Selvsabotage og vejen ud

Når du saboterer dig selv, gør du det sjældent bevidst.

Det er ofte noget, der sker i ”baggrunden” – som alle andre vane, et mønster.

Typisk så udskyder du ting, der egentligt betyder noget for dig.
Du undgår svære samtaler – endnu engang – selvom du har noget vigtigt på hjerte.
Du reagerer for hurtigt eller for voldsomt i forhold til konteksten, trækker dig, siger nej, selvom du mener ja – eller siger ja, selvom du burde have sagt nej tak!

Og bagefter, så kommer skuffelsen, tvivlen, selvkritikken!
Du spænder ben for dig selv – men du ved ikke, hvordan du skal holde op. Men det er også blevet en vane!!

Hvis det lyder bekendt, så er du virkelig langt fra alene..

Forskning viser, at mange mennesker saboterer sig selv, især når de har lavt selvværd, og så er de også bange for at fejle, eller har lært at være på vagt i nære relationer.
De har svært ved at være helt tætte på andre og lukker dem helt ind og være blottede og sårbare, hvor lige præcis dét ville gøre en kæmpe positiv forskel.

Relationel Selvsabotage

En undersøgelse fra 2019 har kortlagt det, man kalder “relationel selvsabotage”.
Den viser, at mange – måske også du? – har indarbejdet mønstre, hvor man trækker sig, overanalyserer, grubler eller undgår oprigtig nærhed, fordi det en gang har været nødvendigt at beskytte sig selv.
Hårdt og kontant.

Mon du kan genkende dig selv her?

Men nu, hvor du egentlig længes efter kontakt og udvikling, spænder gamle mønstret ben for det, du længes efter og faktisk har brug for.

Du kan læse mere om undersøgelsen i links i slutningen af artiklen.
Men selvsabotage handler ikke kun om relationer.

Ofte/næsten altid hænger det sammen med måden, du tænker på og hvordan du forholder dig til de tanker, du har – særligt under pres.

Fx “Jeg dur ikke til det her”,
“De andre kan det bedre”, eller
“Hvis jeg prøver og fejler, vil det føles ubærligt”.

https://www.andtalk.dk/tankefaelder/

Forskning har vist her, at netop disse tankemønstre – det, psykologer kalder kognitive forvrængninger – er tæt forbundet med selvsabotage.

Du begynder at tro på de negative tanker du har og handler – og ikke-handler – derefter.
Det vil typisk virke logisk i øjeblikket, men det fastholder dig i et mønster, hvor du bliver ved med at underminere dig selv. En undersøgelse fra 2015 viser, hvordan disse forvrængede tankemønstre – især kombineret med lavt selvværd – gør det langt mere sandsynligt, at du spænder ben for dig selv, selvom du faktisk ønsker det modsatte.
Link:
https://www.researchgate.net/publication/282843034_Investigating_the_Relationship_between_Self-Handicapping_Tendencies_Self-Esteem_and_Cognitive_Distortions

Så hvad kan du gøre?

Noget af det mest virksomme, du kan arbejde med, er dine handlinger. Det er nemlig ikke nok at tænke anderledes – du skal også begynde at handle anderledes.

Ingen tanker uden handlinger!

Her viser forskningen, at systematisk eksponering – altså at du gradvist udsætter dig selv for det, du normalt undgår – kan og vil gøre en (kæmpe) forskel.

Det lyder helt sikkert ubehageligt, men det er faktisk en mild og effektiv metode.
Du starter med noget, der kun er lidt ubehageligt – for eksempel at sige din mening i en lille gruppe – og bygger op derfra.

På den måde får du nye erfaringer, der langsomt begynder at ændre din måde at tænke og føle på. En stor meta-analyse med over 900 deltagere viser, at eksponering ikke kun ændrer dine følelser, men også din tro på dig selv – det, man kalder mestringstro.

Det bedste ved denne tilgang er, at du ikke behøver vente på, at du “føler dig klar”.
Du bliver klar ved at gøre det – i små, overskuelige skridt.
Det er præcis det, der gør forskellen: – Du bryder mønstret gennem handling.
Som i så mange andre situationer.

Du behøver heller ikke gøre det alene. Studier, at det at række ud og få støtte gør forandring mere holdbar.

At turde sige: “Jeg kæmper med det her” – til en ven, kollega, partner eller professionel – kan være det første skridt væk fra den indre isolering, som selvsabotagen ofte skaber.

Der ér altså håb.
Ikke i form af hurtige løsninger, men i form af små, realistiske handlinger, der peger i retning af det liv, du faktisk ønsker dig.
Du kan lære at se dine mønstre.
Du skal (!) udfordre dine tanker.
Du bliver nødt til at gøre noget andet, end du plejer.
Og du kan begynde at leve mere i tråd med det, der som betyder noget for dig.
Det væsentlige.

Så næste gang du oplever dig selv spænde ben – så stop op.
Træk vejret.
Sæt tempoet helt ned.
Reflekter over hvad du helst vil undgå og hvad du kan gøre anderledes.

Det må meget gerne små skridt, det er det nemmeste.

Du behøver ikke have alle svarene.
Du skal bare begynde.

Læs mere: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31374484/

Book en uforpligtende samtaler via telefon.

Kontakt: