Positiv Psykologi – teorien om menneskelig trivsel og velvære

Du vil herunder kunne læse en kort gennemgang af teori og praksis omkring Positiv Psykologi og hvorfor psykologer og forskere begyndte at undre sig over, hvorfor nogle mennesker er bedre til at håndtere psykologisk ‘sorg, smerte og lidelse’ end andre.

Det vil sige, at visse personer ikke blev ramt i så udtalt grad, når de blev udsat for noget ubehageligt, fordi de var mentalt og følelsesmæssigt stærkere end andre.

Spørgsmålet var, hvorfor var de det? Var det medfødt, var det tillært eller en blanding af begge dele?

Du vil også kunne læse hvorfor coaching og samtaler med udgangspunkt i Positiv Psykologi virker så meget bedre end andre coachingmetoder.

God fornøjelse, og send mig endelig en mail, hvis der noget, du vil vide mere om Positiv Psykologi, eller hvis du vil booke en gratis forsamtale.

Hvad er Positiv Psykologi (PP)?

Positiv Psykologi er videnskaben om menneskelig trivsel eller mere specifikt:
Det videnskabelige studie af, hvad der gør livet mest værd at leve. (Peterson 2008).

Positiv Psykologi er en forskningsgren af, og et supplement til, den traditionelle psykologi.
Det er både en behandlingsform (delvist) og især en præventiv tilgang/forebyggende, hvis man ønsker at blive psykisk – mentalt og følelsesmæssigt – stærkere.

Positiv Psykologi fokuserer især på de værdier, du har og hvordan du efterlever dem.
Jo bedre, du lever efter dine værdier, bliver de til styrker og derved øger du din følelsesmæssige og mentale modstandskraft.

Ophavspersonerne til Positiv Psykologi er Martin Seligmann, professor i Psykologi, men ham springer vi let henover, ham kan du læse mere om her, samt Christopher Peterson.
Der er ingen tvivl om, at man har skelet til filosofien, f.eks. Stoicismen, Eksistentialismen og Protreptikken, og der også lidt af Sokrates tankegang ind over.
Dertil kommer socialkonstruktionismen og en skelen til Maslow.

Men hvad de gamle filosoffer ikke kunne for ca. 2.000 år siden, var at lave store studier og samle data ind. Man havde heller ikke den moderne kliniske psykologi og mere end 60 års erfaring med moderne forskning i psyken at læne sig op af.

Positiv Psykologi i praksis: Coachingpsykologi
Coachingpsykologi bruger evidensbaserede psykologiske metoder og teknikker for at støtte klienternes personlige og faglige udvikling. Det kan anvendes i en række områder, herunder erhvervslivet, uddannelse, sport, personlig udvikling og mere.

Coachingpsykologien er ofte langt mere procesorienteret, i forhold til de oprindelige coachingmodeller, som ofte er målorienteret.

Positiv Psykologi og NLP

Derfor er Positiv Psykologi heller ikke bare noget med, at man griber nogle bøger og læser, som f.eks. ved almindelige selvhjælpslitteratur, og derefter giver sig i kast med at hjælpe folk som eksempelvis har lavt selvværd eller andre problemstillinger.

Det handler mere om at forstå konteksten, bruge sin intuition, lytte til, hvad klienten siger og, ikke siger, og der er ikke meget udenadslære, som f.eks. ved NLP, hvor man tyer til coachingmodeller og symptombehandling.
Den Positive Psykologi fokuserer langt mere på processen, frem for målet, som NLP´en og lignende, gør.

Problemet med NLP

En af de største kritikpunkter mod NLP er manglen på solid videnskabelig dokumentation, der understøtter mange af dens påstande og teknikker. Mange af NLP’s grundlæggende koncepter og påstande er ikke blevet empirisk bevist gennem velkontrollerede peer-reviewed studier (fagfællebedømmelse, som sikre en vis form for kvalitet).

NLP bliver, med rette, betragtet som pseudovidenskabelig, generelt baseret på tvivlsomme ”videnskabelige” principper, og uden videnskabelig troværdighed.

Generelt, så overgeneraliseres de principper og teknikker, der er i NLP og ikke tager tilstrækkelig højde for klienters individuelle forskelle og den temmelige kompleksitet i den menneskelig adfærd og kommunikation.

NLP anvender ofte kompleks og ofte ukonventionel terminologi, hvilket kan gøre det vanskeligt at forstå og anvende i praksis. Dette kan føre til en opfattelse af, at NLP er mere komplekst og mystisk, end det måske faktisk er. Det gælder fx begreber som: Ankering, Submodalitet, Rapport og metamodel, Modellering, VAK-systemet.

Da NLP ikke er reguleret eller standardiseret, kan der være en bred variation i, hvordan det praktiseres og undervises af forskellige trænere og udøvere. Dette kan føre til uensartet resultater og oplevelser for dem, der deltager i NLP-træning.

NLP har generelt ikke opnået bred anerkendelse eller accept inden for det etablerede videnskabelige samfund, herunder psykologi, coachingpsykologi og terapi.

Misforståelser og myter ved Positiv Psykologi

➡️ Positiv Tænkning (PT) ofte kædes sammen med Positiv Psykologi.
Tryk og se artikel i Politiken her.
Nej, PT er ikke det samme som PP. PT blev ‘opfundet’ af en præst og har meget lidt med PP at gøre.
Positiv Psykologi er ikke at tænke positivt, men at du gør noget, der giver dig energi.

Du kan altså ikke blive siddende i din sofa og blot forsøge at tænke dig glad, ligesom du heller ikke kan forvente, at du kan stå foran spejlet og tale sødt og pænt til dig selv og så få det bedre. Du skal rejse dig og gå ud og gøre noget, der giver dig glæde og overskud, og du skal blive ved med det, så det bliver en vane.

➡️ Du skal bare tage JA-Hatten på.

Nej, du skal ej. Du skal have alle mulige hatte på, som Svend Brinkmann skriver i sin bog, Stå Fast.
Du skal være kritisk, undrende, stille spørgsmål, og hvis der er dage, du ikke føler dig spor positiv, så er det helt okay. Du er bare dig!

➡️ Du skal detoxe din negativitet.

Nej, du skal ikke af med din negativitet. At (også) være negativ, har reddet menneskearten i mere end 200.000 år, og det vil den nok også blive ved med. Hvis man ikke ind i mellem er negativ, men lalle-glad og har JA-hatten på, ville man hurtigt blive kørt over eller komme ud for en ulykke.
Det er en del af menneskets natur at være negativ.

➡️ Du er din egen lykkes smed.

Ja, gid det var så vel, men det korrekte er, at vi er hinandens lykkes smede.
I øvrigt er lykke ikke noget, du skal jagte, i stedet skal du gå efter mere trivsel.
Lykke er et ‘bi-produkt’, når du trives godt og eller hvis du er heldig at ramme ind i noget ekstraordinært og fantastisk.

Men vi blomster og vokser, mentalt og følelsesmæssigt bedst og hurtigst, når vi er sammen med gode mennesker, hvor vi trives og hvor vi kan være mest mulig os selv.
Hvor vi kan lade maskerne falde.
Vi er sociale væsener.

➡️ Du skal elske dig selv eller ha´ selvkærlighed

Man kan ikke elske sig selv, med mindre man er narcissist. Og det er en falsk kærlighed. At elske og at have kærlighed, er en meget stærk følelse, som først dukker op mellem to – eller flere – mennesker. Den kærlighed man har til en partner, sine forældre og sine børn, samt dé der venner, som er helt tæt på. Men når det kommer til kærlighed og det at elske, så kræver det en anden person, hvor dét der udefinerbare opstår mellem dig og den anden.

Til gengæld kan du have egenomsorg. Dét giver mening.

Kernen i Positiv Psykologi, som coach og som hjemmearbejde.

Kernen i Positiv Psykologi er at finde frem klientens ressourcer, (handle)muligheder og styrker (læs: Værdier) som du handler på.

Typisk beder man klienten om at tage en VIA-test (som er gratis) inden første møde.
Testen, som tager fem til syv minutter at tage, viser, hvilke værdier man bør give opmærksomhed og arbejde med.
Testen er på dansk og er oversat af en mine bedste undervisere i Positiv Psykologi, Ebbe Lavendt, som er psykolog.

Når du tager testen, får du vejledninger med, og det er muligt at købe en uddybende tillægspakke.

Værdier og den Positive Psykologi

Værdier er beskrivelsen af vores identitet og hvad der er det mest væsentlige for os og som er vores kompas i livet.
Det kunne f.eks. være værdien ‘ærlighed‘.

Her vil vi se på, hvordan man er ærlig, om man altid skal være ærlig og hvorfor man skal være ærlig?
Hvad er det modsatte af ærlig, og hvor fører ærlighed os hen?
Hvor svært eller eller hvor nemt vil det være at være så ærligt som muligt, og hvor vil de største udfordringer være, eller hvor har de største udfordringer været?

Der er ingen model i Positiv Psykologi, men nogle fokuspunkter.

Der er egentlig ikke mange modeller at gå efter i Positiv Psykologi, men en af de mest brugte er PERMA-modellen, hvor jeg har tilladt mig at tilføje et V, så den kommer til at hedde: PERMA(V).
Det er en forkortelse af følgende:

Positive Emotioner:
Hvad giver dig positive følelser?

Engagement:
Hvad har du oplevet, hvor du har engageret dig eller hvad kunne du tænke dig?

Relationer:
Hvilke relationer har du, som er støttende? Hvorfor 

Mening:
Hvilke oplevelser har du og har du haft, som var meningsfyldte i et eller andet omfang?
Du har sikkert hørt om du dit “hvorfor”, som Simon Sinek har “stjålet” herfra. Derfor er “hvorfor” også et meget vigtigt spørgsmål i en ordentlig coaching og professionel samtale.

Achievement:
Hvad har du opnået, som du sætter pris på, i en eller anden grad? Hvilke små eller større succeser har du haft eller hvad kunne du tænke dig at gennemføre?

Vitalitet:
Vitalitet er egentligt ikke med PP, hvilket jeg synes burde være en selvfølge, så det har jeg, ganske ydmygt, taget med.

Hvordan er din fysiske tilstand? Hvordan sover du, får du nok vand at drikke. Ja, jeg har tyvstjålet fra Maslows Behovspyrademide. Det er da lige så vigtigt, som resten.

PERMA(V) bruges, som coach, til at søge ind i klientens underbevidsthed, forståelse af sig selv og begreber, følelser og adfærd, og som klienten efterfølgende kan bruge som sit kompas til at styre efter. Permav´en bruges til at “bygge” psyken op, gøre dig stærkere, så du bedre kan klare livets udfordringer.

Som du måske kan fornemme, hvis du har været hos en coach før, så adskiller Positiv Psykologi sig temmelig radikalt fra almindelig coaching, typisk det, som Tony Robbins og NLP’en repræsenterer og som typisk er symptombehandling, som jeg tidligere har skrevet.

Samtalen, coachingen, refleksionen og Positiv Psykologi.

Det stiller ekstreme høje krav til udøveren af Positiv Psykologi.
Jeg synes ikke det er helt korrekt at kalde det coaching, for det er ikke almindelig coaching, man skal kunne.
Det vil sige, at man stiller spørgsmål og hvor forudsætningen er, at “coachee” har nogle svar.

Der er mere tale om et samspil og en meget mere ligeværdig dialog, som minder mere om psykologens tilgang.
Den Sokratiske Dialog, Protreptikken og tredje generations coaching, er nok det, der beskriver det bedst, og skal jeg korte det helt ned, er man en slags spillende træner, hvor man stiller spørgsmål, udveksler erfaringer og kommer med forslag. Man sætter sig selv lidt i spil, med den erfaring man har med livet, viden om psykologien og filosofien.

Nogle gange, så presser man klienten lidt, andre gange, så lander man lader klienten tale uden at afbryde, fordi hun/han har brug for at læsse af, og så er man, som coach, forsigtig med at afbryde de passende steder.
Ind i mellem, så er begge stille, så der er plads til refleksion.

Taletur, coachingen og Positiv Psykologi

Retorikken har et begreb som kaldes taletur. Det vil sige, at man ved, hvordan man selv navigerer i samtalen, og lader klienten komme til, på de helt rigtige tidspunkter. Den slags kan man ikke læse sig til, det skal erfares. På samme måde som at vi kan godt læse om, hvor man cykler. Det er dog først, når man sidder på cyklen, man finder ud af, hvad balance er og hvordan man holder balancen.

Coaching og samtale med udgangspunkt i Positiv Psykologi er en kompliceret proces, som tager tid at mestre.
Til gengæld er teknikken yderst effektiv.

Målet med samtalerne.
Målet er ikke altid at finde en færdig løsning på klientens problemer, men at gøre vedkommende klogere på sig selv og sætte en ny, støttende og dybere proces i gang.
Positiv Psykologi er ikke et quick fix, men samtaler, der stikker dybt og som skaber sunde og stærke forandringer fremover.
Men det kræver arbejde.

Uddannelse i Positiv Psykologi.
Tænker du på at blive uddannet i at anvende Positiv Psykologi og coaching – plus meget mere – kan du klikke her og læse meget mere.

Du kan læse nogle få af mine referencer her.

Vil du have hjælp til at trives bedre, er du velkommen til at kontakte mig på Niels@andtalk.dk

Jeg kommer i det meste af Danmark – de større byer – og flere steder i Europa.