FAWN

03 jul

FAWN – underkastelse

Du kender sikkert Kæmp/Flygt/Frys-reaktioner

Kæmp/Flygt/Frys-reaktioner er kroppens naturlige respons på trusler. Når vi oplever fare, aktiveres vores nervesystem, og vi reagerer instinktivt:
– vi kan vælge at flygte fra faren, fryse fast og håbe på at blive overset, eller kæmpe mod truslen.
Disse reaktioner hjælper os med at overleve akutte situationer.

Men der er også FAWN (mest fagligt korrekt: appeasement) – som bedst oversættes med: – underkastelse, krybe eller at være eftergivende

Fawn er en adfærdsmæssig reaktion, hvor man overdrevent forsøger at behage, berolige eller stille en anden person tilfreds, ofte som en måde at håndtere stress, undgå konflikt eller opbløde en trussel på.
Selvom kamp/flugt/frys er specifikke reaktioner fra nervesystemet, er Fawn mere en karaktertilpasning. Det vil sige at man ændre sin personlighed eller adfærd for at tilpasse sig krav eller sociale forventninger.

Fawn bliver typisk forbundet med traumer, især i forhold, hvor man oplever sig magtesløs, indebærer denne reaktion overdreven imødekommenhed, behov for at behage andre, People Pleasing, selvopofrelse, vanskeligheder ved at sige nej og overdrevet undskyldning.

Det sker typisk dér, hvor man synes det er afgørende for ens sikkerhed, eller et forsøg på at opretholde harmoni og undgå (voldelig) konfrontation.

Nogle har beskrevet det som når to hunde mødes, og den ene underkaster sig den anden, ved at rulle om på ryggen og ”overgive sig”, hvilket jeg synes er et ret sigende billede.

Forskning og FAWN

Forskning peger på, at underkastelsen ofte har rødder i opdragelsen, du har fået og dermed skabes et lavt selvværd.

Personer, der vokser op i miljøer med (relativt) meget konflikt, udtalt usikkerhed, følelsesmæssig forsømmelse eller ligefrem misbrug, kan udvikle denne adfærd som en mestringsstrategi (for “overlevelse”).

Disse omgivelser kan lære dem, at deres sikkerhed og accept er afhængig af at behage andre.

Når du lærer det tidligt, bliver det ikke et “valg” i øjeblikket. Det bliver en automatpilot.
Kroppen aflæser hurtigt stemninger, tonefald og små tegn på utilfredshed, og du reagerer ved at glatte ud!
Du siger ja, du undskylder, du tager ansvaret – selvom det ikke er dit ansvar, du bliver ekstra hjælpsom, eller du gør dig lille og forsøger at falde i ét med væggen.

Det er i familie med kamp- og flugt-responset, men i stedet for at gå i modstand eller løbe væk, prøver du at gøre faren mindre ved at gøre dig “nem”.

Det kan også hænge sammen med tilknytning:
– Hvis kærlighed og ro i hjemmet var betinget af, at du tilpassede dig, kan du som voksen komme til at forveksle fred med tryghed.

Problemet er, at strategien ofte belønnes på kort sigt (konflikten undgås), men koster på lang sigt: du mister kontakt til egne behov, bliver udmattet, og selvværdet får svært ved at vokse, fordi du igen og igen lærer: “Mine behov må vente.”

Det vigtige er: – Det giver mening, at du gjorde det. Og det kan ændres.
Med trygge relationer, tydelige grænser og arbejde med tanker, fx skam og kropslige stresssignaler kan du gradvist få flere valgmuligheder end bare at behage.

Lavt selvværd og FAWN

Lavt selvværd spiller også en betydelig rolle. Når man ikke synes at man er særlig værdifuld eller kompetent, er det ikke sjældent, at man overkompensere ved at underkaste sig andres ønsker og behov. Dette kan forstærke en cyklus, hvor selvværdet yderligere reduceres, fordi man konstant – mere eller mindre – prioriterer andres velbefindende over ens egen trivsel.

Studier – se link til sidst i artiklen – viser, at mennesker, der udviser underkastelsesadfærd, ofte har en historie med komplekse traumer og usikre tilknytninger i barndommen.

Dette kan føre til en dybt indgroet tro på, at de kun kan opnå kærlighed og accept ved at være konstant imødekommende og selvopofrende .

Her vil People Pleasing også kunne komme ind i billedet.

Sådan kan du hjælpes med væk fra underkastelsen

Sådan kan du hjælpes væk fra underkastelsen

Når du har været vant til at glide uden om konflikt, kan det føles farligt at begynde at fylde. Derfor starter vi ikke med “at du skal tage dig sammen”, men med at du langsomt får øje på, hvad der sker i dig lige før du giver efter:
– Hvad mærker du? Hvad siger du til dig selv – og tænker? Hvem prøver du at berolige?

I samtalerne gør vi egenomsorg konkret, så det ikke bare bliver et pænt ord, men helt konkret!
Det kan være pauser, tydelige valg, eller små sætninger du kan læne dig op ad, når du mærker presset.

Samtidig arbejder vi med helt tydelig kommunikation: – at sige nej uden at undskylde dig halvt ihjel, at sætte en grænse uden at blive hård, og at turde tage din plads uden at tænke, at du er helt dig forkert.

Vi kigger også på de tankemønstre, der holder underkastelsen i gang: “Jeg må ikke skuffe”, “Jeg skaber dårlig stemning”, “Det er nok mig, der er for følsom”.

Med metoder fra Kognitiv Adfærdsterapi, ACT og kognitiv evidensbaseret coaching øver du dig i at opdage tankerne, vælge en anden retning og stå i ubehaget uden at forsvinde.

Kort sagt: Du får mere selvværd, stærkere grænser og en rolig tro på, at du må være dig — også når nogen kritiserer dig.

Langsomt bliver det trygt at sige: “Det der fungerer ikke for mig!!”

Kontakt mig enten for en uforpligtende forsamtale via telefon – eller book tid til Walk & Talk® næsten overalt i Danmark:

Niels@andtalk.dk
SMS: 40409547