Coping / Håndtering af stress
Stress er stadig et betydeligt problem i vores samfund.
Men fortvivl ikke, der er mange effektive måder at håndtere stress på.
Det er vigtigt at finde den eller de metoder, der virker bedst for dig, og det kan variere en del fra person til person.
Vi lærer ikke ens
Eksperimenter med forskellige stresshåndteringsmetoder så som terapi, krydret med meditation, motion, for at finde ud af, hvad der passer bedst til dig.
(Men undgå alt hvad der lugter alt for meget af “ren” coaching)
Husk, at det er vigtigt at tage hånd om stress, da det kan have en negativ indvirkning på både fysisk og især mental sundhed. Ved at finde de rigtige metoder, sammen med en professionel, vil du lære at håndtere stress for at opnå større trivsel og balance i dit liv.
Den følelsesmæssige tilgang til at håndtere stress – hvilket sjældent er specielt sundt:
➡️ Du acceptere opgaverne, uden at sige fra, hvis det var det bedste valg. Men du brokker dig til kolleger og venner uden at gøre noget ved selve situationen
➡️ Du dagdrømmer dig væk fra virkeligheden og lever i en fantasiverden
➡️ Du undgår situationer, hvor du ved, du kan blive udsat for negative påvirkninger, som du har erfaringer for, kan stresse dig.
➡️ Du fornægter de stressede situationer ved at tage stimuli, så som alkohol, stoffer eller på anden måde flygte fra virkeligheden.
➡️ Du bebrejder dig selv, at du er havnet i stress-suppegryden, hvor du svømmer rundt i skyld og skam. Stress vil for dig, være tabu-belagt.
➡️Når du er ramt af stress, gemmer du hjemmet og tænder for Netflix – hvilket også er en form for stimuli. Det er dog ikke specielt at gøre, da det giver plads til en rumination*.
TRYK HER OG LÆS OM STRESSSYMPTOMER
Den problemløsende tilgang til at løse stressproblemer
➡️ Du påtager dig ikke flere opgaver, end du kan overkomme.
Det er ikke et tegn på dovenskab, men på sund dømmekraft. Når du kender din egen kapacitet og respekterer dine grænser, passer du bedre på både din energi, din koncentration og din trivsel. Du mindsker risikoen for, at arbejdet vokser dig over hovedet, og at presset langsomt sætter sig som stress, træthed eller følelsen af aldrig at være helt færdig.
Samtidig giver det dig mulighed for at arbejde mere fokuseret og med bedre kvalitet. Når du ikke hele tiden er splittet mellem for mange opgaver, bliver det lettere at være nærværende i det, du gør.
Du tænker klarere, prioriterer bedre og får ofte mere fra hånden, netop fordi du ikke forsøger at løbe i for mange retninger på én gang.
Det har også betydning for dit mentale velvære.
Der er stor forskel på at være travl i en periode og på at leve i en tilstand af konstant overbelastning. Når du ikke siger ja til alt, giver du dig selv en mere realistisk hverdag, hvor der også er plads til pauser, restitution og almindeligt menneskeliv. Det styrker din evne til at håndtere pres, fordi du ikke hele tiden arbejder fra et underskud.
Og så påvirker det dine relationer. Når du er mindre drænet, har du mere overskud til kolleger, familie og dem, du holder af. Du bliver ofte mere tålmodig, mere tydelig og mindre irritabel.
At tage færre opgaver på sig kan derfor være en måde at tage mere ansvar på — ikke bare for arbejdet, men også for sig selv og for fællesskabet omkring en. Det er ikke kun godt for din effektivitet. Det er også godt for din menneskelighed.
➡️ Du arbejder, til du er færdig med opgaven, så du ikke skal bekymre dig.
Det kan synes ganske fornuftigt. Når noget er afsluttet, slipper du for at gå og tænke på det, og du undgår den uro, som halvfærdige opgaver kan skabe. På den måde giver det mening, at du bare fortsætter lidt længere, tager lidt mere med og presser dig selv for at komme helt i mål.
Men her ligger også en risiko. For stress handler ikke kun om tankemylder, bekymring og følelsen af at være mentalt overvældet. Du kan godt være pligtopfyldende, fokuseret og tilsyneladende rolig — og alligevel være ved at slide dig selv op. Kroppen og hjernen kan blive belastet, selv når du ikke nødvendigvis tænker, at noget er galt.
Belastning er ikke altid dramatisk.
Den kan også være stille, gradvis og næsten usynlig, lige indtil du mærker, at overskuddet er væk.
Det giver derfor god mening at tænke på hjernen som en del af kroppen og ikke som noget, der bare kan køre videre uden pause. Ligesom benene kan bære dig et godt stykke vej, men bliver trætte, hvis du går for langt uden hvile, sådan er det også med din mentale energi. Du kan yde meget i en periode, men hvis du hele tiden fortsætter uden ordentlig restitution, begynder det at koste.
Koncentrationen falder, irritationen stiger, søvnen bliver dårligere, og det bliver sværere at mærke sig selv klart.
Pauser er derfor ikke tidsspilde. De er en nødvendig del af et bæredygtigt arbejdsliv. Når du giver hjernen ro, beskytter du både din skarphed, din trivsel og din evne til at holde til det, du gerne vil. Det er ikke svaghed at stoppe op. Det er vedligeholdelse.
➡️ Du rækker hånden ud og får hjælp.
At søge hjælp fra nogen, der har kompetencer eller ansvar i forhold til din opgave, kan tilpasse arbejdsbyrden til dine ressourcer eller give dig ekstra assistance. Sammen kan flere skuldre bære mere end få, og team work kan forbedre produktiviteten og mindske stress.
At tage imod hjælp, viser styrke og evne til at erkende egne grænser. Det kan føre til bedre resultater for dig og giver et mere harmonisk arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til fælles succes. At dele arbejdsbyrden fremmer samarbejde og tillid i teamet. Det er en styrke at udnytte forskellige kompetencer og perspektiver til at løse udfordringer.
Så lad ikke stolthed forhindre dig i at søge støtte, når du har brug for det. Det viser mod og intelligens at prioritere effektivitet over individualitet. Sammen kan I opnå mere og skabe bedre resultater i arbejdet og i livet generelt.
TRYK HER OG LÆS MERE OM HÅNDTERING AF STRESS
Mere effektive tilgange / coping strategier af stress, som har en videnskabelig baggrund.
✅ Arbejd med dit selvværd.
Selvværd er fundamentet for at opbygge din mentale styrke og skabe et større mentalt overskud. Giv dig selv anerkendelse for dine styrker og præstationer, og lær af de udfordringer, du står over for og for de fejl, du begår.
Øv dig i realistisk selvrefleksion og vær venlig over for dig selv, selv når du står over for fejl eller modgang. Når du investerer i dit selvværd, vil du bemærke en positiv indflydelse på dit velbefindende og evne til at håndtere livets udfordringer.
Læs mere og selvværd her og her.
✅ Lær meditation / mindfulness.
Meditation, især MBSR (Mindfulness-Based Stress Reduction), har vist sig at være yderst effektiv til at håndtere stress. Det er en fordel at lære teknikken, inden stressen rammer, men den har også en positiv virkning, selv når du allerede er stressramt.
Det kan kræve tålmodighed, men med en hjælpende hånd fra en professionel kan du opnå gode resultater. Ved at dyrke meditation og mindfulness regelmæssigt, kan du opbygge en stærkere evne til at tackle stressende situationer, finde ro og skabe balance i dit liv. Det giver dig redskaber til at håndtere pressede situationer med større klarhed og fokus, hvilket fører til en mere positiv og afbalanceret tilgang til livet.
✅ Tal ud om din stress.
Det er vigtigt at huske, at det aldrig gavner at undertrykke sine følelser eller tanker. Når du deler dine tanker og bekymringer, kan det ofte lette byrden væsentligt og mindske stressens intensitet.
Dog er det også vigtigt at finde en balance, da overdreven snak om stress sagtens kan forstærke oplevelse af stress og forlænge helingsprocessen væsentligt.
Sørg for at udtrykke dine følelser på en sund og konstruktiv måde, enten ved at tale med venner, familie eller en professionel, der kan tilbyde støtte og rådgivning. Vær opmærksom på at give dig selv tid til refleksion og brug andre teknikker såsom meditation eller skriveterapi til at bearbejde følelser og tanker. På den måde kan du fremme mental sundhed og bedre håndtere stressende situationer.
✅ Hold fast i dine relationer.
Når livet bliver presset, og stress begynder at fylde, er det let at trække sig lidt væk fra andre. Mange gør det næsten automatisk. Man orker ikke at forklare sig, orker ikke smalltalk, og orker måske heller ikke at mærke sig selv i mødet med andre.
Men netop dér er relationerne ofte noget af det vigtigste at holde fast i.
Når du bevarer kontakten til dine nærmeste, står du ikke alene med det, der tynger. Det betyder ikke, at andre kan løse dine problemer for dig, men det betyder, at du ikke behøver bære det hele i stilhed.
Et menneske, du har tillid til, kan give ro, støtte og et andet blik på det, der fylder. Nogle gange er det ikke store råd, der hjælper mest, men bare følelsen af ikke at være alene.
Relationer kan også hjælpe dig ud af den tunnel, stress ofte skaber.
For når du er belastet, bliver blikket let snævert, og tankerne begynder at køre i ring. Samvær med andre kan minde dig om, at der stadig findes varme, normalitet og forbindelse, også når du selv er presset. Det kan give små pauser fra det indre pres og skabe lidt mere luft i sindet.
Stærke relationer virker derfor som en slags buffer.
De beskytter ikke mod alt, men de kan gøre belastningen mere menneskelig at bære.
Derfor er det vigtigt, at du rækker ud, også når du mest har lyst til at lukke dig inde. Ikke fordi du skal være social hele tiden, men fordi nærhed, støtte og forståelse er en del af det, der hjælper os tilbage til os selv.
✅ Fejl er ikke (altid) negativt.
De er en del af livet, af arbejdet og af det at være menneske. Vi begår alle fejl, og ofte er det netop gennem fejl, at vi opdager noget, vi ikke kunne have lært helt på samme måde i teorien. Fejl kan vise os, hvor noget halter, hvor vi skal justere, og hvor vi stadig er i gang med at lære. Derfor hjælper det sjældent at bruge alt for meget tid på hård selvbebrejdelse. Det dræner mere, end det udvikler.
En mere rolig tilgang til fejl betyder ikke, at man er ligeglad.
Det betyder bare, at man forsøger at møde det skete med lidt mere nysgerrighed og lidt mindre selvstraf. For når du ikke går i panik over at have gjort noget forkert, bliver det lettere at forstå, hvad der faktisk skete, og hvad du kan gøre anderledes næste gang. Det er sådan læring bliver brugbar.
Selvfølgelig findes der områder, hvor fejl kan have alvorlige konsekvenser.
Piloter, kirurger og andre med stort ansvar må arbejde meget præcist. Men netop derfor træner de igen og igen. De ved, at man ikke bliver sikker ved aldrig at fejle, men ved at øve sig, opdage fejl i tide og lære af dem, før det virkelig gælder. Fejl er her en del af forberedelsen, ikke bare et tegn på svaghed.
I mange andre dele af livet gælder noget lignende. Hvis du forventer, at du skal gøre alting rigtigt første gang, kommer du let til at spænde ben for dig selv. Du bliver mere forsigtig, mere anspændt og måske mindre villig til at prøve.
Men når du accepterer, at fejl også er en del af vejen, bliver der mere plads til udvikling, mod og menneskelighed. Ikke alle fejl er gode, men mange af dem kan bruges til noget vigtigt, hvis du tør se på dem uden kun at skamme dig.
✅ Lev generelt sundere.
Prioriter en sund kost, vær opmærksom på din søvnkvalitet, dyrk en passende mængde motion, som du synes er sjovt, og fravælg rygning samt prioriter et moderat alkoholforbrug. Alle disse faktorer bidrager til at styrke din mentale og følelsesmæssige modstandskraft. En sund livsstil fremmer ikke kun fysisk velvære, men har også en positiv indvirkning på dit mentale helbred.
Ved at investere i din fysiske og mentale sundhed, kan du bedre håndtere stress og udfordringer i livet. Sørg for at give dig selv de bedste forudsætninger for at trives, både fysisk og mentalt, og opbygge en stærkere modstandsdygtighed over for livets udfordringer.
✅ Lær at flytte din opmærksomhed fra, hvad der foregår i dine tanker, til den virkelighed du er i.
Metakognitiv terapi er en af de mest effektive og videnskabeligt beviste metoder til at håndtere de negative tanker, der ofte følger med stress.
Men også kognitiv terapi, Metakognitiv terapi og ACT – Acceptance Commitment Terapi – kan være meget effektiv.
Mange bekymringer kan også udløse stress og være opslidende. Hvis bekymringerne har en reel og forståelig årsag, så er det vigtigt at tackle og løse den underliggende problemstilling, før metakognitiv terapi kan have fuld effekt. Terapien hjælper med at ændre din måde at forholde dig til tankerne, men den erstatter ikke nødvendigvis praktiske ændringer i dit liv, som kan være nødvendige for at reducere stressniveauet.
Tryk her og læs om stress på arbejdspladsen.
Gyldne løfter og quick fix duer ikke
Vær opmærksom på, at der kan være “mirakel-kure”, som lover at lære dig at kontrollere dine tanker, men disse løfter er ofte for gode til at være sande. Det er mere realistisk og gavnligt at lære at kontrollere, hvordan du forholder dig til dine tanker gennem fx metakognitiv terapi. Det er en mere nuanceret tilgang, der giver dig redskaber til at forstå og reagere på dine tanker på en sund og konstruktiv måde.
Har du brug for hjælp, så kontakt mig endelig, og du kan altid booke en gratis og uforpligtende forsamtale via telefonen.
Mvh
Niels Moestrup
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547
*Coping = tanker og handlinger, i forhold til at håndtere trusler, tilpasse sig, magte, overkomme.
*Stress = Når der er ubalance mellem ressourcer og krav. Begge begreber skal forståes bredt. Således kan ressourcer dækker over både følelser, mental styrke og evnen til at håndtere modstand.
Krav kan dækkes over krav, man har til sig selv eller fra andre.
Stress i sig selv ikke farligt, men et godt signal til, at man skal reagerer på et eller andet. er ikke farligt.
Men handler man ikke, så slides der så meget på krop og sjæl, at det begynder at blive et problem.
Man kan sige at stress er en belastningsreaktion.
Lidt belastning er intet problem, ofte tværtimod.
Meget belastning, i en kort periode, kan give et problemer, men som man ofte kan komme igennem på kort tid.
Meget belastning, over en længere periode giver problemer, som vil tage længere tid at komme igennem.
*Rumination = grublerier og er normalt ikke noget problem, men noget vi alle gør. Det er en psykologisk proces, som er det, der sker, når vi tænker over eller skal løse et problem. Men i forhold til stress, angst og depression, tanker grublerierne over, og det vil opleves som svært eller ligefrem umuligt at komme ud af igen. Men det kan lade sig gøre.
TRYK HER OG LÆS OM DINE MULIGHEDER FOR AT FÅ PROFESSIONEL HJÆLP TIL STRESS