Velvære og trivsel, i følge Richard Davidsons forskning.
Der er masser af forskning studier og videnskab, som beskriver hvad der skal til, for at vi kan komme til at trives endnu bedre.
Når der ér forskning indover, så er du også sikret, at det har en virkning i en eller anden grad.
Richard Davidson og Healthy Minds Program – de fire søjler.
Davidson – som du kan læse mere om, nederst på siden – er psykolog, og har forsket i, hvad der skal til for at vi trives bedst muligt, og her er hans bud:
Bevidsthed (Awareness)
Forbindelse (Connection)
Indsigt (Insight)
Formål (Purpose)
Herunder vil de fire punkter være foldet ud.
Bevidsthed:
Bevidsthed, er den først søjle eller punkt, som hos Davidson er et fundamental aspekt af mental sundhed, velvære, trivsel og mere modstandsdygtighed.
Det indebærer en dybdegående træning af sindet for at fremme den bedst mulige tilstand af ro og fokuseret opmærksomhed.
Denne søjle fokuserer på udviklingen af meditation/mindfulness, som er evnen til at være fuldt til stede i nuet, opmærksom på vores tanker, følelser, kropslige fornemmelser og det omgivende miljø på en ikke-dømmende måde.
Gennem meditationspraksisser træner du dig i at observere dine tanker og følelser uden at blive fanget eller overvældet af dem. Dette fører til en større selvbevidsthed, selvindsigt og selvforståelse, hvilket er afgørende for din personlig udvikling og følelsesmæssig regulering.
Meditation / Mindfulness
Ved regelmæssigt at du øver dig, styrkes den ”mentale muskel”, der tillader dig at vende tilbage til et fokuspunkt, fx åndedrættet, hver gang fx dine tanker vandrer eller når de ligefrem stikker helt af.
Hvis du er nybegynder inden for meditation /Mindfulness, vil du meget tit opleve, at tankerne stikker af i alle mulige retningen. Tag det roligt og kom tilbage til åndedrættet, i det her tilfælde.
Jo mere og jo oftere du træner, des mere forbedrer du din evnen til at koncentrere sig og fastholde opmærksomhed over længere perioder.
Denne form for bevidsthedstræning har vidtrækkende fordele, der strækker sig ud over blot at forbedre fokuseret opmærksomhed. Forskning viser, at det kan mindske stress i et omfang, reducere symptomer på angst og depression, forbedre søvnkvaliteten, og øge dit generelle velvære.
Derudover vil øget selvbevidsthed og selvforståelse, føre til dybere forståelse af dine værdier, mål og reaktionsmønstre, hvilket vil fremme mere autentiske og meningsfulde livsvalg.
Det lyder jo nemt, og sådan ér det at skrive om psykologi og træning, men i praksis, så kræver det altid tålmodighed og i starten, så ér læringskurven temmelig flad. Men klø på og vær vedholdende, så kommer det.
Forbindelse:
Forbindelse er den anden søjle og har fokus på udviklingen af dine relationer.
Færdigheder, der fremmer en dybere følelse af tilknytning til andre gennem taknemmelighed, venlighed og medfølelse. Ved at kultivere disse kvaliteter styrker vi vores relationer, forbedrer vores følelsesmæssige velbefindende og opbygger et stærkere fællesskab.
Taknemmelighed
Taknemmelighed er en kraftfuld følelse, der genkender og værdsætter værdien i det, vi har, og de mennesker omkring os. Ved regelmæssigt at udtrykke taknemmelighed kan vi forbedre vores humør, mindske stress og øge vores generelle tilfredshed med livet. Dette kan ske gennem enkle handlinger som at føre en taknemmelighedsdagbog eller at udtrykke taknemmelighed direkte til dem, vi sætter pris på.
Venlighed og medfølelse
Venlighed og medfølelse er tæt forbundne kvaliteter, der indebærer en omsorgsfuld og støttende holdning over for andre, især i tider med nød. At praktisere venlighed kan være så simpelt som at give et kompliment, at hjælpe en fremmed eller at lytte aktivt, når nogen har brug for at tale. Medfølelse går et skridt videre ved at anerkende lidelsen hos en anden og have et oprigtigt ønske om at lindre denne lidelse. Det indebærer en dyb følelsesmæssig forbindelse og en vilje til at handle for at hjælpe.
Udviklingen af disse forbindelsesfærdigheder kan også forbedre vores egen mentale sundhed. Forskning har vist, at mennesker, der praktiserer taknemmelighed, venlighed og medfølelse, har lavere niveauer af stress og angst, forbedret humør og øget følelse af livstilfredshed. Disse praksisser kan også føre til dybere og mere meningsfulde relationer, da de fremmer tillid, gensidig respekt og en følelse af fælles menneskelighed.
At kultivere forbindelse er ikke kun en personlig rejse, men også en kollektiv en. Ved at bygge stærkere bånd mellem individer og samfund skaber vi et mere medfølende og støttende miljø, hvor alle kan trives. Denne proces begynder med den enkelte og udstråler udad, hvilket påvirker vores familier, venner, arbejdspladser og lokalsamfund. Gennem bevidst at udvikle og praktisere disse forbindelsesfærdigheder kan vi bidrage til en kultur af velvære, hvor empati og forståelse er i centrum.
Indsigt:
Indsigt er en dyb forståelse af, hvordan dine egne tanker, dine følelser, din selvopfattelse og dit selvbillede påvirker dit liv.
Det handler om at du tager et skridt tilbage og observere dine egne mentale processer, næsten som om du var en neutral tilskuer til dit eget liv, med alt hvad dét indebærer.
Ved at udvikle denne indsigt, lærer du at forstå de underliggende årsager til dine reaktioner, altså dine tanker, hvordan du forholder dig til dine tanker og dine følelser, hvilket kan være afgørende for at mindske stress og følelsesmæssig reaktivitet.
Selvrefleksion
Når du begynder at praktisere denne form for ”undersøgelse” og refleksion over dig selv, starter du en proces.
Det første skridt kan være at bemærke, når du reagerer stærkt negativt eller positivt på noget, og derefter spørge dig selv, “Hvorfor oplever/reagerer jeg det sådan? Tankemæssigt og følelsesmæssigt? Er det i øvrigt støttende, sundt og fornuftigt?”
Det lyder ganske banalt og du vil, formodentligt ikke opleve specielt megen fremgang eller ”oplysning” i starten, men det kommer, når du bliver ved. Og selv dér, vil der være noget, som ikke bliver klart lige med det samme.
Men din indsigt og din forståelse øges.
Så tålmodighed og vedholdenhed.
Lige så stille vil den fortælling, du har om dig selv, både overfor dig selv og overfor andre, bliver mindre negativ.
Nogle bruger, ud over at reflektere i fred og ro nogle minutter hver dag, meditation / mindfulness som værktøjet. Personligt er det ikke lige noget, jeg bruger, men det virkelig måske for dig.
Skrivning er et andet værktøj, hvor du ganske enkelt skriver dine tanker ned om et konkret emne eller en konkret oplevelse. Det kan være som en dagbog, hvor du skriver om dine oplevelser og hvordan du har tolket dem, positive såvel som negative. Det er min yndlings-tilgang, men gør hvad du finder nemmest eller bedst.
At udvikle indsigt kræver tålmodighed og øvelse. Det er ikke altid let at konfrontere de dele af os
Formål:
At finde, ikke mindst, og fastholde et formål i livet vil være essentielt for manges mentale og følelsesmæssige trivsel.
Hvis ”formål” med livet, er for abstrakt for dig, kan du bruge ”mening med eller i livet”. Altså noget og nogen, som giver dig glæde.
Når du finder og arbejder med dine værdier, bliver de til styrker og principper, giver det en retning og mening med dine handlinger og beslutninger.
At leve et liv, der er i overensstemmelse med dine dybeste, stærkeste overbevisninger, er ikke kun berigende; det er også en kilde til stor personlig tilfredsstillelse og glæde. I allerhøjeste grad.
Det kan måske lyde lidt helligt og højtragende, men det er i og for sig ikke.
Det betyder ikke, at du ikke kommer til at opleve manglende trivsel, frustationer, vrede og så videre, men der bliver mindre af det, over tid.
Dine værdier
For at integrere dine værdier og principper i hverdagen, begynd med at reflektere over, hvad der virkelig betyder noget for dig.
Hvilke værdier driver dig?
Er det ærlighed, medfølelse, mod, eller måske retfærdighed?
Det er ofte det, jeg arbejder med sammen med mine klienter, og vi arbejder især med i undervisningen.
Når du har identificeret dine kerneværdier, overvej hvordan du kan omsætte dem til praktisk handling. Det vil være i form af små daglige gerninger, valgene du træffer i dit professionelle liv, eller måden du forholder på med familie og venner.
At leve i overensstemmelse med dine værdier kræver også, at du udvikler evnen til at sige nej til ting, der ikke stemmer overens med dem, og ja til det, som er i overensstemmelse.
Det betyder at prioritere aktiviteter og relationer, der giver dig energi, frem for dem, der dræner dig.
Det er vigtigt at huske, at når du ændrer kurs for at leve mere i overensstemmelse med dine værdier, kan det medføre modstand fra din omgangskreds eller indre tvivl. Til gengæld vil det medføre stærkere tilknytning til dem, hvor du føler dig tryg.
Målsætning
Praktiske færdigheder som målsætning og tidsstyring kan hjælpe dig med at indarbejde dine værdier i din daglige rutine. Sæt konkrete, opnåelige mål for, hvordan du kan leve efter dine principper. For eksempel, hvis en af dine værdier er medfølelse, kunne et mål være at udføre en venlig handling hver dag.
Endelig, husk at fejre dine succeser undervejs. Når du handler i overensstemmelse med dine værdier, anerkend de positive forandringer, det skaber i dit liv og i livene omkring dig. Ved at anerkende din egen vækst styrker du dit engagement i dine værdier og din evne til at leve et meningsfuldt liv.
At navigere i livet med et klart formål eller i forhold til det, der giver mening, er som at have et indre kompas eller rettesnor.
Hvem er Richard Davidson?
Richard J. Davidson er en af de store navne inden forr psykologi og psykiatri, og rimelig kendt for sit arbejde med at udforske sammenhængen mellem hjernen og følelser samt effekterne af meditation i hjernen.
Han er grundlægger og chef for Center for Healthy Minds ved University of Wisconsin–Madison, hvor han har været medlem af fakultetet siden 1984. Davidson modtog sin Ph.D. fra Harvard University i psykologi, med en mindre fokus på psykopatologi og psykofysiologi samt et mindre fokus på adfærdsneurologi og neuroanatomi. Han har en Bachelor of Science (B.S.) i psykologi fra New York University. Davidson er også grundlægger af Healthy Minds Innovations, en organisation der omsætter videnskab til værktøjer for at kultivere og måle velvære.
Ordbog:
Sindet refererer ofte til den del af en person, der er ansvarlig for tanker, følelser, og bevidsthed. Det omfatter aspekter af intellektuelle og følelsesmæssige funktioner, og er centralt i vores evne til at bearbejde information, opleve følelser, og tænke abstrakt.
Kilde:
https://centerhealthyminds.org/science/studies/healthy-minds
Kontakt
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547