Coachingpsykologi – det højeste, faglige coachingniveau.
Coachingpsykologi omfatter en række tværfaglige, teoretiske tilgange og modeller fra psykologien og filosofien, der anvendes til at guide coachingprocessen og hjælpe klienten.
Ved at integrere evidensbaserede metoder fra Positiv Psykologi 1.0 + 2.0, kognitiv adfærdspsykologi og systemisk tænkning understøtter Coachingpsykologien klientens udvikling på en mere målrettet og effektiv måde end traditionelle coachingtilgange som fx NLP og de klassiske trin-modeller.
Den baserer interventioner på empirisk forskning og inddrager metakognitive samt narrativt orienterede perspektiver for at styrke klientens (dig!) refleksion, handlekraft og evne til at navigere i egne behov og udfordringer.
Denne tilgang er afgørende, fordi den sikrer, at coachingprocessen hviler på solid psykologisk forskning frem for uunderbyggede pseudovidenskabelige metoder.
Ved at arbejde evidensbaseret vil Coachingpsykologien skabe dybere indsigt hos dig, varig adfærdsændring og øget handlekraft.
Dette øger sandsynligheden for meningsfulde og bæredygtige resultater, der understøtter din langsigtede udvikling.
Du kan læse en yderligere uddybning i slutningen af denne artikel.
Her er nogle eksempler på teorier og modeller, der ofte anvendes i coachingpsykologien:
Selvbestemmelsesteorien
Selvbestemmelsesteorien fokuserer på at fremme individuel motivation og selvregulering hos klienten. Der er fokus på autonomi, kompetencer, sociale relationer og hvad der driver menneskelig adfærd og engagement, plus indre og ydre motivation.
Teorien går ud på, at ved at opfylde disse grundlæggende psykologiske behov kan individet opnå en højere grad af velvære og livstilfredshed. Den anvendes i forhold til ledelse og klinisk praksis som en måde at forstå og forbedre interaktioner i sociale og arbejdsmæssige kontekster, og for at støtte positiv adfærdsændring.
Læs mere om relationer her.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en psykologisk tilgang, der identificerer og udfordrer negative tanker, tankemønstre, tankefælder og adfærdsmønstre. Inden for coaching kan KAT anvendes til at hjælpe klienten med at identificere begrænsende overbevisninger og udvikle mere positive tanker og handlingsmønstre.
Metoden er særlig effektiv til at adressere specifikke problemområder såsom angst, depression eller stress. Gennem strukturerede samtaler og praktiske øvelser får klienten værktøjer til selv at styre sin tankeproces og dermed opnå en forbedret livskvalitet og trivsel.
ACT – Acceptance Commitment Terapi (2. generations kognitiv teori)
ACT fokuserer på at hjælpe klienter med at opnå psykologisk fleksibilitet, ved at lære at acceptere deres tanker og følelser, engagere sig i en mere værdifuld adfærd og forpligte sig til ændringer. Gennem en række øvelser og dialog arbejder man sammen med klienten på at forstå og forenkle indre oplevelser, samtidig med at der skabes en klar handlingsplan for at nå mål, der er i overensstemmelse med individets dybere værdier og ønsker.
Positiv Psykologi 1.0 + 2.0
Positiv Psykologi fokuserer på at identificere og fremme positive tanker, følelser, styrker og trivsel. Der er fokus på at styrke klientens selvværd, optimisme og evne til at håndtere udfordringer i livet, både dem der er lige nu og de, der kommer.
Denne tilgang benyttes ofte i en bred vifte af miljøer, fra uddannelse og erhverv til personlig udvikling og mental sundhed.
Metoderne inden for Positiv Psykologi kan inkludere værktøjer som taknemmelighedsøvelser, styrkeidentifikation og teknikker til at forbedre relationer, alt sammen med det formål at forbedre livskvaliteten
Læs mere om Positiv Psykologi her.
Læringsteorier
Når jeg arbejder med læring i coaching eller terapi, tænker jeg sjældent: én metode passer alle. Jeg ser i stedet et kort over, hvor du står, og hvor du vil hen.
Social kognitiv læringsteori minder mig om, at vi lærer ved at iagttage, prøve og få feedback.
Derfor spørger jeg: Hvem har du set lykkes med noget lignende, og hvad gjorde de helt konkret? Så bygger vi din selvtillid op gennem små eksperimenter, hvor du mærker, stille og roligt: “Jeg kan faktisk”.
Tilknytningsteori giver et andet sprog.
Den peger på, at læring også er følelsesmæssig sikkerhed. Hvis du er vant til at klare dig selv, kan hjælp føles som en risiko, og nye vaner kan udløse alarm.
Så øver vi tryghed: at bede om støtte, sætte grænser, blive i kontakt, når det strammer, og give kroppen tid til at falde til ro. Og vi holder øje med miljøet: hvilke mennesker, rutiner og steder støtter dig, og hvilke trækker dig ofte tilbage i det gamle mønster.
Socialkonstruktionismen – ikke at forveksle med socialkonstruktiVisme – minder mig om, at ordene ikke bare beskriver virkeligheden – de former den.
Når fortællingen skifter fra “jeg er sådan” til “jeg har lært sådan”, åbner der sig en dør.
Pludselig bliver viden til handlinger, og handlinger til erfaring. Jeg blander teorierne som ingredienser: lidt model, lidt relation, lidt sprog. Det vigtigste er, at du mærker fremgang i hverdagen, igen og igen.
Selvledelsesteori
Selvledelsesteori handler i praksis om, at man bliver en mere venlig og tydelig leder for sig selv. Ikke som en hård chef, der presser, men som en, der kan sætte retning, vælge til og vælge fra.
Man begynder ofte med værdierne, fordi de fungerer som et indre kompas: Hvad er vigtigt her, og hvad vil man gerne stå for, når dagen er omme? Når kompasset er tydeligt, bliver mål mindre som “projekter” og mere som næste skridt, man faktisk kan tage.
Så kommer hverdagen: tid, energi og prioritering. Man kan lære at se sin kalender som adfærdsdesign, ikke som et regneark. Hvad skal ligge først, for at resten overhovedet kan lykkes? Og hvad er realistisk, når livet også larmer? Her hjælper emotionel intelligens: at man opdager sine egne signaler i tide, regulerer sig selv, og kan tage beslutninger uden at blive kidnappet af stress eller dårlig samvittighed.
Det stærke ved selvledelse er, at man flytter fokus fra “hvad burde jeg” til “hvad vælger jeg”—og hvorfor. Det skaber ro, retning og mere ansvar på den gode måde.
Narrativ teori
Narrativ teori fokuserer på at forstå individuelle oplevelser og identitet gennem personlige historier. I coaching kan denne tilgang hjælpe klienter med at udforske og omstrukturere deres personlige fortællinger for at opnå større selvforståelse og øget selvværd. Ved at undersøge og reflektere over de historier, man fortæller om sig selv, bliver det muligt at identificere begrænsende overbevisninger og erstatte dem med mere støttende og konstruktive narrativer. Dette kan føre til en mere harmonisk tilgang til livets udfordringer og muligheder, og skabe en stærkere fornemmelse af personlig sammenhæng og mening.
Protreptik
Protreptik er at vende det væsentlige – værdier – mod klienten. Det er en filosofisk tilgang, der fokuserer på værdier og hvordan klienten lever i overensstemmelse med sine værdier. Protreptikken passer fantastisk sammen med ACT, idet begge tilgange lægger vægt på psykologisk fleksibilitet og autentisk livsførelse. Gennem dybdegående samtaler og refleksionsøvelser hjælper protreptik klienten med at afdække og forstå sine grundlæggende værdier, hvilket i sidste ende vil lede til mere meningsfulde beslutninger og en forbedret følelse af personlig integritet og trivsel.
Vil du lære om coachingpsykologien og om hvordan du bruge den, så er coachinguddannelsen her, du skal investere i:
LÆS MERE HER.
Forskellen på traditionel
coaching/NLP og Coachingpsykologi
NLP – Neuro-Lingvistisk Programmering – er en tilgang, som fokuserer relativt stramt på personlig udvikling og kommunikation, og er mere teknik-orienteret frem for en videnskabelig teori-drevet tilgang. NLP, og dermed traditionel coaching – og ofte kaldet 1. og 2. generations coaching – bruger som regel et bredere spektrum af teknikker, som primært er målorienteret og løsningsfokuseret.
NLP og traditionel coaching omfatter ofte manglen på videnskabelig validering og evidensbaseret støtte for mange af dens teknikker og principper. Derudover vil NLP’s fokus på hurtige løsninger typisk overskygge behovet for en mere grundig forståelse af underliggende psykologiske faktorer, som coachingpsykologien indeholder.
NLP indeholder en række teknikker og værktøjer, såsom anker, reframing, mirroring, og modellering. En af de mest hyppige kritikker af NLP er, at mange af dens påstande og teknikker mangler solid videnskabelig støtte. Det gælder fx “foretrukne repræsentationssystemer” (visuel, auditiv osv.), ikke er veldokumenterede eller støttet af forskning.
Coachingpsykologien derimod, integrerer videnskabelige, psykologiske teorier og metoder, for at skabe en dybdegående forståelse af klientens behov og udfordringer. Så både en afhjælpning af problemer og en fremadrettet udvikling fra bunden af, og ikke en symptombehandling, men en dybere selvforståelse, resilience/psykologisk modstandskraft, velbefindende og Mental Sundhed
Reinhard Stelter – Phd og forsker (nu emeritus) på Københavns Universitet, er en af de helt store navne inden for forskning i coachingpsykologien, og kalder sin tilgang for 3. generations coaching© . Det kan inkludere anvendelse af kognitive, adfærdsmæssige, systemiske, og andre psykologiske tilgange inden for coaching.
Coachingpsykologien bruge ikke kun den kliniske psykologi, men tager også filosofi og sociologi med i sine coachingteorier og -praktiser.
Udover Professor Reinhard Stelter, som forsker i coachningpsykologien, så er Tatiana Bachkirova, også professor i coachingpsykologi og direktør for det Internationale Center for Coaching og Mentoring Studies ved Oxford Brookes University, også et af de store navne inden for feltet.
Men også Anthony Grant, University of Sydney har været banebrydende i udviklingen af evidensbaseret coaching.
Michael Neenan og Stephen Palmer, Myles Downey, Peter Hawkins mf, har også bidraget og bidrager til coachingpsykologien.
Integrativ Coaching eller Next Gen. Coaching©
Når jeg underviser i coachingpsykologi – og som jeg også bruger i fht klienter – ender vi ofte med den samme erkendelse:
– Der findes aldrig én model, der kan rumme et helt menneske og dennes problemer. Man kan kalde det integrativ coaching – eller “Next Gen. Coaching” – men pointen er egentlig enkel: – Man låner det bedste fra flere faglige traditioner og sætter det sammen, så det passer til den person, man sidder overfor.
I undervisningen plejer jeg at sige, at mennesker ikke kommer i pæne kasser. Vi har krop, tanker, følelser, relationer, vaner, håb og sårbarheder – og det hele spiller sammen. Det betyder, at en udfordring på arbejde kan hænge sammen med søvn, selvværd, gamle relationelle mønstre eller den måde, man taler til sig selv på. Derfor giver det mening at kunne skifte perspektiv: nogle gange er det adfærd og struktur, andre gange er det tilknytning, stressfysiologi eller følelsesregulering.
Det er også her, coachingpsykologien adskiller sig fra de mere “program-agtige” tilgange, som NLP og Trinmodellerne. I stedet for at presse alle ind i et fast forløb, træner man evnen til at forstå klientens subjektive verden:
– Hvad oplever du? Hvad betyder det for dig? Hvad har du allerede prøvet? Og hvad har du faktisk brug for – lige nu?
Og så er der målet med det hele. Ja, nogle klienter vil gerne præstere bedre og nå konkrete mål. Men i min undervisning fremhæver jeg ofte noget andet: – at mange i virkeligheden længes efter ro, retning og et liv, der hænger sammen, og slipper det, de kom med.
Coachingpsykologi handler derfor ikke kun om “at gøre mere” og kigge fremad, men også om at få øje på det, der driver ens mønstre, og skabe varige forandringer nedefra, plus at lære af fortiden, når der er behov for det.
Når man arbejder med rødderne – ikke kun symptomerne – bliver nye strategier ikke bare endnu en teknik, men en mere bæredygtig måde at være sig selv på.
Coachinguddannelsen
Tryg her og læs om en uddannelse, der adskiller sig med sit meget høje niveau, hvor du, blandt andet, lærer om Evidensbaseret Coaching.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale på:
Mail: Niels@andtalk.dk
SMS 40409547