Positivitetsfascisme / Toxic Positivitet
Kan det bliver for meget med al den positive tilgang?
Ja, det kan det!
Vi er jo ikke kun positive mennesker med positive følelser og vi skal da slet ikke trække vores “sandhed” ned over andre.
Hverken rent privat, men heller ikke som kolleger og ledere.
Heldigvis argumenterer Positive Psykologi heller ikke for, at vi kun er og ej heller skal være positive, konstant – ligesom der heller ikke er eller skal være en straf for, at udvise negativitet eller have negative tanker og følelser.
Balance mellem det “negative” og det “positive”.
Tvært i mod, rent faktisk, så handler det om at være i balance.
Altså som i at negativitet og kritik også er en del af livet og at være menneske.
Det er i hvert fald fejlagtigt, når eller hvis man, som det har været fremme hos visse firmaer eller blandt nogle (få?) rådgivere og coaches, at man slet ikke må tale eller tænke negativt eller at man KUN må formulere sig positivt.
Dét vil, på kortere eller længere sigt, skabe (folk som oplever sig som) “tabere” og som mister modet, fordi de ikke kan leve op til fuldkommen urealistiske krav. I enkelte, kendte tilfælde, er man gået ned med stress.
Toxic positivitet underminerer altså den naturlige proces af følelsesmæssig forståelse og accept. Ved konstant at presse os selv og/eller andre til kun at se det positive, overser vi vigtigheden af at anerkende og arbejde igennem smerte, sorg og frustration.
Denne afvisning af negative oplevelser, tanker og følelser, eller forsøg herpå, vil, som regel, lede til en overfladisk tilgang til personlig vækst og trivsel, hvor ægte selvindsigt og udvikling bliver ofret for en illusion af ubrydelig optimisme og et falsk håb.
I stedet for at fremme ægte trivsel, kan denne praksis skabe en oplevelse af isolation og mangel på forbindelse, da den forhindrer dyb menneskelig forståelse og ægte støtte i tider med nød.
Tryk her og bliv meget klogere på Positiv Psykologi og Coachingpsykologi
Men hvad er Positivitetsfacisme?
“Positivitetsfascisme” er et dansk udtryk, der er bliver brugt i debatter og diskussioner. Det refererer til en tendens eller et pres til altid at være positiv, glad og optimistisk, selv i situationer, hvor det måske ikke er realistisk eller sundt. Det er en kritik af den overfladiske tilgang til livets kompleksitet og de udfordringer, der følger med det.
Dette udtryk kan ses i sammenhæng med det sociale medier og virksomhedskulturer, hvor der ofte lægges vægt på positivitet. Mens positiv tænkning kan være gavnlig, kritiserer “positivitetsfascisme” overdrivelse af denne tilgang, med rette, hvilket kan føre til manglende anerkendelse af negative følelser og erfaringer, og dermed kan det være en barriere for ægte følelsesmæssig udtryk og mental sundhed.
Det er vigtigt at anerkende og håndtere et bredt spektrum af følelser for at have en afbalanceret mental sundhed.
Det indebærer at acceptere, at negative følelser også er en naturlig og vigtig del af den menneskelige erfaring.
“Positivitetsfascisme” udvider kritikken mod en kultur, der ikke kun favoriserer, men “kræver” konstant positivitet, ignorerer de dybere lag af menneskelig erfaring. Dette koncept advarer mod en samfundsmæssig tendens, hvor det at udtrykke ærlighed omkring sårbarhed, skuffelse eller smerte bliver tabuiseret.
Det understreger farerne ved et miljø, hvor positivitet bliver en form for undertrykkelse, der hindrer folk i at udtrykke sande følelser, skaber falske forventninger om lykke og succes, og marginaliserer dem, der kæmper med mentale udfordringer. Ved at fremme en ensidig tilgang til følelsesmæssig velbefindende, risikerer vi at skabe en overfladisk verden, hvor dybden af menneskelig erfaring og den helbredende kraft af ægte empati og forståelse er nedtonet. Denne tilgang kan forhindre individuel og kollektiv vækst, da den overser værdien af refleksion, sårbarhed og den transformative kraft af at navigere gennem livets uundgåelige op- og nedture.
Tryk og se videoen om følelser
Hvad er Toxic positivitet?
“Toxic positivitet” er i bund og grund overdreven tvungen positivitet. Det sker, når vi forsøger at pakke alt ind i et rosenrødt filter og ignorere livets udfordringer. Tænk på det som at insistere på, at “alt går godt”, selv når det ikke gør det. Selvom positivitet er godt, kan denne overdrevne form skade os. Den får os til at undertrykke ægte følelser, hvilket kan forstærke stress og angst.
Det kan også få os til at føle os alene med vores problemer, fordi ingen anerkender dem. Desuden kan vi begynde at kritisere os selv for ikke at være “glade nok”. I sidste ende kan denne form for positivitet forhindre os i at tackle vores udfordringer hovedet på. Det er vigtigt at huske, at alle følelser har en plads, og det er sundt at udtrykke og håndtere dem.
Forskellen på Positivitetsfacisme og på Toxic positivitet.
Positivitetsfascisme og Toxic Positivitet overlapper på mange måder, men der kan også skelnes mellem de to begreber. Positivitetsfascisme indebærer ofte et samfundsmæssigt pres til konstant at fremstå positiv, hvilket kan ignorere eller udelukke negative følelser og erfaringer. Det er som om, at samfundet dikterer en norm, hvor tristhed, vrede eller frustration nærmest betragtes som tabu. På den anden side, beskriver toxic positivitet en tendens på individniveau til at undgå, undertrykke eller afvise negative følelser til fordel for en konstant positiv facade.
Selvom begge koncepter handler om overdreven positivitet, ligger forskellen i, at positivitetsfascisme ofte er et bredere kulturelt eller samfundsmæssigt fænomen, mens toxic positivitet kan være mere personlig og internaliseret. Begge kan dog have skadelige effekter på mental sundhed, fordi de begrænser vores evne til at udtrykke, bearbejde og forstå det fulde spektrum af menneskelige følelser og erfaringer. En balanceret tilgang, der omfavner både positive og negative følelser, er essentiel for vores emotionelle trivsel og for at leve et autentisk og meningsfuldt liv.
Den gode mand, Christian Ørsted, har skrevet om Livsfarlig Ledelse. Der kunne også være skrevet en bog om Livfarlig Coaching og Rådgivning – eller “Livsfarlige VMV´s”.
Den slags sker. Måske ikke ligefrem livsfarligt, men i hvert fald er det useriøst at argumentere for at man skal være positiv og dermed ikke anerkende det negative.
Vi (!!) bliver nødt til at møde mennesker i øjenhøjde og dermed også acceptere og respektere, at nogen ikke altid kan være lige positive, ikke altid glade eller ikke altid overskudsagtige.
Det sidste vi har brug for – når vi har det sådan – er at blive presset til noget vi ikke kan eller vil, men i stedet har vi brug for at blive rumme og respekteret. Måske bare blive lyttet til.
Ligesom vi gerne må komme med kritik og være utilfredse med dette eller hint.
Hvis ikke dette tillades, så bliver livet, arbejdspladsen, forholdet – og hvad har vi – så politisk korrekt, så det ikke er til at holde ud.
Der tales så meget om at være autentisk, at vi skal være ærlige og at vi skal være os selv.
Hvis nogle så dikterer, at vi skal være sådan og sådan – forstået som i: at være konstant positive, så kommer det med at være autentisk til at klinge hult. Vi skal vel netop tage det sure med det søde. Og omvendt.
Vi er komplekse mennesker, på godt og ondt. Både på jobbet og i forholdet.
Jeg møder desværre en del nye klienter, så har oplevet, at det er forkert at være ked af, at det ikke er ok, at opleve at man har et lavt selvværd og man SKAL udvikle sig i en vis fart eller på anden måde “gøre noget ved og for sig” – for “Du kan da ikke være tilfreds med at være sådan!”
Oplevede man sig ikke allerede som en taber, så skal man da nok blive det.
Min opgave er, som jeg ser det, ikke at overbevise dig om, at du skal fremad eller udvikle dig. Heller ikke, at du skal finde “dit fulde potentiale” eller booste dit selvværd, men at skabe en ligeværdig dialog og få dig til at føle, at dét er ok lige nu.
Når du så er klar, så går vi videre.
Men positivitetsfascisme og udviklingstvang, dét finder du ikke her.
Ligesom du heller aldrig kommer til at lægge ører til at du finder dit sande jeg på 6 uger!
Derfor er negative følelser og tanker også vigtige og må ikke undgås.
Anerkendelse af negative følelser og tanker er essentiel for vores mentale, følelsesmæssige, og psykologiske velbefindende. Det er en naturlig del af den menneskelige erfaring at støde på udfordringer, skuffelser og tab. Når vi tillader os selv at mærke, erkende og udtrykke disse følelser, giver vi plads til autenticitet og selvforståelse. Dette skaber grundlag for en dybere tilknytning til os selv og andre.
Når negative følelser anerkendes, åbnes en dør til forståelse og heling. Det gør os i stand til at navigere gennem komplekse situationer med klarhed, bevidsthed og besindighed. Det forhindrer os i at blive fanget i en cyklus af undertrykkelse og fortrængning, der ofte fører til øget stress, angst og fysisk ubehag. Ved at omfavne disse følelser opmuntrer vi empati og medfølelse både overfor os selv og overfor andre, hvilket nære intime og autentiske relationer.
Negative følelser bærer ofte vigtige beskeder. De kan pege på områder i vores liv, der kræver opmærksomhed, refleksion og forandring. Ved at lytte til disse signaler kan vi identificere underliggende problemer, arbejde på løsninger, og dermed fremme personlig vækst og udvikling. Det er i konfrontationen og bearbejdningen af disse følelser, at vi skaber robusthed og resiliens, udstyret til at møde livets uundgåelige udfordringer med styrke, mod og visdom. Anerkendelse af negative følelser er altså ikke en indrømmelse af svaghed, men snarere et skridt mod ægte styrke, helhed og menneskelig forbindelse.
Tryk her og læs mere om hvordan følelser opstår.
Niels Moestrup
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547