Du skal have kærlighed til dig selv!
Du har ikke nok selvkærlighed, derfor er dit selvværd så lavt.
Du skal elske dig selv, før du kan elske dig selv.
Kender du klichéerne?
Har du hørt flosklerne før?
Uden tvivl, for det står skrevet så mange steder i selvhjælpsbøger, på selvhjælpssider og det bliver fortalt om det i online-kurser.
Hvorfor?
Enten fordi det er fagligt uvidende folk, der lægger det op, eller fordi begreberne sælger godt.
Du kan ikke elske dig selv!
Men nu skal du høre:
– at forsøge at elske sig selv og dyrke kærlighed til sig selv og gå efter selvkærlighed kan, i bedste fald, være spild af energi.
I værste fald, direkte skadeligt.
Hvorfor?
Har du prøvet at elske og opleve kærlighed fra et andet menneske?
Så har du også erfaret noget helt grundlæggende ved kærlighed: – at den ikke kun er en følelse inde i dig, men noget der opstår imellem mennesker.
Kærlighed er altså ikke bare noget, du kan tænke dig til. Den bliver til i kontakt, i nærvær, i måden, som du bliver mødt på, og i oplevelsen af at være betydningsfuld og vigtig for et andet menneske.
Det gælder både den romantiske kærlighed og den kærlighed, man kan opleve fra forældre eller andre nære relationer.
Derfor er det heller ikke korrekt at sige eller tænke, at du bare skal finde den samme kærlighed inde i dig selv.
Du kan til gengæld udvikle selv- eller egenomsorg, selvrespekt, selvforståelse og en mildere måde at være venlig overfor dig selv på.
Og dét er vigtigt.
Men det er, på ingen måde, det samme som den kærlighed, der bliver vækket i dig gennem et trygt møde med et andet menneske.
Psykologisk set formes vi i relationer og ved oplevelsen af samhørighed, og vi heler ofte bedre i tætte og nære relationer. Noget i os har brug for at blive set, forstået og mødt udefra. Ikke fordi vi er svage, men fordi vi er mennesker og dermed sociale væsner.
Kærlighed er noget der sker og opstår mellem dig og den anden.
Set tilknytningspsykologisk lærer vi tidligt noget om os selv gennem andres måde at være sammen med os på.
Om vi er trygge, ønskede og værd at komme nær.
Derfor kan kærlighed fra et andet menneske ikke bare erstattes af tanker rettet mod os selv alene.
Den bliver en erfaring i nervesystemet og i vores måde at være i relationer på.
Kærlighed og at elske betyder og er:
”Kærlighed” stammer fra det engelske ”To care” og det tyske ”Kehren” =
– at vise omsorg, særlig interesse, nære, opdyrke, vise hengivenhed (give sig hen til) + ”lighed” = ligeværdigt, lige, ens..
“Elske” stammer fra oldnordisk, og som har rod i opdyrke, nære, at give næring, begære mm
Begge begreber stammer fra græsk / latin, og dækker over:
– at være velgørende, uselvisk, altruistisk (det modsatte af egoisme) og at være ubetinget.
Så kærlighed og det at elske, vil altid kun (!!) kunne være rettet mod andre og aldrig mod én selv.
Man kan ikke være hengiven overfor sig selv, fordi man kan kun give sig hen til andre.
Men hvorfor skulle selvkærlighed og det at elske sig, ligefrem være skadeligt?
I værste tilfælde, så kan det udvikle sig narcissisme eller narcissistiske træk, som netop er selvviske følelser, og en ”kærlighed” som i øvrigt er en falsk (Tryk og læs historien om Narkissos)
Du skal også lægge mærke til det lille, men ikke ubetydelige ”isme”, i slutningen af ”narcissisme”
= -grundholdning, noget man ikke kan lægge fra sig, som er en fast del af en. En ideologi og en overbevisning.
Så nej, selvkærlighed og det at elske sig selv, er ikke specielt godt, hvis du tager begrebet alvorligt.
”Jamen, hvad så det med at jeg ikke kan elske andre, hvis jeg selv har et lavt selvværd?”
Der er ikke noget i den psykologiske faglitteratur, som underbygger, at man ikke kan give og vise kærlighed til andre, hvis man har et lavt selvværd.
Næsten tværtimod.
De fleste, almindelige mennesker, har evnen til at elsket et andet – eller andre – menneske romantisk eller den kærlighed man har til sine børn, også selvom man har et lavt selvværd.
At det så kan knibe med et overskud til at vise det ind imellem, er en anden sag.
Brug egenomsorg, som begreb, fremfor at elske sig selv eller selvkærlighed.
”Ok, godt så. Men hvad gør man så, når og hvis man ikke er glad og ikke har det så godt med sig selv?”
I bund og grund, så handler det om dit selvværd.
Det kan du læse meget mere om her: Egenomsorg i stedet for Selvkærlighed.
Kontakt:
📧 Niels@andtalk.dk
☎️ sms: 40409547
Andre relavante links:
Om at skabe sig selv.
Smil til verden.
Overtænkning.
Selvrespekt.
Et stærk selvværd og stærke leveregler.
Skrevet: 22. november 2017
