Stresshåndtering på arbejdspladsen
Stress og depression er en af de største omkostninger – både menneskeligt og økonomisk – i det danske arbejdsmarked.
Tallene taler deres tydelige sprog: 94% af stressramte fortæller, at arbejdet er den væsentligste kilde til deres stress.
Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø handler det især om en ubalance mellem ansvar, ressourcer og indflydelse. Når disse tre faktorer ikke hænger sammen, øges risikoen for stress markant.
Begrebsforvirring omkring stress
I dag bruges ordet stress i flæng.
Mange kalder det stress, hvis de har travlt i en uge eller oplever sig presset i en kort periode.
Det er forståeligt, men desværre skaber det forvirring – både hos medarbejdere, ledere og behandlere.
Stress er ikke bare travlhed. Det er en reaktion, hvor individet oplever, at kravene udefra overstiger de ressourcer og evner, de oplever, de har til rådighed.
Travlhed, livskriser, akut stress og at være midlertidigt belastet er ikke det samme som den sundhedsskadelige, kroniske stress.
Når stress bliver fejldiagnosticeret – og folk enten sygemeldes unødvendigt eller får utilstrækkelig støtte – risikerer vi at fastholde mennesker i en unødvendigt lang og smertefuld proces.
Kortvarig stress kræver meget sjældent sygemelding
Ofte kan kortvarig belastning klares med små justeringer:
-
Nogle få dages fri
-
Midlertidig nedsat tid
-
Professionelle samtaler og konkrete værktøjer
-
Midlertidig ændring af opgaver, så de mest krævende opgaver udskydes
-
Tydelig prioritering sammen med leder: – Hvad kan droppes, udskydes eller gives videre?
-
Flere hjemmearbejdsdage i en periode for at spare energi og transport
-
Mødefri tidsrum i løbet af ugen, så der er ro til fordybelse og færre skift
-
Aftale faste pauser i løbet af dagen – fx korte gåture, hvor hjernen kan nå at falde lidt til ro
Forebyggende støtte kan være langt mere effektivt end at sygemelde.
Langvarig stress kræver omtanke
Ved langvarig stress skal vi være ekstra opmærksomme. Symptomerne kan variere – fra træthed og irritabilitet til koncentrationsbesvær og fysiske smerter.
Men selv her gælder, at det ikke altid er nødvendigt med en fuld sygemelding. Ofte er det vigtigere med hurtig støtte, konkret planlægning og gradvis tilbagevenden til arbejdet.
Som leder eller virksomhedsejer har du et ansvar for at tage stress alvorligt – og handle hurtigt og empatisk.
Stresshåndtering af den ansatte – Hvad kræver det af dig som leder?
En vigtig første opgave er at kigge kritisk og ærligt på organisationen:
-
Er der kultur for, at medarbejdere tør sige fra?
-
Er der en sund balance mellem krav og ressourcer?
-
Bliver anerkendelse og støtte prioriteret?
-
Er sygefraværet over 3%? – Så er der sandsynligvis noget strukturelt galt.
Hvis du som leder kun fokuserer på individet – uden at se på organisationens rammer – risikerer du, at problemerne fortsætter.
Ledelse handler ikke kun om at nå mål – det handler om at skabe bæredygtige betingelser, hvor mennesker kan trives og udvikle sig.
Gammel myte: Sygemelding og isolation hjælper
Det har længe været almindelig praksis:
Sygemeld den stressramte → Send dem hjem → Giv dem fred og ro.
Problemet er bare: Det virker ikke eller det virker i meget ringe grad.
Forskningen viser, at isolation og inaktivitet ofte forlænger og forværrer stress.
Den stressramte kan nemt ryge ind i negative tanker, bekymringer og følelsen af meningsløshed.
Hvad virker så?
-
Hurtig støtte
-
Kortvarig hvile
-
Små, konkrete aktiviteter
-
Gradvis tilbagevenden
-
Professionelle samtaler og værktøjer
Formålet er at bryde isolationens negative spiral og hurtigt genopbygge handlekraft og håb.
Sådan kan et stressbehandlingsforløb se ud
Hurtig kontakt:
Straks efter sygemelding kontaktes jeg af lederen eller HR. Jo hurtigere, jo bedre.
Samtale med den stressramte:
En kort, telefonisk samtale, hvor jeg møder personen med respekt, ro og konkrete spørgsmål.
Samtalen varer max. en time.
Kortsigtet aflastning:
3-4 dages fri – uden arbejdsopgaver eller krav. Fokus er på fysisk hvile og små, meningsfulde aktiviteter (gåture, praktiske gøremål).
Omsorg fra ledelsen:
En kort SMS fra lederen gør en stor forskel:
“Vi tænker på dig. Du skal nok klare det. Vi glæder os til at se dig igen.”
Første opfølgningsmøde:
Kort møde (20-30 minutter) med leder, HR, den stressramte og mig.
Fokus: Hvordan kan vi bedst støtte de første uger?
Skånsom tilbagevenden:
Den stressramte starter langsomt op:
F.eks. 2 x 1 times arbejde om ugen – med lette, uforpligtende opgaver.
Ugentlige samtaler:
Korte, fokuserede samtaler mellem mig og den ansatte.
Temaer: håndtering af tanker, prioritering, at sige til/fra, styrkelse af selvværd.
Løbende evaluering:
Efter 2-3 uger: Hvordan går det? Skal vi justere arbejdsopgaver, arbejdstid eller samtalefrekvens?
Fuld tilbagevenden:
Målet er, at den ansatte gradvist vender tilbage til fuld tid – i roligt tempo, uden pres.
Min rolle som stressbehandler, Coach og Terapeut
Min opgave er ikke kun at få den ansatte tilbage på arbejdet.
Det handler om at sikre en holdbar, bæredygtig løsning, hvor trivsel og robusthed er i centrum:
-
Styrke den enkeltes resiliens (modstandskraft)
-
Give værktøjer til at sige til og fra
-
Øge selvværd og selvrespekt
-
Identificere organisatoriske forhold, der kan forbedres
-
Bidrage til at opbygge en bedre stresspolitik i virksomheden
Ofte er det ikke medarbejderen, der skal ændre sig mest – men rammerne omkring arbejdet.
De psykologiske værktøjer, jeg arbejder med
Jeg kombinerer forskellige videnskabeligt funderede metoder:
-
Metakognitiv Terapi: Lære at styre overbekymring og grublerier
-
Kognitiv Terapi og Kognitiv Coaching: Arbejde med tanker og handlinger
-
ACT (Acceptance Commitment Therapy): Fokus på værdier og psykologisk fleksibilitet
-
Positiv Psykologi: Bygge på styrker og mening
-
Walk & Talk®: Terapeutiske samtaler i bevægelse – fysisk aktivitet fremmer bedring
Hvorfor virker denne tilgang?
Fordi mennesker ikke bliver raske af passivitet.
De bliver stærkere gennem meningsfulde handlinger, støtte, struktur og forståelse.
Vi skal turde være tættere på de stressramte – uden at overbeskytte, men heller ikke presse.
Det er en balance, der kræver indsigt, empati og træning.
Når vi lykkes med det, kan vi:
-
Forebygge langvarige sygemeldinger
-
Fastholde trivsel og arbejdsglæde
-
Øge loyaliteten og engagementet i organisationen
Kontakt mig
Vil du vide mere, eller ønsker du hjælp til stressforebyggelse eller behandling?
📩 Mail: Niels@andtalk.dk
📱 SMS: 40409547
Tryk her og læs om stress og meningen på jobbet
Kontakt mig for yderligere information på:
Mail: Niels@andtalk.dk
SMS: 40409547
Læs mere om stress og depression her.
Kilder:
Eva Secher, tdligere forperson for psykologiforeningen
Jesper Karle, psykiater og Lars Aakerlund, psykiater
Marlene Friis Andersen, aut. Psyk og ph.d – Post.doc, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Bo Netterstrøm, dr.med., speciallæge i arbejdsmedicin
Bobby Zahariae, professor, dr.med, cand.psych. Speciale i sundhedspsykologi
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/hvidbog-mentalt-helbred.pdf