Bekymringer er ikke bare tanker, der er negative og kan have negative konsekvenser, bekymringer kan også have positive.
Bekymringer
Bekymringer er en naturlig del af den menneskelige sindstilstand. De fungerer som en indre alarm, der advarer dig om potentielle farer eller udfordringer. Dette indlæg vil hjælpe dig med at forstå, hvad bekymringer er, hvorfor du oplever dem, og de fordele og ulemper, de bringer med sig.
Bekymringer som begreb
Begrebet stammer oprindeligt fra middelnedertysk “bekummeren, bekumberen”, jævnfør ”kummer”.
Overføres til dansk: “bekymre”, som oprindeligt betød at ‘tage sig af’ eller ‘være optaget af’.
Det er sammensat af to dele: “be-“, en præfiks der intensiverer betydningen, og “kymre”, som er relateret til det gamle ord “kummer”, hvilket betyder sorg eller ængstelse.
Hvad er bekymringer?
Bekymringer er tanker – ikke en følelse – om fremtidige hændelser, der kan medføre angst1 eller frygt2.
De er baseret på usikkerhed og belastende tanker for det ukendte.
Når du bekymrer dig, forestiller du dig scenarier, der (måske) aldrig vil ske, men som påvirker dig følelsesmæssigt, kropsligt og/eller adfærdsmæssigt, som om de allerede er sket eller vil ske.
Derfor har du bekymringer?
Du bekymrer dig – nogle gange ofte – fordi det er en del af din overlevelsesmekanisme. Det hjælper dig med at forberede dig på potentielle farer. For eksempel, hvis du bekymrer dig om en eksamen, kan det motivere dig til at studere mere.
Bekymringer kan også stamme fra tidligere erfaringer. Hvis du tidligere har haft negative oplevelser, kan bekymringerne være en måde at forsøge at undgå lignende situationer i fremtiden.
Derudover kan bekymringer også være et udtryk for din indre dialog – altså tanker og tanker om tankerne – og selvbevidsthed, der afspejler dine værdier, håb og forventninger til dig selv og livet. De kan være en spejling af dybe personlige usikkerheder eller et resultat af sociale og kulturelle, og dermed udefrakommende påvirkninger, der former dine tanker om fremtiden og dine egne evner – eller mangel på samme.
Ulemper ved bekymringer
Selvom bekymringer er en naturlig del af livet, er det vigtigt at anerkende og håndtere dem effektivt, for at undgå denegative konsekvenser, der kan komme. Ved at udvikle strategier til at styre dine bekymringer, kan du bevare din mentale sundhed og livskvalitet.
Konstant bekymring kan føre til angst og stress, hvilket er skadeligt for din mentale sundhed og dit fysiske helbred. Denne konstante tilstand af ængstelse kan resultere i søvnproblemer, hukommelsesproblemer, og i værste fald, depression eller angstlidelser. Det kan også føre til fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter, eller et svækket immunforsvar.
Overdreven bekymring kan virke handlingslammende og forhindrer dig i at finde en løsning. Du vil nemt blive fanget i et mønster af ‘hvad nu hvis’-tænkning, der forhindrer dig i at træffe beslutninger eller bevæge dig fremad. Denne handlingslammelse kan resultere i tabte muligheder og forsinkelser i at nå dine mål og drømme.
Eller ganske enkelt, at du har svært ved at finde tanke-ro og tanke-fred.
Konstante bekymringer kan påvirke din livskvalitet negativt, da de kan gøre det meget vanskeligt at nyde nuet og de positive aspekter af dit liv. Du kan finde dig selv fanget i et cyklus af negative tanker, der gør det svært at værdsætte de små glæder og succeser i hverdagen.
Når du er fokuseret på dine bekymringer, kan du have svært ved at være til stede og engageret i dine interaktioner med andre. Dette kan føre til misforståelser, konflikter eller endda tab af relationer.
Konstant bekymring kan også påvirke dit selvbillede negativt. Du kan begynde at se dig selv som mindre kompetent eller i stand til at håndtere livets udfordringer, hvilket kan føre til lavt selvværd, ringe selvforståelse og selvaccept.
Fordele ved bekymringer
Men bekymringer kan bestemt også være gavnlige på flere måder, især når du kan lægge dem fra dig igen, uden dét er et problem.
Mindre og mere fornuftige bekymringer motiverer dig til at forberede dig bedre og forebygge potentielle problemer. Dette kan være nyttigt i mange situationer, som at forberede sig til en jobsamtale eller planlægge en rejse. De tjener som en mental øvelse, hvor du gennemspiller forskellige scenarier og udarbejder strategier for at tackle dem, hvilket forbedrer din beredskab og tilpasningsevne.
Når du bekymrer dig, fokuserer du ofte på mulige konkrete problemer, hvilket kan hjælpe dig med at identificere og løse dem, før de bliver for store og alvorlige. Denne form for fokus kan være særligt nyttig i professionelle eller akademiske sammenhænge, hvor forudgående overvejelser og omhyggelig planlægning ofte er nøglen til succes.
Bekymringer kan også øge din evne til at forstå andre mennesker, da de giver dig en følelse af hvad andre kan gennemgå. Dette kan føre til dybere medfølelse, empati og forbedrede sociale relationer, da du bliver mere opmærksom på andres følelsesmæssige tilstande og potentielle udfordringer.
Bekymringer kan, for nogle, fungere som en katalysator for personlig udvikling. Når du sætter tid af til at reflektere over dine bekymringer, kan du opnå større selvindsigt og forståelse af dine egne værdier, behov og grænser. Dette kan lede til mere bevidste beslutninger og en stærkere følelse af retning i dit liv.
Igen, for at bekymringer skal kunne være positive og støttende, skal det være bekymringer, som du kan tage frem og “kigge på” – reflektere over – og have nemt ved at give slip på igen.
Hvordan kan du håndtere bekymringer?
Erkend, når du bekymrer dig, og spørg dig selv, om det er produktivt, støttende og fornuftigt. Dette kan hjælpe dig med at skelne mellem realistiske bekymringer og unødvendige angst. Når du identificerer ubegrundede bekymringer, vil du kunne arbejde mere bevidst på at give slip.
Fokuser på bekymringer, som du har kontrol over, og udarbejd en plan for at håndtere dem. Dette involverer at erkende, hvad du kan ændre, og acceptere det, du ikke kan, hvilket en en stoisk tilgang. Ved at koncentrere din energi på, hvad du kan påvirke, reducerer du en oplevelse af hjælpeløshed
For nogle, så vil meditation eller mindfulness eller afslapningsøvelser for at reducere angst forårsaget af bekymringer. Disse praksisser kan hjælpe dig med at holde dig i nuet og bryde cyklussen af konstant bekymring om fremtiden.
Du kan også kigge på craft-teorien omkring Flow og strikning.
Del dine bekymringer med en ven, veninder eller eller vælge professionel hjælp.
At tale om dem kan give perspektiv og lindre stress. Det kan også hjælpe dig med at finde løsninger, du ikke havde overvejet før.
At have fokus på sund kost, regelmæssig motion og tilstrækkelig søvn kan hjælpe med at reducere angst og forbedre din evne til at håndtere bekymringer. Disse ændringer i din livsstil kan styrke dit fysiske helbred og øge din mentale modstandsdygtighed.
Metakognitiv Terapi
Metakognitiv Terapi er en af de nyeste teoretiske og praktiske tilgange, som kan hjælpe dig med at forstå hvordan dine negative tanker påvirker dig i uheldig retning, og om fokus på dine tanker om din tænkning. Det involverer at blive bevidst om dine tankeprocesser og at udfordre og ændre negative tankemønstre.
For eksempel, hvis du konstant bekymrer dig om fremtiden, kan metakognitiv terapi hjælpe dig med at genkende og ændre denne vane ved at rette ydre fokus i nuet og hvad der faktisk er inden for din kontrol. Ved at arbejde med dine tankeprocesser kan du reducere tendensen til at overdrive eller misfortolke situationer, hvilket fører til mindre angst og bekymring.
At håndtere bekymringer kræver en aktiv indsats fra side og undertiden professionel hjælp. Ved at integrere disse strategier i dit daglige liv, kan du udvikle en mere robust tilgang til at håndtere livets usikkerheder. Husk, at det er en proces, og at det at lære at håndtere bekymringer effektivt tager tid.
Kan angst- og stresscoaching hjælpe dig?
Det er vigtigt at forstå, at hvis du skal have hjælp mod bekymringer, angst og stress, at du ikke vælger traditionel coaching.
Det skal, efter min faglige vurdering være coachingpsykologi, i det her tilfælde en blanding af terapi og coachingpsykologi, og hos én fagperson, som kan både ACT, Kognitiv Terapi og Metakognitiv Terapi.
Inden for den traditionelle coaching, som fx NLP eller lignende, bliver det mest symptombehandling.
Selvom Metakognotiv Terapi er blevet udråbt – og med rette, efter min vurdering og erfaring i mere end 7 år – trods alt heller ikke hjælper på alle, så skal der også være andre redskaber og teorier, der kan hjælpe dig. Hvorfor? Fordi vi lærer ikke ens, og hver klient skal hjælpes og behandles relativt forskelligt.
Coachinguddannelsen – bekymringer, angst og grublerier.
I Coachinguddannelsen, indgår der også terapiundervisning, i forhold til stress, angst og depression.
Her er der fokus på ACT – Acceptance Commitment Terapi – Kognitiv Terapi og Metakognitivt
Tryg her og læs mere om uddannelsen, som er eneundervisning.
Kontakt og spørgsmål:
Mail: Niels@andtalk.dk
SMS: 40409547
1 & 2: Angst og Frygt
Frygt: En umiddelbar, tanke- og følelsesmæssig reaktion på en reel, konkret og aktuel fare, som sker foran dig
Angst: En mere vedvarende tilstand af negative tanker, bekymringer eller nervøsitet, uden en specifik eller umiddelbar trussel, og som kun foregår i tanker. En illusion.
Kilder og referencer:
Aaron Beck: Cognitive Therapy and the Emotional Disorders og Cognitive Therapy of Anxiety Disorders
Albert Ellis: Guide to Rational Living
David Burns: Feeling Good: The New Mood Therapy
Adrian Wells: Metakognitiv Terapi