvorligt.

Stalking og dansk lovgivning

I Danmark har stalking siden 1. januar 2022 været en selvstændig strafbar handling.

Straffelovens § 242 omfatter den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer personen.

Det betyder også, at en enkelt uønsket besked eller en konflikt normalt ikke i sig selv er stalking. Man ser på det samlede forløb: Hvad er der sket? Hvor ofte? Over hvor lang tid? Og hvilken karakter har adfærden?

Man behøver heller ikke først at have fået et tilhold mod personen, før bestemmelsen kan anvendes.

Det passer egentlig meget godt med den vigtigste pointe gennem hele denne artikel:

Se ikke kun på den enkelte besked, blomst, opringning eller hændelse. Se på mønstret.

For det er ofte dér, stalking bliver synlig.

Podcast om Stalking

Sannes historie om ”Thomas”.
Randis Historie om ”Jonas”.
Knuds historie om ”Edit”.

Kontakt på sms eller mail:

Niels@andtalk.dk
sms: 40409547