Non-monogami: er det muligt at elske mere end et menneske ad gangen?
For nogle vil det være temmelig kontroversielt at tænke i de baner, at man er engageret i mere end én partner ad gangen.
For nogle er det bestemt et no-go og utænkeligt, at kunne ”dele sin bedre halvdel” med et andet menneske.
Men for andre, er det lige så naturligt at have kærlighed til mere end én person end sin faste partner, eller have seksuelle affære med andre, end sin fast partner.
Hvad non-monogami betyder
Non-monogami er et paraplybegreb, som dækker over det, at være fysisk og/eller følelsesmæssigt og/eller romantisk tæt på mere end ét andet menneske. Med andre ord, man skaber en følelsesmæssig og eller seksuel intimitet med mere end én person ad gangen. Andre begreber, som anvendes i forbindelse med, er polyamorøsitet og åbent forhold.
Non-monogami og videnskaben.
Mange vil sige, at man simpelthen ikke kan elske mere end én person ad gangen.
Hvis man bliver tiltrukket af en anden person, så er det, ganske enkelt, fordi, man ikke elsker hende eller ham der hjemme nok.
Men videnskaben er nødvendigvis ikke enig. Man kan ikke finde videnskabelig belæg for dette er sandt.
Tvært imod, så har studier vist, at non-monogame er (mindst) lige så lykkelige, som monogame, siger nogle studier.
Andre studier viser, at ”det primære forhold”, styrkes, både seksuelt og følelsesmæssigt, når man yderligere bliver ”stimuleret ude i byen”. Ikke altid og ikke hos alle, men hos en del eller hos nogle.
Har non-monogame mere sex end monogame?
Nja, ikke i det materiale, jeg kan finde, men de studier, jeg kan finde, beskrive non-monogame, at sexen er af en bedre kvalitet. Både med den primære partner og med ham/hende udenfor det faste forhold.
Skilsmisse – skilles vi for hurtigt?
Der er ufattelig mange skilsmisser i Danmark – læs statistik her. Ca. halvdelen af indgået ægteskaber går i opløsning efter relativ få år. Der er flere årsager til dette, men jeg er af den overbevisning, at nogle, ikke alle, skilsmisser vil kunne undgås, hvis vi satte hinanden mere fri. Det forbudte blev dels mindre interessant, dels blev vi bedre til at tale om problemerne.
Men hvad er kærlighed?
Ja, det ved man ikke, rent videnskabeligt.
Forelskelse, har man nogenlunde styr på, men romantik og kærlighed, ved man ikke.
Min konklusion, efter at læst ufatteligt mange videnskabelige artikler, er, at det må vi hver i sær, finde ud af. Men Disneys version er det næppe. Og i fht til Disney-versionen, så er det nok her én af de største fejltrin ligger gemt, for det ér meget, meget få, der ”lever lykkeligt til deres dages ende”.
Det kan du læse om et bud her mere om her: Hvad er kærlighed?
Mange ér ikke-monogame, mens andre ér monogame.
Der er ingen tvivl om, at mange mennesker ér monogame, som jeg læser det. Ikke bare i tankerne, men ganske enkelt grundlæggende.
Lige så sikkert er det, i følge studier, et nogle mennesker ér non-monogame. Altså har evnen til at have kærlighed, stærke følelser og/eller en seksuel relation til mere end ét menneske ad gangen. Uden at de oplever dét forkert eller at de oplever, at deres relationer som dårligere eller af ringere kvalitet, i forhold til de traditionelle, monogame forhold.
Dét er også min oplevelse gennem mange samtaler.
Ingen af de to ting er forkerte. Vi skal og må, hver især, leve det liv, som vi har bedst med, ligesom vi heller ikke skal trække vores “sandhed” ned over hovedet på andre eller udskamme dem, der lever anderledes.
Man ved også fra studierne, at mange, i et traditionelt parforhold, drømmer om at udleve eller afprøve at være sammen med et andet menneske, end ens partner. Enten alene med “den anden” eller sammen med den fast partner.
Ikke fordi de er utilfredse med partneren, men fordi de bliver tiltrukket af en ny, som er lidt eller en del anderledes.
Skal man så altid udleve drømmen?
Nej, ikke nødvendigvis, men så håber jeg, at man har modet til at tale om det med sin faste partner, hvis trangen eller behovet er stort, så man ikke fristet for meget til at blive utro.
Jalousien lever lige uden for den åbne soveværelsesdør
Jalousien er en tro følgesven. Det gælder ikke bare i det åbne forhold, måske endnu mere i det konventionelle parforhold. Er min oplevelse. For SKAL man have et åbent forhold – non-monogami – til at fungere, så er det virkelig nødvendigt, at begge parter, dels har meget styr på sig selv og sit selvværd og dels, at man er ekstrem god til kommunikation.
Hvad hvis din partner har en anden seksualitet, som ikke lige er dig?
Det er (vel) ikke utænkeligt, at vi har lidt eller meget forskelligt syn på og behov for, hvad vi har lyst til, rent seksuelt?!
Det er ikke sikkert du har lyst SM eller BDSM, mens din partner har lyst til det eller bare er nysgerrig.
Men hvad gør I så? Tror du, at din partner kan gemme det væk eller undertrykke sin lyst?
Det kan hun/han måske, hvis det ikke fylder så meget.
Svesken SKAL på bordet, så der er mindst mulig risiko for jalousi.
I et traditionelt forhold, lever den lille jalousi ofte ok, på godt og ondt. Der er nogenlunde styr på den og den dukker kun lidt op og gør det kun få gange. Er den udtalt, så er det ofte en pine for begge parter. Så skal der i den grad arbejdes med jalousien.
Hvilket jeg oplever, at man i sjælden grad gør eller gør det godt nok.
Non-monogame oplever også jalousi i et omfang, men min oplevelse er, at jalousien er langt mindre her, generelt.
Det er den fordi, at parrene her, dels er temmelig afklaret med sig selv og har en rimelig høj grad af selvværd, dels at her TALER man meget om grænser, muligheder, drømme, behov og tanker, dels om hvad kærlighed er .
Tal om dine tanker, dine lyster og dine drømme.
Uanset hvilke tanker, du har, så er det vigtigt, at du taler om det med dine partner. Skab et miljø, hvor det er ok at tale om alt. Det er det, man kalder Psykisk Tryghed.
Du skal ikke trække de sværeste og mest taburiserede emner op, i periode, hvor I har det lidt svært i forholdet eller hvis der er noget udenfor forholdet, som er belastende, fx job eller andet.
Har du brug for en fortrolig samtale om emnet, uanset om du er den, der får med tanker om non-monogami eller er du “ramt” af din partner har taget emnet op, og du ikke er der, så er du velkommen til at kontakte mig, i al fortrolighed.
Gå for langsomt frem.
Det sidste generelle råd her: Gå for langsomt frem. Man beskytter hinanden bedst, rent følelsesmæssigt, ved at tage de mindste skridt, frem for at fare frem og have travlt.
Begge skal kunne følge med, for det er ofte et sandt bombardement af sanserne, når man kaster sig ud i det her. Ved at gå ekstremt langsomt frem, bliver det nemmere at reflektere sammen, at sætte grænser og tale om den påvirkning, der har været.
Kontakt og samtaler om non-monogami
Du kan enten skrive en mail: Niels@andtalk.dk eller sende en sms på 40409547, så tager vi en uforpligtende snak i telefonen.
Jeg kan i øvrigt anbefale at læse Sara Skaarups fantastiske bog, Kærlighedskontrakten, som er kommet i andet oplag.
Kilder:
Amy Muise, Assistant Professor York Research Chair in Relationships and Sexuality