Socialkonstruktinisme og værdier

Inden for psykologien og filosofien er der ikke én universel sandhed. Der er mange teorier om, hvorfor vi mennesker er, som vi er, og hvorfor vi gør, som vi gør.
Derfor er der heller ikke én eneste måde at hjælpe mennesker med at få et godt liv, uden alt for meget modstand, og ej heller når vi som fagpersoner skal hjælpe mennesker med at komme af med deres “dårligdomme”, som f.eks. lavt selvværd og angst, for nu at nævne to eksempler ud af mange.

Her kan du læse om socialkonstruktinismen og værdier i forbindelse med coaching.

Socialkonstruktinismen er en filosofisk teori om, at vi mennesker skaber og konstruerer vor egen og hinandens identitet gennem sociale relationer samt det sprog og de ord, vi anvender.
Dermed skaber vi også vores egen virkelighed og måden, hvorpå vi opfatter os selv, andre og verden omkring os.

Hvis vi, rent hypotetisk, kunne overleve på en øde ø, lige efter vi blev født, ville vi ikke kunne tale, ikke kunne få en tanke eller vide hvad der var moralsk og etisk korrekt eller forkert.
Vi ville ikke vide, hvem vi var, og dermed ville vi være uden identitet.

Vi skaber selv dermed vores egen subjektive* virkelighed. Derfor giver det heller ikke mening at putte folk – eller dig selv – ned i en kasse og postulere, at one-size-fits-all, når man skal hjælpe klienter.

Det samme gælder personlighedstest. Vi kan umuligt passe ind i fem, syv, ni kasser og så påstå, at sådan er vi. Punktum.

Sproget skaber dermed din verden, og derfor vil det sprog og de ord, du bruger, også beskrive hvordan du ser verden, hvordan du opfatter dig selv, og hvordan og hvad du tænker om dig selv.

Men hvad kommer først: det talte sprog eller tankerne?

I socialkonstruktinismen kommer sproget først og i psykologien er teorien, som regel, at tankerne kommer først.
Jeg er mest til, at sproget kommer først, for vi kopierer vores forældres adfærd, dermed også sproget, som de bruger. Og vi kan en hel del ord, før vi ved, hvad de betyder og hvilken mening, ordene har.
Først senere, og lige så stille, begynder vi at forstå, hvad ord og sætninger betyder, og i hvilken kontekst der er mellem det talte og det tænkte.
Måske du har bemærket, at meget små børn ind i mellem bruger nogle af de samme vendinger, som forældrene bruger.

Derfor er samtalen også så vigtig, og derfor er den sokratiske dialog* så vigtig, med tryk på ‘dialog’. Det handler nemlig ikke bare om, at JEG stiller spørgsmål, at JEG så forventer, at DU har svarene.

Dialogen, den psykologiske, terapeutiske og coachende samtale er en udviklende proces, hvor man ofte bruger ‘hvorfor’, for at finde ind til kernen i samtalen, problemet og målet for samtalen.

Gennem dialogen forstår vi hinanden, og sådan er det også gennem den moderne coaching, ofte kaldet tredje generations coaching (Reinhard Stelter) eller den protreptiske coaching (Ole F. Kierkeby).

Gennem dialogen vil jeg (ofte også dig som klient) finde ud af, hvem du er, hvordan du ser dig selv, og hvordan problemet opleves.

Gennem denne fortælling, finder vi frem til, hvor i fortællingen der er mismatch i forhold til dine værdier, samt hvordan du ønsker at leve.

Inden vi mødes, har du fået tilsendt to mindre opgaver og test, hvor du finder frem til dine værdier. Disse vil, i et passende omfang, blive brugt som udgangspunkt for samtalen.

Gennem samtalen har vi fokus på:
– at skabe perspektiv sammen med dig
– fokusere på værdierne i samtalen med dg
– at skabe mening sammen med dig

Skab perspektiv med klienten

Når man vælger at gå til psykolog eller coach, er det fordi, man føler sig fastlåst i tanker og handling i forhold til sit problem. Man kan ikke se sig selv ud af problemer og ikke finde ud af, hvad løsningen er. Man har fået skyklapper på, og ens tanker ræser rundt.
Jeg tænker, at du kan genkende dig selv her, i større eller mindre omfang.

Derfor er et af samtalens fokusområder at hjælpe dig med at hæve dig selv op i helikopteren og finde ud af, hvilke andre muligheder, der kan være for dig.
Læg her mærke til, at jeg ikke skiver om der er andre muligheder.

Jeg åbner dermed en mulighed for, at der vitterlig er andre muligheder, hvad der stort set altid er.

Havde jeg spurgt om der er andre muligheder, så ligger ‘nej´et’ lige for. De fleste af os vil, ubevidst, søge det nemmest svar; ‘nej, der er ikke andre muligheder’.
Sproget har vanvittig meget magt, især på det ubevidste plan.

Gennem samtalen er vi altså i gang med at undersøge de andre muligheder, og vi er fælles om opgaven. Stelter (2009) kalder det at coachen er spillende træner. Men det er stadig dig, som klient, der skal ‘score målene’, og dermed løse problemet i sidste ende.

Fokus på værdierne

De værdiladede ord og begreber i samtalen fortæller noget om, hvad der er vigtigt for dig som klient. Hvilken retning og hvilke valg,  du synes er korrekt og bedst.

Værdierne handler ikke om, at vi skal kigge så meget bagud – som psykologien som regel lægger op til – eller fremad – som de tidligere coachingmetoder lagde op til – første og anden generations coaching – men om at folde værdier og værdibegreber ud og reflektere sammen over det.

Gennem denne form for dialog finder du ud af, hvad der virkeligt er vigtigt for dig, og at værdierne skaber mening, håb, motivation og inspiration.

Tryk her og læs mere om værdier.

At skabe mening

Du er kommet med et problem, hvor du føler dig fastlåst og ude af stand til handle. De negative tanker er der mange af, selvværdet er lavt, måske drastisk lavt, fordi du ikke gør det rigtige: du lever ikke efter dine værdier.
Når du ikke lever og handler efter dine værdier, føles livet meningsløst. Dette er en del klienter opmærksomme på og giver tydeligt udtryk for. Andre klienter er mindre eller slet ikke bevidste om den dybere årsag.

Uanset så er samtalens mål at skabe mening for dig, hvilken øger viljen og modet til at handle og at du får mere tillid til dine egne evner (Kierkeby, 2009).

Som det måske står klar for dig her, så er samtalerne ikke symptombehandlinger, men procesorienteret, hvilket stiller store krav til coachen og psykologen.

Der skal lyttes til, både hvad der bliver sagt og hvad der er usagt, mellem linierne, tonen i sproget om og om tonen ændrer sig.

Taletur
Ligesom coachen skal beherske talenturen.
Det vil sige, hvornår kunstpauser er støttende, hvornår man, som coach skal afbryde eller komme med en psykoedukation*.

Du kan altid booke en gratis og uforpligtende samtale.

niels@andtalk.dk
SMS 4040 9547

“Min opgave er, sammen med dig,
 at skabe døre, der kan åbnes,
 dér hvor du før kun så en mur.”

Kilder og begreber:
Berger & Luckmann, Kenneth Gergen, Rom Harré og John Shotter.

Identitet: fra senlatin identitas (genitiv -atis), af latin idem ‘den samme’.
Et menneskes (eller en bestemt gruppes) bevidsthed om egen personlighed og individuelle særpræg

Subjektive: egen opfattelse.

Sokratisk dialog: “En ægte samtale forudsætter at ingen af samtalepartnerne på forhånd ved, hvordan det forholder sig. En samtale er en proces, hvor personer, der ikke ved besked, gennem spørgen og svaren prøver at nå frem til et resultat, og hvor situationen hele tiden er, at den ene ikke er klogere end den anden og derfor ikke forsøger at få ret, men at blive belært…[og] vil aldrig nå frem til et definitivt resultat” (Sløk 1995, s.82-84)”
At tænke sammen, at tænke stort, at tænke konkret, at gå efter konsensus.

Psykoedukation: at dele psykologisk viden, i forhold til det emne, vi taler om. Når klienten intellektuelt forstår hvorfor hun/han gør, som hun/han gør, har man nemmere ved at håndtere sine problemer og sine kommende strategier.