Hvorfor i alverden skal du øge din glæde, trivsel og dit selvværd med Positiv Psykologi?

– og hvorfor virker Positiv Psykologi, styrkebaseret og narrativ coaching så meget bedre end så meget andet?
Hvad er myter, og hvad er fakta?

For det første; der er ikke noget du skal!
Det kan sagtens være, at du trives fint, at du er tilfreds med dit selvværd, og at glæden ikke fejler noget, men at du blot er inde i en kort fase, hvor livet føles lidt negativt, trist, eller hvor du hænger lidt med skuffen på en eller anden måde.

Du fejler i så fald intet, for livet går op og ned. Konstant – i større eller mindre grad. Bum.
I det hele taget, så fejler du sikkert ikke noget, du er blot nede i en kulkælder, i kortere eller længere tid. Sådan er livet. Også.

Men det giver alligevel god mening, at du træner din psyke og dine styrker, og at du skaber mere bevidsthed om dine værdier.
Det man kunne kalde mental fitness.

Ikke bare når du føler, at du står med ryggen mod muren, men også når du er i overskud.
Jo mere i overskud du er, jo nemmere er det for dig at holde motivationen.
Når du øger dit mentale og psykiske overskud, har du endnu mere kraft at stå imod med, når du rammes af sorg, smerte og lidelse, hvilket naturligvis sker.

Du kommer hurtigere igennem de svære studer, og på en sundere måde, med mindre risiko for fx at ramle ind i en depression eller gå i gulvet med stress og angst, når du er i god psykisk og mental form.

At være god ved sin psyke, er at sammenligne med at være god ved sin krop, hvor man behandler den pænt, fx ved at spise sundt, dyrke motion og have et godt sovemønster.

Dette har i øvrigt også en pænt stor, positiv virkning på dit mentale helbred! Igen: mental fitness.
Jeg siger det bare. 🙂

Så at mentaltræne – at træne din psyke – er altså lidt at sammenligne med, at du går i fitness-centret for at træne dine muskler.
For at blive mentalt stærkere må du lette måsen fra sofaen og gå ud i verden og gøre de rigtige ting, ligesom du heller ikke bliver fysisk stærkere ved at sidde ned og tænke på det.

Hvad er Positiv Psykologi.
Positiv Psykologi er den videnskabelig gren af den traditionelle psykologi, som handler om at gøre syge mennesker raske.
Positiv Psykologi handler om at gøre raske mennesker stærke(re) og mere modstandsdygtige, uden at man dog bliver lalleglad eller jubelidiot.

Selve psykologien er ikke positiv, ligesom der heller ikke er en negativ psykologi, men den hedder Positiv Psykologi, fordi den fokuserer på det positive i livet.
I dit liv.
Det er det postive, eller det, som gør os mere positive og psykisk stærkere, som man forsker i.
Eller sagt på en anden måde:

Videnskaben om menneskets optimale trivsel og præstation – og dermed muligheden for at øge vores psykiske modstandskraft.

Der forskes meget i Positiv Psykologi. Mest i USA på Pennsylvania Universitetet og Harvard Medical School, men også på en masse andre universiteter, samt herhjemme på Aarhus Universitet, hvor man har undervisning i Positiv Psykologi.

Styrker
I Positiv Psykologi fokuserer man enten ikke, eller i meget ringe omfang, på dine svarheder, men på dine styrker. Dem finder man dels ved en lille test, men også ved dialog og ved at se testresultater og dialog i en sammenhæng.

At gøre brug af dine styrker og dyrke dem eller forædle brugen af dem, gør at du udvikler dig hurtigere, end når man (man = coachen og dig) fokuserer på dine svagheder og hvad der er ‘galt’ med dig.

Bonussen er så, at når du har oparbejdet mere overskud, så bliver dine svagheder også mindre. Du bliver altså stærkere på alle områder. Modsat, hvis du kun fokuserer på dine svagheder, så påvirkes dine stærke sider ofte i negativ retning.

Men man undviger ikke svagheder, fejl eller negativitet, de fylder bare ikke så meget i samtalen, som fx ved terapi eller hos pyskologen.

Et lille eksempel:
10-årige lille Niels kommer hjem til sin far med sin karakterbog:
Dansk 10
Fysik 8
Samfundsfag 8
Matematik 0

Hvis Niels’s far falder over nullet i matematik og skælder lidt ud og ‘nu skal vi godt nok tage os sammen’, så vil Niels med stor sandsynlighed miste både glæde og motivation for skole og lektier.

Hvis Niels’ far derimod begejstret anerkender10-tallet i dansk, så bliver Niels rigtig glad, motivationen øges, og Niels’s far spørger måske, om Niels kan bruge noget at det, der gør, at Niels får høje karakter i Dansk?
Om der er en speciel strategi eller om det er fordi, at Niels har en ubevidst eller måske bevidst lidenskab for dansk? Eller har det noget med læringen eller læreren at gøre? Og kan dét bruges til at forbedre matematik-faget eller kan karakteren hæves bare en smule?

Forsøg viser, i en anden sammenhæng, at hvis man udelukkende fokuserer på toppræstationen, så vil bundpræstationen på et tidspunkt også hæves i et omfang, selv hvis man negligerer ”nullet”.

Styrker er dine stærkeste værdier, som du handler på.

3. generation narrativ coaching.
For en del år siden startede man det, vi i dag kan kalde 1. og 2. generations coaching (GC) .
Blandt andet hører NLP – eller dele af det – ind under 1. og 2. GC, som er det, man også kunne kalde ”værktøjscoaching”, hvor du som klient skal igennem en relativ fast rutine af spørgsmål.
En såkaldt coachingmodel.
Lidt firkantet og forenklet beskrevet skal du passes ind i en spørgeramme, og forudsætningen er altid eller meget ofte: Coachen har spørgsmålene, klienten har svarene.

Dette har skabt en del ”tabere”, for det viser sig, at klienten langt fra har svarene, og at coachingen ind imellem skaber en uligeværdig dialog, da klienten ser coachen som ekspert.
Ikke sjældent viser det sig, at klienten så svarer det, som vedkommende tror, coachen gerne vil høre.

Men klienten har ikke altid eller langt fra svarene, for hvem kan se ind i fremtiden?
Så bliver det det rene gætværk.
Klienter fra 1.  og 2. GC fortæller ind imellem, at de føler sig en smule ensomme i forløbet, netop fordi de ikke føler sig ligeværdige.

Tryk her og læs mere om uddannelse i både Positiv Psykologi og 3. generations coaching.

1. og 2. GC er relativt målfokuseret, og meget mindre procesorienteret.
Til gengæld er denne form for coaching nemt at anvende og stiller ikke de store krav til coachen, og betragtes ofte som symptombehandling.

3. Generations Coaching, som Reinhard Stelter, professor ved KU og leder ved Coaching Psychology Unit, beskriver, at man som coach bliver nødt til at involvere sig i samtalen, så klienten føler sig så tryg som muligt.
Det er vigtigt, at der skabes et fælles rum, hvor klienten og coachen sammen skaber en ny (og støttende) fortælling om klienten.

Gennem vores fortællinger afslører vi, hvem vi er, og gennem dialog, empati og refleksion mellem coach og klient, skaber vi nye, og ikke mindst, mere støttende historier om os selv.

Det stiller naturligvis langt større krav til coachen og at hun/han har langt større viden om psykologi, coaching og filosofi.

Hvor 1. og 2. GC ind i mellem kan være at sammenligne med et quick fix, hvor klienten bliver boostet, hvilket i nogle sammenhænge kan være rigtig fint, så er 3. GC en mere langsommelig proces, hvor sandsynligheden for en varig adfærdsændring er langt mere sikker.

Ole Fogh Kirkeby, Danmarks måske, efter min mening, største filosofiske ledelsesteoretiker (CBS), skriver i 2006, at ”coaching er en intimteknologi.”
Jeg er enig, og i så fald hjælper det ikke, hvis coachen ikke skaber den tættest mulige relation til sin klient, samt sikre sig hvilke grænser, der er, hvilket 1. og 2. GC ikke rigtig lægger op til.

Så det, 3. GC gør, er, at den udfordrer synet og fortolkningen på ‘virkeligheden’ og skaber nyt rum for refleksion.

Empati
Hvad er det vigtigste ved en coachingsession? For mig har det været at arbejde med empatien.
Jeg ser empatien som et af de vigtigste redskaber, når jeg taler med andre.

Enhver kan læse bøger om hvad som helst inden for psykologi, filosofi, ledelse og coaching, men hvis empatien ikke er udviklet, så bliver resultatet af klientens oplevelse også derefter.

Hvordan jeg træner min empati? Det er lidt min hemmelighed, men blandt andet ved koncentreret refleksion efter hver samtale – mellem 15 min og en time, alt efter emnet. Derudover får jeg feedback og så går jeg jævnligt til supervision hos to psykologer. Det er det mindste, jeg kan gøre, for at vise mine klienter og kunder respekt.

Derfor virker Positiv Psykologi.
Positiv Psykologi tager udgangspunkt i det, som giver dig mest glæde og trivsel, og ikke i, hvad der er ”galt” med dig. Den videnskabelige teori er, at når du arbejder med Positiv Psykologi og dine styrker, så øges dit selvværd automatisk.

Det er lidt ligesom ikke at fokusere på, at du er overvægtig eller at du vil tabe dig, men i stedet for at fokusere på, hvad der er sundt for dig.

Du bliver altså ikke bekræftet i, at der ER noget galt med dig, men i, hvad der virker (bedst) for dig.
Du ved godt, at du er overvægtig, så hvorfor bruge en masse krudt på at tale mere om det?

Vi fokuserer også mindre på mål (hvor meget skal du tabe?) – men vi skal have en retning, hvilket der dog ikke altid er – men mere på selve processen, eller nuet, om du vil.
Altså hvor meget glæde er der i det, som du gør, lige nu eller hvad du kunne gøre.

Videnskaben bag Positiv Psykologi viser, at jo mere du arbejder med dine styrker (værdier, som du handler på), jo mere vokser du som menneske. Man kalder det også at blomstre.
Du øger dit gennemsnitlige trivselsniveau og har altså mere glæde i det daglige. Og ikke mindst har du en større modstandskraft, når du kommer ud for de små eller større bump, som livet altid giver.

Myter
Der bliver sagt og skrevet meget forkert om Positiv Psykologi. Her er nogle af de mest almindelige myter:

Myte nr. 1: Positiv Psykologi og Positiv Tænkning er det samme.
Positiv Psykologi er ikke det samme som Positiv Tænkning, selvom der er nogle få lighedspunkter.
Positiv Tænkning blev opfundet af præsten Norman Vincent Peale og er nærmest at sammenligne med en religiøs livsfilosofi. Man kan kalder Positiv Tænkning for en lænestolsterapi, men vi får efter min mening ingen erfaring ved at side plantet med måsen i stolen. Derfor skal du ud og skabe dig læring og erfaring, så du begynder at få en anden historie at fortælle om dig selv.

Myte nr. 2: Man må ikke tænke negativt eller være negativ, og man skal altid være positiv.
Jo, det er godt også at være negativ – og kritisk. Vi skal ikke dyrke det negative, men var vi styret af positivitetsfascismen, så ville vi fx gå ud midt i trafikken med tanker om, at ”det går nok, der sker intet med mig!”. At være konstruktivt negativ, er med til at stille spørgsmål ved livet, og det skaber også en mere naturlig balance.

Derfor skal vi heller DETOXE negativitet, men finde en sund balance.

Positiv Psykologi er symptombehandling.
Nej – og meget lidt ja. Det kommer an på, hvor længe du er i et forløb, men oplægget vil altid være, at vi arbejder med årsager og i dybden. Ikke til hvad der går galt, og måske hvorfor det bliver ved med at gå galt, selvom vi taler om det også, men hvad du kan gøre anderledes, så du ikke lander i samme suppedas igen (og igen!).

Du kan sagtens boostes og få et quick fix, hvis du fx skal på scenen om 10 min og er for nervøs, når du skal stå over for 1.000 publikummer, og du ved at der er tv på, hvor 1 million ser med.
Men det er en anden historie.

Positiv Psykologi kan ikke bruges som terapi, kun som coaching.
Man kan sagtens anvende (dele af den) Positive Psykologi til en mere terapeutisk behandling.
Typisk er Positiv Psykologi dog ikke bagudrettet, men fokuseret på proces og fremadrettet, selvom man ofte også berører fortiden i et omfang. Man negligerer på ingen måde fortiden.

Kritik af Positiv Psykologi.
Forskning i psykologi er ikke en eksakt videnskab som at lægge 2 og 2 sammen. Men resultaterne bygger på grundige, videnskabelige undersøgelser.
Men man kan nogle gange, og med rette, være meget kritisk overfor den måde, Positiv Psykologi bliver brugt på og måden, den bliver solgt på.

Der er nogle gange ikke den ting, som ikke kan helbredes, og især er det utroligt, hvor hurtigt det kan lade sig gøre. Men så er det også lidt ligesom mirakeldoktoren i de gamle westernfilm, der har et mirakelmiddel, som kan klare alt fra tandpine, gigt og en bullen finger.

Men det er dybt useriøst at love guld og grønne skove – på den halve tid. Det er der desværre en del, som gør, og det er møg-ærgerligt.

Adfærdsændring tager tid! Bum.

Klichéer.
Verden er fyldt med (coaching)klichéer. Jeg kommer desværre også til at bruge nogle af dem ind i mellem, men jeg gør mit bedste. Her er nogle af de, i min verden, værste:

Find dig selv.
Du finder aldrig dig selv. Du finder ud af mere om dig selv, jo mere du arbejder med dig selv. Hvis jeg skal bøje den lidt, så kunne man måske snige sig hen mod, at i det øjeblik, hvor du er fyldt med mest mulig glæde, har ro og balance og stort altid står fast, uanset hvad der sker, dér har du fundet dig selv?
Men hvad så bagefter? Så kan du ikke udvikle dig mere!
Ja, det er noget vrøvl, for man kan ikke ikke-udvikle sig.

Find ind til kernen af dig selv, og find dit fulde potentiale.
Hvornår ved vi, at vi er inde ved kernen, og i så fald, hvis vi når en kerne, kan vi så ikke udvikle os mere? Det samme gælder for det ‘fulde potentiale’.
Jeg kan ikke finde noget videnskabeligt belæg for, at vi mennesker HAR en kerne, og hvornår ved vi så, at vi er der?

Hvis vi kunne nå det ‘fulde potentiale’, hvad så? Er vi så også færdige med at udvikle os?
Jeg mener, at det er et farligt spor at komme ind på, for det bliver et mål, vi aldrig kan nå – eller i det mindste er målet at opnå et grad af perfektionisme, som kun en håndfuld vil kunne nå – hvis nogen i det hele taget.

Så når vi er nogle, der ikke kan nå ind til kernen og ikke kan nå det fulde potentiale, så vil vi være mange som sidder tilbage som tabere eller med følelsen af at være mislykkede.
Simpelthen fordi barren er sat alt, alt for højt.
I stedet må sætningen være: ”Gør det så godt du kan, og har du overskud, giver du det en ekstra skalle!”

Der er en positiv mening med alt.
Jeg må indrømme, at jeg får det dårligt, når jeg hører og læser dette.
Hvis jeg mistede en nær ven i morgen, eller vedkommende blev uhelbredeligt syg – eller hvis jeg selv fik en eller en anden alvorlig sygdom, så skal jeg ikke tvinges (!!!) til at IKKE at sørge, men jeg tvinges til at finde noget positivt ved situationen
Det ligger ligesom implicit i den sætning, at det ikke er ok at sørge, føle smerte, sorg eller lidelse.

Vi må gerne synes, at det er forfærdeligt, sørgeligt og tragisk. Det at miste, det at blive svigtet, medfører en negativ, vred følelse, og det er lige så vigtigt at have kontakt til disse følelser, som det er vigtigt at have kontakt til vores andre følelser og vise dem.

Du kan, hvis du vil
Det er simpelthen en alt forenklet tilgang, hvis man bliver coachet ud fra denne overbevisning.
For det første kræver det, at man er sikker på, at klienten har de forudsætninger, og løsninger, der skal til.

Ofte bruges følgende coachingmodel:
1. Sæt mål
2. Hvad forhindrer – eller har forhindret – dig i at nå målet.
3. Skab motivation.
4. Bryd mønstret.
5. Ny plan / strategi
6. Hvordan føles det at komme i mål?
(inspiration Tony Robbins)

At sætte et realistisk mål er fint nok, men fx spørgsmål 2, kræver at du har en super god selvindsigt. At du svarer det, som du er sikker på og ikke det, som du tror at coachen vil høre og at du heller ikke gætter.
Men man fokuserer også på, at du har fejlet og dér blev du måske stemplet og bekræftet i, at du nok ikke er så god alligevel.
For hvad nu hvis du ikke har været i det mål før, hvordan skal du så vide, hvad der måske kan forhindrer dig?

Rushal (2003) skriver:
”..en almindelig og traditionel coaching er typisk guidet af en blanding af personlige oplevelser,
en begrænset, teoretisk psykologisk viden, udvalgt, men mangelfuld viden om om aktuelle coachingpraksisser og en individuel overbevisning om hvordan coaching skal udføres.”
(oversættelse Kit Sanne Nielsen, Cand. Psych. Aut.)

Når coachen følger en coachingmodel slavisk bliver de ikke specielt effektive, omend klienten ofte vil føle et gevaldigt, kortvarig boost.

Menneskets liv er så meget mere komplekst, så det umuligt kan presses ind i en så forenklet model.
(inspiration: Kit Sanne Nielsen – Narrativ Coaching – 2010)

Coaching – Det handler om at skabe rum til refleksion.
Jeg har håber, at jeg hermed har kastet lidt mere lys over hvad Positiv Psykologi er, og hvordan mit syn er på coaching. Noget af teksten her er selvfølgelig meget subjektiv og til tider også kritisk, også overfor noget af den skoling, jeg selv har haft.

Mit mål er at hæve coachingen op på et langt højere niveau, så den ikke bliver udført med skyggeklapper på, men at det bliver tilgang, som går til roden af det problem, du kommer med.

Jeg overbevidst, at vi sagtens kan komme langt dybere end ”Det handler om at stille de rigtige spørgsmål” og i stedet “Det handler om, at vi sammen skaber det rette rum til refleksion!”

Refleksionen gælder også for mig, som coach, så det er en evig lang uddannelse og dygtiggørelse. Ikke bare teoretisk, men også efter hver eneste samtale, hvor jeg bruger minimum 15 minutter for at se på min egen adfærd og fortælling, hvor jeg kunne gøre det bedre og hvor jeg ramte ‘The Sweet Spot!’ hos klienten.

Mvh
Niels

Inspirerende litteratur:
Anthony Grant – Psychology Coaching – 2001 + 2006
Jakob Hassing mf –  Ehvervspsykologisk antolig – 2008
Hildebrandt + Stadil – Company Karma – 2007
Kit Sanne Nielsen – Narrativ Coaching – 2010
Michael White – flere bøger fra 2004 til 2008
Fillery-TraversDavid, Lane – Review: Does Caochin works or are we asking the wrong questions – 2006