“Jeg overtænker“,
– har du sikkert tænkt flere gange i dit liv.

Du er én af mange, i så fald.

Det vil sige, at du oplever, at dine tanker kører i ring. At du ikke kan slippe af med dine negativer tanker, og måske oplever du det som at være i et hamsterhjul, du ikke rigtig kan komme ud af.

Nogle beskriver det også som tankemylder, tunge grublerier og bekymringer – eller ligefrem angst.
‘Kært barn har mange navne’,  – selvom der intet kært er i det.
Uanset, så handler dine tanker sikkert om det samme, negative emne.

“Hvorfor overtænker jeg” – spørger du måske om?

For det første, så er overtænkning ikke det samme som almindelig refleksion.
Det er ikke bare det at tænke sig om, mærke efter eller prøve at forstå noget vigtigt.

Overtænkning er, når tankerne – de negative – tager for meget kontrol.
Når du ikke bare tænker, men tænker for meget, for længe og ofte uden, at det faktisk bringer dig tættere på ro, klarhed eller en løsning.
Du kredser bare rundt i og om det samme, om noget, som opleves som ubehageligt.

Det kan handle om mange ting.
Måske er du bange for at flyve, for edderkoppen i hjørnet eller for at være sammen med andre mennesker.
Måske bliver du fanget af negative tanker om sygdom, og så begynder du at google symptomer i håb om at finde tryghed.
Men i stedet finder du ofte bare mere uro. Du læser, sammenligner, mærker efter og bliver mere usikker. Det, der skulle berolige dig, kommer i stedet til at puste til angsten.

Eller du skal op til eksamen, er temmelig usikker om, hvordan det skal gå.

Og så begynder du måske at overvåge/monitorerer dig selv.
Din krop. Dine følelser. Dine tanker. Du er lidt/en del/meget i alarmtilstand.
Hver lille fornemmelse bliver noget, du skal forstå, tjekke eller have kontrol over.
Et stik i kroppen. En svimmelhed. En tanke, der synes forkert. Og jo mere du holder øje, jo mere lægger du mærke til.
Det er netop noget af det, der gør overtænkning så opslidende: – Du kommer til at bruge enorme mængder energi på at beskytte dig mod noget, som måske slet ikke er farligt eller et problem, men som i dit indre kommer til at opleves meget virkelig eller mere uoverskueligt, end det i virkeligheden er.

“For hvad nu hvis det går helt galt” – fortæller din angst dig

Måske tør du ikke banke på hos naboen og spørge om en pakke gær. Måske bliver du presset af en chef eller en kollega på jobbet, men får ikke sagt fra.
Måske undgår du konflikter, fordi du er bange for at gøre noget forkert, skabe dårlig stemning eller blive afvist. Og så går tankerne og dermed overtænkninger i gang. Ikke bare lidt, men meget.

Du gennemspiller det ene skrækscenarie efter det andet og forestiller dig især de negative konsekvenser.
Hvad hvis de bliver sure? Hvad hvis du dummer dig? Hvad hvis det ender helt galt? “Hvad nu hvis….” – er en typisk start…

Det er dér, overtænkningen og tankemylderet begynder at tage magten over dig.
Ikke fordi du ikke må tænke dig om. Selvfølgelig må du det. Det er sundt at overveje ting. Men når tankerne bliver styret af angst / negative tanker, og når de igen og igen trækker dig hen mod det “farlige”, pinlige eller smertefulde, så begynder det at gå ned ad bakke.
Du tænker ikke længere for at forstå eller handle. Du tænker for at forsøge at undgå ubehag, og det ender ofte med at gøre dig endnu mere urolig.

Over tid vil det slide dig hårdt. Først kan du mærke en tristhed, uro eller opgivenhed. Senere kan det blive tungere og sætte sig som mere vedvarende nedtrykthed. Megen forskning peger netop på, at vedvarende grublerier og bekymringer hænger sammen med øget risiko for både angst og depression. Derfor er overtænkning ikke bare en vane. Det er noget, der stille kan komme til  at styre både dit humør, din energi og dit liv.

Hvordan opleves overtænkning?

Du kan sagtens tænke længe over noget uden, at det er et problem. Nogle gange er du bare fordybet, måske i flow.
Du overvejer, prøver at forstå og giver dine tanker ro og opmærksomhed.
Det kan være både naturligt og hjælpsomt.

Overtænkning opleves anderledes. Her bliver tankerne ikke bare ved lidt/noget/meget længere. Tankerne begynder at køre i ring. Ofte handler de om det negative, det usikre eller det, der kan gå galt. Og i stedet for at skabe klarhed, skaber de mere uro. Det kan føles, som om du bliver hængende i tankerne uden rigtigt at kunne slippe dem igen.

Forskellen er altså ikke bare, hvor meget du tænker, men hvordan tankerne virker på dig. Ved fordybelse oplever du som regel, at tankerne hjælper dig videre. Ved overtænkning føles tankerne mere fastlåste, tunge og svære at få afstand til.

Du mister ikke nødvendigvis kontrollen fuldstændigt, men det kan føles, som om tankerne trækker dig rundt, mere end du selv styrer dem.

Hvordan kommer jeg af med min overtænkning, kunne dit næste spørgsmål så være.

Overtænkning – eller hvad du nu vil kalde det – har aldrig løst noget for nogen, selvom det ofte netop ér løsninger og svar, man søger.
Man bliver heller ikke klogere på sig selv.
Hvad gør du så for at slippe for tankemylderet og overtænkningen?
Der er flere måder, og hvad der passer bedst til dig, er ikke til at sige på forhånd, men det vigtigste er, at du skal og bør handle, der hvor du kan.

Når du overtænker, ja, så ér du meget i dit hoved og giver dine negative tanker alt for meget opmærksomhed og tid.
Du er altså ikke tilstede i den virkelighed du er i, men i en (indre) illusion, som foregår i dine tanker, som er rettet mod fremtiden, som handler om ‘Hvad Nu Hvis…’.

TRYK HER og læs mere om angst, overtænkning og tankemylder.

En øvelse til at slippe din angst og din overtænkning

En af de øvelser, du kan bruge, er, at sætte tid af til din overtækning og grublerier.
Fx et kvarter først på aften.
Ikke længere.
Ja, det lyder måske mærkeligt, så hvorfor virker det?
Det gør det, fordi DU vælger tid og sted, og ikke lader dine tanker styre dig!
Jo mere du øver dig, og jo mere du gentager øvelsen, jo hurtigere bliver det til en vane:
– at DU vælger hvornår og hvor længe du vil ‘bekymre og overtænke’.

Både mine klienter og jeg selv, som har prøvet det her, oplever eller har oplevet, at overtænkningen virker langt mindre på denne måde, i starten. Herefter virker overtænkning egentlig som lidt tidsspilde og latterligt, og så skaber vi, nå ja, en slags distance til det, som overtænkningen inderholde af tanker.

Men lige som alle andre vaner – for det er hvad det er – så tager det tid at ‘kode’ sig selv om igen.
Dine tankemønstre er ikke hugget i granit, selvom det kan virke sådan, men det i den grad muligt at ændre.
Du skal blot være vedholdende og tålmodig.

Meditation og yoga kan også virke mod angst. For nogle.

Andre metoder kan være yoga og meditation, som kan hjælpe lidt til.
Her har du også fokus på andet end dine negative eller angste tanker, i et eller andet omfang.
En forsker – jeg har desværre glemt hans navn – fra Bisperbjerg Hospital, fortalte til en stresskonference, at helbredelsesprocenten i forhold til stress og angst, var knapt 30%.
Det er faktisk ikke så ringe!

Angst og eksponeringstræning er også en måde, der kan hjælpe, læs om den her.

Hvilken metoder skal man vælge?

Der findes mange måde at hjælpe af med angst, overtænkning, tankemylder.
Nogle tilgange vil passer bedre end andre, ligesom nogle personer skal hjælpes, støttes, presses, undervises anderledes end andre personer.
Metakognitiv terapi er blevet hypet meget, fordi den er rimelig enkel at lære, men langt fra alle klienter får nok ud af denne terapiform!
Kognitiv terapi er endnu tilgang, som kan være rigtig god, og som der er pænt mange studier og forsning bag.

Jeg kan alle ovennævnte behandlingsformer, så du er dækket godt  ind.

Mangler du hjælp, så er du velkommen til at kontakte mig på:
Niels@andtalk.dk
Eller på sms 40409547

Du kan til hver en tid få en gratis og uforpligtende forsamtale.

KILDER:
https://adaa.org/learn-from-us/from-the-experts/blog-posts/uplift-your-mood-stop-rum
http://proxy.wexler.hunter.cuny.edu/login?url=http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=psyh&AN=2017-17547-001&site=ehost-live
http://web.b.ebscohost.com.proxy.wexler.hunter.cuny.edu/ehost/detail/detail?vid=0&sid=6af8e188-d9bb-4e16-996c-8e4cf7772366%40pdc-v-sessmgr01&bdata=JnNpdGU9ZWhvc3QtbGl2ZQ%3d%3d#AN=2017-52151-001&db=psyh