Tænk Bedre – Lev Bedre – Mindre Angst.
Tanker om at finde en vej, til et bedre liv.
Der findes nogle ok bøger om metakognition, langt den bedste er Sisse Finds: ALDRIG MERE ANGST.
Min største anbefaling herfra.
Overordnet og forenklet handler det om tanker og hvilke tanker, man giver opmærksomhed.
Tryk her og læs: Der ér tanker og de er konstante.
Ord, der åbner livet
Vi kan måske ikke leve mere eller mindre, men vi kan leve et bedre liv – eller et (lidt) ringere, mere indskrænket og mere tungt liv. Og alt derimellem. Min pointe med at vælge overskriften Tænk bedre – lev bedre er, at ord ikke bare beskriver virkeligheden. De former den måde, vi opfatter den på, og dermed også den måde, vi handler i den.
Eller som salige Grundtvig skrev: “Ord skaber, hvad det nævner.”
Når vi sætter ord på noget, gør vi det tydeligere for os selv: Det får konturer, retning og tyngde. Det gælder både det smukke og det svære. Og det er netop derfor, sproget kan blive en slags kompas: Hvis du igen og igen kalder dig selv “svag”, “forkert” eller “bagud”, så begynder verden at ligne et sted, hvor du skal skynde dig, undskylde og skjule dig. Hvis du i stedet øver dig i mere præcise ord – “jeg er presset”, “jeg er i tvivl”, “jeg har brug for støtte” – så bliver det ofte lettere at gøre noget klogt ved situationen.
Hvad vil det så sige at leve bedre?
Dit liv er det liv, du vælger at leve
– og det liv, du (ofte uden at opdage det) har lært, at du bør leve.
Det lærte liv og det valgte liv
Vi starter ikke på bar bund. Vores forældre (og andre tidlige voksne) har til at begynde med “banket” moral, etik og adfærd ind i os i de første leveår. Ikke nødvendigvis hårdt eller forkert – bare tidligt og effektivt. Det bliver til vaner, tonefald, selvforståelse og små indre regler: Sådan gør man. Sådan gør jeg. Sådan er verden.
>>>Dit liv, er det liv, du vælger at leve.
At leve bedre handler derfor ofte om at skelne mellem to spor:
-
det lærte liv (det, du har fået med dig), og
-
det valgte liv (det, du reelt vil stå ved nu).
Det er ikke et opgør med dine forældre. Det er snarere en voksen bevægelse: at undersøge hvilke værdier, du vil bære videre – og hvilke der har udtjent deres værnepligt. Mange lever længe med en slags indre “bør-stemme”, der er dygtig til at kritisere, men dårlig til at vejlede. Et bedre liv kan begynde med et enkelt spørgsmål: Hvem taler jeg med indeni – og hjælper stemmen mig egentlig?
Livet som livskunst
Filosoffer har gennem tiderne forsøgt at finde ud af, hvad livet er, hvad et godt liv er, og hvad der skal til for at leve et godt liv. Svaret er, at det både er enkelt og temmelig kompliceret:
Livet er en livskunst.
Det kan du ikke (kun) læse dig til, men du kan lære det gennem (livs)erfaring, samtaler og (livs)indsigt. Og måske vigtigst: ved at blive mere bevidst om, hvad du gentager – i din kalender, i dine relationer og i dine tanker.
>>>Læs mere her om at få styr på dine bekymringer.
Livserfaring: du får den – men får du noget ud af den?
Du kan ikke undgå at få livserfaring. Så langt, så godt. Men for at få noget ud af erfaringen kræver det, at du sætter tid af til refleksion: at du fx skriver ned, hvad du har fået ud af dagen, ugen, måneden, året – og det liv, du har levet indtil nu.
Det lyder banalt, men det er i praksis ret kraftfuldt: Når du sætter ord på erfaring, bliver den til læring. Ellers bliver den bare “endnu en uge”, der forsvinder. Og hvis du gør det til en vane – og måske ligefrem sætter tid af i kalenderen – så begynder du at se mønstre: Hvad nærer dig? Hvad dræner dig? Hvad gør dig mere dig?
Reflektér over de handlinger, du har gjort, og det, du har fået ud af dem. Fx for og imod:
Hvad var godt?
Hvad var skidt – og uden at slå dig selv i hovedet: Hvad kan du lære af dine fejl?
Hvordan vil du gøre det bedre en anden gang?
Og et spørgsmål, der ofte er undervurderet: Hvad vil jeg gøre mere af – fordi det virkede?
Læs mere her om at få styr på dine bekymringer.
Livsindsigt: du bliver klogere på dig selv ved at kigge udad
Livsindsigt betyder, at du skal kigge udad. Du kan ikke kun kigge indad for at blive klogere på dig selv. Du skal i stedet kigge på dine medmenneskers reaktioner og adfærd, når I er sammen.
Hvilken feedback får du – direkte eller indirekte?
Hvordan opfører og reagerer andre på dig, dine ord og dine valg?
Og omvendt: Hvordan reagerer du på andres ord og handlinger?
Det er her, mange “sandheder” om os selv bliver afsløret. Ikke fordi andre altid har ret, men fordi relationer fungerer som spejl: De viser os, hvilke sider af os der træder frem i praksis. Er du sammen med de rette mennesker? Bøjer du for meget af? Er der balance mellem nærhed og frihed? Kan du være ærlig uden at være hård? Og kan du sætte grænser uden at forsvinde?
Livsindsigt betyder ganske enkelt, at du forstår det liv, du lever, via andres reaktioner og den feedback, du får – også den feedback, der ikke bliver sagt, men som kan mærkes: tone, afstand, varme, uro, lethed.
Tænk bedre: brug din tanketid klogere
“Tænk bedre” – ja, hvordan i alverden gøres det? Forenklet kan du have tre slags tanker:
-
positive, bevidste tanker
-
negative, bevidste tanker
-
og tanker, du egentlig ikke lægger mærke til. De automatiske, ubevidste “baggrundstanker”, som bare observerer og kommenterer, uden at du nødvendigvis giver dem værdi. De kommer og går af sig selv.
Når jeg skriver “tænk bedre”, betyder det grundlæggende, at du kan lære at lade mange negative tanker være – så du ikke bruger (og spilder) tid på dem, når det ikke er nødvendigt. Det er ikke så meget hvad du tænker, men hvor meget tid du bruger på de negative tanker. Altså: hvor meget opmærksomhed du giver dem, hvor mange runder du tager, og hvor længe du bor i dem.
De negative tanker: nødvendige – men ikke som fast adresse
Der er ikke noget galt i at have negative tanker. Alle har negative tanker. I bund og grund har de hjulpet os som art: Vi overlever, fordi vi kan forudse fare, være kritiske og bekymre os i passende mængder.
Men der skal være en sund balance mellem de negative tanker, den opmærksomhed du giver dem, og de andre tanker du også har: de positive og de neutrale. Negative tanker er med til, at du forholder dig kritisk til verden og undgår de værste farer – men de er ikke nødvendigvis gode rådgivere, når de får mikrofonen hele dagen.
Her har jeg stor succes med at lære mine kunder at bruge “tanketiden” bedre – dels via metakognitive og kognitive tilgange, dels ved at kigge på sproget, kunden bruger om sig selv, og den betydning, der bliver lagt ind i tanker og følelser. Dertil kommer den positive psykologi – videnskaben om menneskelig trivsel – som rummer flere stærke værktøjer til at opbygge ressourcer, håb, handlekraft og retning (ikke som naiv optimisme, men som træning i det, der faktisk virker).
Jeg ville ønske, det var som at knipse med fingrene, og man med få smarte tricks kunne sende folk hjem med en færdig pakkeløsning. Men vi er forskellige, og vi skal mødes forskelligt. Nogle har brug for at læsse af, før vi kan finde kernen. Andre har brug for mange ord begge veje. Nogle skal presses lidt, andre en del, og nogle skal udfordres præcist dér, hvor de plejer at undvige.
Dét er en af mine styrker: at tilpasse mig mennesket foran mig – og det går faktisk rigtig godt.
Du skal være hjertelig velkommen.
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 4040 9547
