Come on. Det er da ikke okay.

Spørgsmålet er bare: Hvad gør man ved det?

Tit kommer den der: “Det er chefens ansvar. Det er ham/hende, der er problemet.” Og ja – ledelsen har et ansvar. Punktum. Men man har altså også selv et ansvar. Sammen med kollegerne. For at man trives, har det ordentligt sammen, og faktisk kan finde mening i det, man laver.

Og så er der brokkeriet.

Brok er måske en af de største “trivselsdræbere” på en arbejdsplads. Ikke fordi man aldrig må være utilfreds – selvfølgelig må man det.
Men fordi brok ofte bare bliver til støj, der smitter, og som ikke flytter noget som helst.
Brok kan opleves som at dreje en kniv rundt i et sår, for det bliver ikke bedre af, at man bare bliver ved med at brokke sig.
Det bliver bare større.

Hvis der er noget, man er utilfreds med, så må man gøre det til noget, der kan løses. Man kan tage fat i det selv, hvis man kan. Og kan man ikke, så må man gå til lederen – med noget konkret: Hvad er problemet? Hvad vil man gerne have i stedet? Hvilken løsning kan man foreslå?

Det, der også er værd at huske, er, at brok tit handler om noget andet end det, man hører på overfladen. Nogle gange er det lavt selvværd, stress, uro derhjemme, eller noget, der gør ondt, som ingen andre kender til. Brok bliver en ventil. Andre gange kan det være misundelse eller følelsen af ikke at blive set. Uforløst noget, der søger en udgang.

Derfor hjælper det sjældent at hoppe med på brokkevognen. Det hjælper mere at stoppe op og “tage brokken alvorligt” uden at fodre den. Man kan møde den med ro og nysgerrighed: Hvad er det egentlig, man mangler? Hvad har man brug for? Hvad kan man gøre ved det – sammen?

Og hvis det bliver ved, eller hvis stemningen æder det hele, så må man tage den videre. Ikke som sladreklub, men som ansvar: “Det her påvirker trivslen. Hvordan får man vendt det?” Det er sådan, man kvæler brok i kærlighed – ved at gøre det til handling, retning og løsninger.

I Roskilde, i en mindre organisation, fik vi stoppet brokkeriet på kun seks uger.
En ansat syntes sig overset.
Forbigået.
Manglende anerkendelse.

Lederen fik sparring i antal timer blandt andet i ledelse og i Positiv Psykologi og fik en stor håndfuld værktøjer.

Små 8 uger senere var fraværet faldet fra over 10% til under 3%.
Arbejdsglæden steget gevaldigt.
Sammenholdet og humøret gik samme vej: opad som et missil.

Man blev ikke hjemme mandag morgen, fordi der var ingen dårlig stemning.
Man tog hensyn til hinanden og viste hinanden respekt.
Man havde fået værdierne på plads.

Men fik et godt arbejdsliv.

Har I værdierne på plads i jeres organisation?
Har I et fravær på under 3%?
Har I et stærkt fællesskab?

Det er faktisk ikke raketvidenskab, men det kræver en smule vilje fra jeres side, uanset hvor i organisationen, I er

Kontakt mig hvis du vil have sparring eller hvis du vil arbejde med Ledelse, og pleje dine ansatte  – og dig selv – optimalt.
Så øger du chancen for at fastholde de bedste medarbejdere, længst muligt og at de trives bedst muligt.

TRYK HER OG LÆS MEGET MERE OM LEDELSE
VIL DU UDDANNES I LEDELSE, EVIDENSBASERET COACHING & PSYKOLOGI, SÅ TRYK HER

TRYK HER, FOR MÅSKE KAN DU FÅ BETALT UDDANNELSEN?

Book tid til en uforpligtende samtale over telefonen:
Mvh
Niels Moestrup
sms 40409547
mail Niels@andtal.dk