Selvværd:
Tanker om dig selv og det værd eller den værdi, du synes, du har som menneske.

Her er en kort og lidt forenklet gennemgang af årsager, som jeg lytter til, når jeg har mine Walk & Talk med klienter og kunder.
Selvværd ikke enten højt eller lavt, men kan være i større eller mindre grad positivt, såvel som negativt.

Dit selvværd kan også være højt og positivt i nogen sammenhænge og i nogen perioder,
mens det kan være lavt eller lavere i andre.
Det afhænger af de tanker du har om dig selv og det selvbillede du konstruerer.

Dine tanker ér kun tanker og ikke en virkelighed, og du er dermed ikke dine tanker.

PS: der er masser af links om selvværd, i slutningen af denne artikel.

For skødesløse/ikke nærværende nok eller alt for kontrollerende forældre.

Selvforståelsen formes tidligt – i et landskab hvor forældres blik og nærvær sætter retningen. For skødesløse, fraværende eller overkontrollerende forældre kan det være svært at møde barnets følelsesmæssige behov på en måde, der styrker dets værd og identitet.

Når kærlighed gives på betingelser – eller måske udebliver – vil barnet ofte søge forklaringen i sig selv: Der må være noget galt med mig. Denne selvfortælling kan sætte sig dybt og blive ved med at styre, også som voksen. Vi kan blive overtilpassede, bange for at fejle eller konstant søgende efter anerkendelse – alt sammen for at dulme en grundlæggende usikkerhed på egen værdi.

Forslag til løsning

Du kan ikke lave om på din fortid, men du kan lære at tilgive dine forældre, hvis det er dem, der er årsagen til dit lave selvværd. Ved tilgivelse sætter du dig selv fri af den påvirkning, de har haft. Ikke fra den ene dag til den anden, men over tid. Deres stemme er blevet din stemme – og dermed de tanker, du har om dig selv.

Nu handler det om at øve dig i at skabe en ny og mere støttende fortælling. Det starter med at lægge mærke til, hvad du siger til dig selv i hverdagen: Er du hård, kritisk, dømmende? Eller taler du til dig selv, som du ville tale til en god ven?

Du kan også bevidst samle erfaringer, der bekræfter, at du har værdi. Skriv dem ned. Hvad er du god til? Hvad giver dig glæde? Hvornår føler du dig levende eller rolig? Sådanne små skridt styrker din selvforståelse og hjælper med at opbygge en mere varm og realistisk identitet. Det er ikke at benægte fortiden – det er at tage ansvar for dit liv i dag.

Tryk her og læs om tilknytningsmønstre.

Negative relationer

Når nære, tætte relationer – fx familie, venner, kolleger eller partnere – ”kører os ned”, dvs. viser mangel på respekt, overskrider dine grænser, udskammer dig, bagtaler dig, misbruger din tillid eller udøver fysisk og psykisk vold, sætter det dybe spor. Igen og igen bliver du spejlet i et forvrænget billede, som gradvist kan få dig til at tro, at du ikke er noget værd. Tanker som skam og skyld sniger sig ind og bliver næsten selvfølgelige: “Det er nok mig, den er gal med”.

Du begynder måske at tilpasse dig, gøre dig mindre, være på vagt – i håbet om, at det bliver bedre. Men det gør det sjældent. Derfor er det vigtigt at genkende de mønstre og relationer, der skader dig. Du har ikke bare fortjent kærlighed, venlighed og omsorg – du har brug for det, for at kunne heles og trives. Og det starter med at tro på, at du har ret til at sætte grænser.

Forslag til løsning:

Nogle gange må du bryde med de relationer, som trækker dig ned. Også selvom de er familie.
Hvis de ikke forstår, at de overskrider dine grænser. Du skal naturligvis lære at sige fra, hvad de fleste, heldigvis, forstår. Ligesom du skal lære at sætte grænser.
Er relationen voldelig, vil et øjeblikkeligt brud nok være på sin plads.
Dét kan du læse mere om her.

Mangel på mening

Når der ikke rigtig er noget meningsfuldt i dit liv, kan det være svært at finde retning og glæde. Det hele kan føles tomt, som om du bare bevæger dig fra dag til dag uden noget egentligt formål. Ofte vil det føre til en snigende kedsomhed, en oplevelse af ensomhed – selv når du er sammen med andre – og en indre overbevisning om, at dit liv ikke rigtigt betyder noget.

Mangel på mening er ikke det samme som depression, men det kan, for nogle, ligne. Det er som om, du er i live – men ikke rigtigt lever. Små gøremål kan opleves ligegyldige, og store drømme kan føles uopnåelige.

Meningsfuldhed handler ikke nødvendigvis om store, forkromede formål. Det kan opstå i det nære: i forbindelsen til andre, i det du bidrager med, i det du skaber eller tager vare på. Når du opdager, hvad der rører dig og giver genklang i dit indre, har du fat i noget vigtigt. Små skridt i retning af det meningsfulde kan gøre en stor forskel.

Forslag til løsning

Er du et troende menneske, så har du sikkert en mening med livet.
Er du et ikke-troende menneske, så vil det styrke dig, at du selv skaber mening, med det du gør.
Det kan være dit job, er meningsfyldt i et eller omfang, sikkert også det forhold, du er i. Dine børn eller børnebørn er sikkert også meningsfyldte og er med til at skabe mening for dig.
Osv osv. Det spørgsmål er: hvilken mening?
Er du interesseret i at gå dybere i det her med mening, så skal du google eksistentialisme og fx læse Søren Kierkegaard og Nietzsche.

For høje mål

Når du forventer for meget. Af andre og, især, af dig selv. Når ‘alting’ skal være perfekt og fejlfrit, så vil du aldrig blive helt tilfredse med dig selv, og du vil leve med mundvigende nedad.

Forslag til løsning

Ingen er perfekte. Ingen er fejlfri. Alle begår fejl de første gange, nogle gange bliver vi ved. Og ja, det er piv-irriterende, og man kan blive stjernegal på sig selv. Det er så også ok, men ofte kan vi lære af fejlene. Du bliver kun bedre af at øve dig. Og må jeg her også foreslå dig, at du sænker barren en hel del. Du vil blive meget mere tilfreds, når du oplever, at der pludselig er mål, du kan nå.

Andre forventer heller ikke af dig, at du har 110% perfekte børn eller af dit hjem bakterie- og nullermandsfrit!
De kommer for at være sammen med dig, uanset om du har morgenhår og dårlig ånde. Hvis de ikke gør det, skulle du måske overveje, om det er de rette venner?

Negative tankemønstre

Overtænkning og negativ, indre dialog er næsten lige så sikkert, som amen i kirken, og er blevet en vane for dig.
Vi gør ikke noget korrekt, ingen kan lide os, vi tolker verden og det, den byder os, konstant negativt. Mere eller mindre. Hvis (!!) der findes noget positivt, så evner vi ikke at se, og hvis vi gør, er der nok bare fake.

Forslag til løsning

Altså, du kan ikke ‘detoxe’ negative tanker.
Du vil og du skal have negative tanker.

Rent faktisk er de med til, at du overlever – de holder dig opmærksom, beskytter dig mod fare og hjælper dig med at lære af erfaringer. Men dét er en helt anden snak. Det vigtige er, at du ikke overvejende skal have negative tanker om dig selv og dit liv. Når den indre kritiker fylder for meget, bliver det svært at mærke glæde, håb og retning.

Men vaner – også tankemæssige vaner – kan ændres. Ikke med tvang og selvbebrejdelser, men med venlig opmærksomhed. Du kan fx hver dag øve dig i at beskrive én eller flere ting, du har oplevet, som var gode, rare eller bare okay. Det kan være små ting: tørvejr på vej til arbejde, en kop kaffe, et smil, en rolig stund. Ja, det er banaliteter – og netop derfor overser vi dem ofte.

Det handler ikke om at være lalleglad, men om at begynde at lægge mærke til det, der faktisk fungerer. Små plusser, der stille og roligt balancerer din oplevelse af verden og af dig selv. Det er ikke en mirakelkur – men det er et sted at starte, og det virker over tid.

Tryk her om læs mere min tilgang og priser

Kontakt for hjælp:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547

Links til at lære mere om selvværd:
https://www.andtalk.dk/fra-lavt-og-daarligt-selvvaerd-til-hoejt-og-sundt-selvvaerd/ 
https://www.andtalk.dk/oeg-dit-selvvaerd-se-videoen/
https://www.andtalk.dk/skam-er-en-del-af-det-at-have-et-lavt-selvvaerd/
https://www.andtalk.dk/selvvaerdstest-vejen-til-et-bedre-selvvaerd/
https://www.andtalk.dk/styrkespotning-dit-barn-saadan-kan-du-oege-dit-barns-selvvaerd/